Anonym skriver:
Mom:
Nu er jeg selv mor til et barn med udfordringer, så kender udmærket til de ting som følger med.
Og ja jeg er præcis læst ts indlæg og derfor undre det mig hvorfor du begynder at snakke om udredning når ts netop har været igennem det.
Og ja selvfølgelig skal man betale når man går privat, men man kan få det gennem sundhedsforsikringen
Ts skriver ikke at der er tale om skolevægning, men kommer med undskyldninger som det er udredningen som der er skyld i fraværet og så mange undersøgelser kan der ikke være til det, samt at det er fordi han er ordblind, det giver heller ingen mening at det skulle være nødvendigt at holde ham hjemme.
Der er forskel på skolevægning og at barnet ikke gider i skole 
Hvad ts skulle have gjort. Ts skulle jo nok have snakket med barnets lære i første omgang og dernæst højere oppe hvis læren ikke har kunne løse, hvad der skyldes fraværet. For ts skriver jo ikke en direkte årsag, så du/I sidder jo faktisk bare og gætter.
Har ikke forældreshamet, men selvfølgelig er der da forældrenes hovedansvar at varetage barnets behov
Det er korrekt, at ingen af os kender hele historien, og at alle, inkl. dig, er i gang med gætterier om den konkrete situation. Det fører ikke rigtigt nogle steder hen.
Helt overordnet og uden at ane, om det er tilfældet i TS’ situation, vil jeg gerne høre din indstilling til følgende: Hvis et barn har massivt skolefravær og bekymrende adfærd - og hvis barnets forældre af den ene eller anden grund ikke tager hånd om udfordringerne i det omfang, man kunne ønske - hvem har så ansvaret for at sikre, at der bliver handlet? Er det i orden, hvis vi fra skolens side konstaterer, at eftersom forældrene har hovedansvaret for deres barns behov, så lader vi dem - og barnet! - gå under radaren, mens vi afventer, at de tager initiativ?
Med andre ord: Er det rimeligt, at børn af opsøgende, stærkt involverede, måske endda krævende, tiggende, insisterende forældre får en anden behandling end børn af “usynlige” forældre? Og fanden tage de sidste?
Jeg ser så ofte kommentarer om, at “det burde være forældrenes og ikke skolens ansvar, at …” - men det “burde” kan jeg ikke bruge til en dyt i den konkrete situation, hvor forældrene af vidt forskellige årsager ikke tager det ansvar, som alle forældre i den ideelle verden gjorde. Eller ikke tager ansvaret på netop den måde, vi som skole kunne ønske os.
Jeg får løn for at løfte en professionel opgave. Kan jeg nivellere i måden, jeg løfter opgaven på, alt efter forældrenes indsats og kommunikation til mig?
Når forældre “burde” tage ansvar for, fx, at deres barn læser hver dag, vil det så også være legitimt, at jeg ikke rigtigt tager hånd om at styrke elevens læsefærdigheder i det omfang, jeg kan, fordi forældrene ikke opfylder deres del af “kontrakten”? Mens jeg til gengæld yder en stor indsats for at støtte et andet barn, hvis forældre gør alt det rigtige? Og måske en ekstraordinær indsats for det barn, hvis forældre både gør det rigtige OG er krævende, “besværlige”, stiller mig meget direkte og konkrete krav?
Hvad der end ligger bag massivt skolefravær - skolevægring, ugidelighed, mistrivsel, en kombination - og hvad forældrene end gør eller ikke gør - så skal skolen da gøre, hvad den kan. Alternativt er vi ude i et dobbelt svigt, hvor det bare er ærgerligt, hvis forældrene ikke gør, som de “burde”.