Bubbi11 skriver:
Kender SÅ godt den følelse! Man føler alle omkring sig bliver gravide mens men selv kæmper!
jeg har en MA, SA og en bio i baggagen indenfor det sidste år, så for mig er en positiv graviditetstest begyndelsen på en masse bekymringer - men selvfølgelig dejligt at den er positiv men kan også allerede mærke at jeg frygter de næste par uger lidt
sender et kæmpe læs babystøv i din retning 
Jeg havde en MA i 2020, blev gravid igen 3 måneder senere og hat nu en dejlig dreng på 2 år, men vi begyndte at arbejde på nr to i december, i marts blev jeg gravid og det gik til grunde og i juni blev jeg gravid oven i, at de fandt ud af ved det rutinemæssige celleskrab, at jeg var på grænsen til kræft. Der startede et mareridt uden lige. Jeg skulle have lavet biopsier mens jeg var gravid og på dagen ved keglesnittet fandt de ud af, jeg igen havde en MA og begyndte først at abortere oven i blødningen fra keglesnittet. Vi har virkelig arbejdet hårdt i den cyklus jeg er i nu, så er spændt på start oktober, om det er lykkes. Men fordi jeg var/er i kræftpakken (fik grønt lys for at blive gravid), skal jeg have lavet fire kontroller på et år, hvor man når har en efter 6 mdr. Den første kontrol er her d.3 oktober, hvor jeg forventer mens d.6 oktober. Jeg er SÅ nervøs for det hele. Kan næsten ikke magte at miste igen. Du kender det sikkert, det er SÅ hårdt. Vi har dog allerede snakket med sygehuset om udredning, hvis vi aborterer igen.
men ja, følelsen af at alle omkring en rammer plet i første hug og bliver gravide, den sidder virkelig og man skal være glade på alles vegne og det er jeg bestemt også, men også hårdt at kæmpe selv. Mange kommer med råd og har sine holdninger til, at man tænker for meget, indretter sit liv for meget efter at ville være gravid osv. og når folk ikke har mistet, så tror jeg de har svært ved at sætte sig ind i følelsen af at stå med en positiv test og det hele smuldrer bagefter. 
Anmeld
Citér
