Hæve abort grænsen.

StortOgSmåt skriver:

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad du skriver - Danmark har da aldrig haft en abortgrænse på hverken 28 eller 22 uger - ej heller har det været praksis, at ligge “gispende babyer” til at dø alene i skyllerum? 

En stor udfordring ved abortdebatten i andre lande er netop en polariserede diskussioner og ekstreme stråmandsargumenter. Lad os nu gavne denne vigtige debat, ved at være bare en lille smule saglige.

Jeg synes selv, at spørgsmålet er ekstremt vanskeligt. Jeg er i den mærkværdige situation, er jeg er “rationalt/intellektuelt” fortaler for kvinders frie ret til abort - og langt senere end den nuværende grænse. Jeg ved, at konsekvenserne af modsatte synspunkt er uoverstigelige, for både kvinder, uønskede børn og samfund. Det kan og bør ikke være anderledes. Men følelsesmæssigt, åh, der vakler jeg. Min egen fertilitetshistorik er ekstremt kompliceret og jeg har pisse svært ved at træde væk fra egen sorg og knudrede følelser. Jeg ved ikke om jeg selv kunne vælge en abort. Men jeg er stadig fortaler … jeg er bare mega ambivalent …  

Før år 2006 hvor grænsen for hvornår det kaldes en senabort blev ændret fra uge 28 til uge 22.

Der gav man ikke livgivende hjælp til børnene. 

Og derfor oplevede jordemødre at børn måtte ligge fx i skyllerummet. 

Panther skriver:

Altså du skrev vitterligt:

Hun var med i at tigge om at abortgrænsen blev sat ned fra uge 28 til 22.

Men jeg forstår nu, at du mener, hvornår vi som samfund begynder at forsøge at redde babyer - men det er igen lidt noget helt andet.

Jeg beklager, at du synes, jeg er nedladende og ikke vil se tingene i et andet perspektiv, men man bliver nødt til at have en standard for debatter, hvis man vil få noget ud af dem ud over at råbe op om sine egne holdninger.

Ja det har du ret i 

Jeg formulerede mig forkert.

Det vil jeg gerne undskylde for , for kan godt se det blev skrevet misvisende. 

Før år 2006 hvor grænsen for hvornår det kaldes en senabort blev ændret fra uge 28 til uge 22.

Der gav man ikke livgivende hjælp til børnene. 

Og derfor oplevede jordemødre at børn måtte ligge fx i skyllerummet. 

Hvilken sammenhæng ser du at dette har ift. den nuværende abortdiskussion? For mig forekommer det at være en helt anden problemstilling … 

StortOgSmåt skriver:

Hvilken sammenhæng ser du at dette har ift. den nuværende abortdiskussion? For mig forekommer det at være en helt anden problemstilling … 

Fordi at fx enhedslisten vil argumentere for en grænse på min uge 22 . Mener også Alternativet er med på den. 

Så kan man stå og tage imod et barn på den ene stue man giver hjælp . Og på en anden er det pga abort.

Det synes jeg er et dilemma.  

Nu ved ingen selvfølgelig om der overhovedet bliver gjort noget ved grænsen.   Men derfor er det stadig interessant at høre folks tanker om abortgrænsen og for og imod .

Anonym skriver:

Nu er fx enhedslisten pro uge 22 .

Fordi ar det etiske råd peger på uge 18 . Er det ikke ensbetydende med at partierne " nøjes" med det.

Min faster er en nu pensioneret jordemoder. 

Hun var med i at tigge om at abortgrænsen blev sat ned fra uge 28 til 22 . Sådan at de ikke stod og skulle ligge børn født i uge 22/23  der kæmpede efter ilt ud i skyllerummet. Det var noget af det mest traumatiske personalet oplevede på arbejde. 

Og nu er vi her, hvor vi mener at den grænse nu skal være til at få en abort .så er vi tilbage hvor et levedygtig barn ikke har en " stemme" fordi kvinder skal kunne bestemme selv ....

Jeg har selv fået en senabort i uge 22 og min datter blev født levende - så jeg ved det. Jeg sad selv med min datter indtil hun åndede ud. Vi fik først at vide til md scanningen at der var noget galt og så tog det tid med fostervandsprøve og diverse undersøgelser før vi fandt ud af hvor slemt det stod til. Det er stadig sjældent at børn fødes levende i uge 22.

Så jeg er helt enig i at den gængse abortgrænse ikke skal hæves til uge 22 (som jeg skriver i mit oprindelige indlæg synes jeg egentlig ikke at den skal hæves). Og det er fint,at du har din fasters beretning, det er jo rigtig gode argumenter for at grænsen ikke skal hæves til uge 22 som enhedslisten foreslår. Men jeg synes stadig at dit indlæg er unuanceret. Du får det til at lyde som om at alle født/aborteret efter uge 12 også vil blive født levende og kæmpe for luft. 

Anonym skriver:

Fordi at fx enhedslisten vil argumentere for en grænse på min uge 22 . Mener også Alternativet er med på den. 

Så kan man stå og tage imod et barn på den ene stue man giver hjælp . Og på en anden er det pga abort.

Det synes jeg er et dilemma.  

Nu ved ingen selvfølgelig om der overhovedet bliver gjort noget ved grænsen.   Men derfor er det stadig interessant at høre folks tanker om abortgrænsen og for og imod .

Det er også i mine øjne et dilemma. Og et dilemma er netop kendetegnet ved, at der ikke findes én objektivt rigtig løsning, men mange vanskelige nuancer for og imod. Og derfor fortynder det den ellers meget vigtige debat, at kaste sig ud i anekdoter og stråmænd, eksempelvis om babyer der dør alene og gispende i skyllerum. Det er jo ganske enkelt ikke det, som er på spil, eller som vil komme i spil. Hverken i praksis eller når vi kigger på den viden på området, som blandt andet findes i vores nabolande.

Sene aborter er for langt langt de fleste mennesker en meget ulykkelig omstændighed, og vi må antage at hverken kvinder eller mænd vil flokkes om at stå i kø for at gennemgå den type ekstrem lidelse. De aborter som foretages i dag efter 12 uge, foretages som udgangpunkt med gode grunde og efter godkendelse. Spørgsmålet er om denne “godkendelse” nu skal overgå til kvinden selv, fremfor at varetages i et abortsamråd. Der er ikke noget som tyder på, antallet af sene aborter stiger på baggrund af en sådan ændring. 

Derfor har jeg det i øvrigt stadig personligt følelsesmæssigt vanskeligt med abort - men det kan vi jo ikke reguleret samfundet efter! 

Jeg er personligt for en hævning af abort f.eks. til uge 18, og så et bedre format i forhold til at ansøge om abort herefter.

Jeg tvivler på kønsselektion bliver et stort problem, har ikke hørt om at antallet af aborter er steget markant efter muligheden for at finde ud af køn tidligere er kommet.

En hævelse af abortgrænsen vil også gøre at det frie valgeftwr uge 12 ikke længere er forbeholdt de ressource stærke og velbeslåede for som det er, kan man jo sagtens få foretaget en abort i udlandet efter uge 12, men det kræver ressourcer både personligt og økonomisk.

Jeg finder det virkeligt underligt at en flok ukendte personer skal tage stilling om en familie kan klare et handicappet barn de ikke ønsker, her tænker jeg den enkelte familie ved bedst eller kommer abortrådet og redder dem, når skilsmissen truer og den ene er gået ned med stress forsi de tog fejl.

drabo skriver:

Jeg er personligt for en hævning af abort f.eks. til uge 18, og så et bedre format i forhold til at ansøge om abort herefter.

Jeg tvivler på kønsselektion bliver et stort problem, har ikke hørt om at antallet af aborter er steget markant efter muligheden for at finde ud af køn tidligere er kommet.

En hævelse af abortgrænsen vil også gøre at det frie valgeftwr uge 12 ikke længere er forbeholdt de ressource stærke og velbeslåede for som det er, kan man jo sagtens få foretaget en abort i udlandet efter uge 12, men det kræver ressourcer både personligt og økonomisk.

Jeg finder det virkeligt underligt at en flok ukendte personer skal tage stilling om en familie kan klare et handicappet barn de ikke ønsker, her tænker jeg den enkelte familie ved bedst eller kommer abortrådet og redder dem, når skilsmissen truer og den ene er gået ned med stress forsi de tog fejl.

Hvad er et handicap?

hvornår skal børn kunne vælges fra? 

Jeg ved godt, at mit forslag sikkert er unuanceret og mindre gennemtænkt, men jeg tænker på, om det ville give mening at trække grænsen for abort ved, hvornår fostret vil kunne leve udenfor livmoderen. 

Man kan jo se det sådan helt sort/hvidt.

mord defineres således: Drab eller mord er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død

og en person defineres som: Det kan betegne et enkelt menneske, et individ. Men ordet bør kun med forsigtighed anvendes som synonym for et af disse andre ord. Hvor ordet menneske dækker det fysiske aspekt, tilstedeværelsen af et menneske, så dækker ordet person også over menneskets karakter eller personlighed.

Jacob birkler - formand for det etiske råd har engang udtalt: Vi ser noget forskelligt, når vi ser et befrugtet æg, et foster i uge 12, et menneske der er hjernedød, et menneskelig, osv. Et menneske er således et menneske, når medmennesket gør det menneskeligt. 

så hvis man skal være helt sort/hvid og meget karikeret - hvornår er det så mord? Hvornår er det at vælge livet fra for et lille væsen/menneske at vælge at dræbe det? 
hvornår ser største delen af mennesker et foster som et menneske? Når det bliver undfanget? Når det er leve dygtigt med/uden hjælp? Når det ligner et menneske? Hvornår er det selvbestemmelse i sin fineste form, og hvornår er det magten til at tage et liv fra en der ikke får et valg? 
Og at trække den helt ud - hvis det ikke er mord, men selvbestemmelse, skal man så også revurdere aktiv dødshjælp i samme ombæring? 

man kan stille uendelige spørgsmål og argumenter frem, lige fra konkrete definitioner til subjektive meninger.. det er et emne hvor uanset udfaldet på det her, så står nogen på den ene side og andre på den anden side..