Underretning fra skolen

Anonym skriver:

Jeg er enige hvor er forældre henne ? 

I Danmark er faktisk mega gode til at skøne forældre. Men der er altså deres ansvar at lærer deres barn vittigheden af at møde til skolen. 

Man kan heller ikke bare dukke op på en arbejdsplads når man kun har lyst. 

 

Har du læst, hvad TS beskriver? At hendes søn er kognitivt presset og fagligt bagud? Han står hver dag over for faglige krav, som han ikke kan honorere. Det er skolens opgave at hjælpe ham tilbage i trivsel, så han kan overskue at gå i skole.

Sådan en fraværsprocent er et råbt om hjælp. Det handler ikke om forældre, der ikke lærer deres børn om ansvar.

Anonym skriver:

Har du læst, hvad TS beskriver? At hendes søn er kognitivt presset og fagligt bagud? Han står hver dag over for faglige krav, som han ikke kan honorere. Det er skolens opgave at hjælpe ham tilbage i trivsel, så han kan overskue at gå i skole.

Sådan en fraværsprocent er et råbt om hjælp. Det handler ikke om forældre, der ikke lærer deres børn om ansvar.

Ja, selvfølgelig skal skolen på banen. Og hvis de ikke kan håndtere det så må de jo have fat i kommunen, der så kan hjælpe videre. Det lyder så let at sige, at det er skolens opgave at få ham til at trives.  Men hvorfor er det ikke også forældrenes opgave? De må vel vide deres barn ikke går meget i skole. Kunne man så ikke som forælder kontakte skolen og sige, der er et problem? 

Anonym skriver:

Ja, selvfølgelig skal skolen på banen. Og hvis de ikke kan håndtere det så må de jo have fat i kommunen, der så kan hjælpe videre. Det lyder så let at sige, at det er skolens opgave at få ham til at trives.  Men hvorfor er det ikke også forældrenes opgave? De må vel vide deres barn ikke går meget i skole. Kunne man så ikke som forælder kontakte skolen og sige, der er et problem? 

Har jeg fritaget forældrene ansvaret? Det er jeg gået glip af. Har jeg fokuseret på skolens rolle? Ja, da! Skolen er den professionelle instans her. 

I dette tilfælde  er skolen klar over, at der et problem. En fraværskonsulent har været tilknyttet, men er det ikke længere. Når man skal underrette ved 15%, nytter det ikke at vente til 41%. Der har skolen svigtet. Deres opgave er ikke blevet udført korrekt.

Det er komplekst, tabubelagt og fyldt med skam at have et barn, som ikke går i skole. Flere af svarene i denne tråd viser, hvorfor det kan være svært for forældre at erkende, at deres barn ikke kommer i skole. 

Anonym skriver:

Har jeg fritaget forældrene ansvaret? Det er jeg gået glip af. Har jeg fokuseret på skolens rolle? Ja, da! Skolen er den professionelle instans her. 

I dette tilfælde  er skolen klar over, at der et problem. En fraværskonsulent har været tilknyttet, men er det ikke længere. Når man skal underrette ved 15%, nytter det ikke at vente til 41%. Der har skolen svigtet. Deres opgave er ikke blevet udført korrekt.

Det er komplekst, tabubelagt og fyldt med skam at have et barn, som ikke går i skole. Flere af svarene i denne tråd viser, hvorfor det kan være svært for forældre at erkende, at deres barn ikke kommer i skole. 

Tænker det er svært at gå glip af noget man selv har skrevet - med mindre man har vildt dårlig hukommelse . Men spydigheden er forstået.

Det er sandt, at det skal underrettes, hvis der er over 15% ulovligt fravær. Med mindre det drejer sig om en funktionsnedsættelse. Det har barnet jo her - så vi kender nok ikke alle omstændigheder. 

Men jeg vil til enhver tid mene man som forældre har hovedansvaret for sine børn. Uanset om skolen er den professionelle instans eller ej. Forældrene må da også vide, der er et problem. Så hvorfor ikke kontakte skolen og insistere på noget sker, hvis skolen ikke selv gør noget? Det er vi tydeligvis uenige om. Og det er helt fint . 

Anonym skriver:

Tænker det er svært at gå glip af noget man selv har skrevet - med mindre man har vildt dårlig hukommelse . Men spydigheden er forstået.

Det er sandt, at det skal underrettes, hvis der er over 15% ulovligt fravær. Med mindre det drejer sig om en funktionsnedsættelse. Det har barnet jo her - så vi kender nok ikke alle omstændigheder. 

Men jeg vil til enhver tid mene man som forældre har hovedansvaret for sine børn. Uanset om skolen er den professionelle instans eller ej. Forældrene må da også vide, der er et problem. Så hvorfor ikke kontakte skolen og insistere på noget sker, hvis skolen ikke selv gør noget? Det er vi tydeligvis uenige om. Og det er helt fint . 

 

Der er en historisk tendens til, at børn med højt skolefravær kommer i klemme mellem hjem og skole, da begge parter skyder ansvaret frem og tilbage. Nyere forskning i skolefravær har vist, at skolen i højere grad er nødt til at komme på bane for at skabe et samarbejde, som hjælper barnet.

Skal man som forælder banke i bordet, hvis skolen ikke reagerer hurtigt nok? Ja, ideelt set. Har alle forældre ressourcer til dette? Nej, desværre ikke. Derfor er det så utrolig vigtigt at huske, at skolen er den professionelle instans her. Det er i allerhøjeste grad også dens funktion at hjælpe børn, hvis forældre af den ene eller anden grund ikke magter selv at banke i bordet. 

Det hjælper ikke at bebrejde forældre. Forældre med børn, der ikke kommer i skole, bebrejder som oftest sig selv rigeligt. Det hjælper ikke børnene.

Anonym skriver:

Tænker det er svært at gå glip af noget man selv har skrevet - med mindre man har vildt dårlig hukommelse . Men spydigheden er forstået.

Det er sandt, at det skal underrettes, hvis der er over 15% ulovligt fravær. Med mindre det drejer sig om en funktionsnedsættelse. Det har barnet jo her - så vi kender nok ikke alle omstændigheder. 

Men jeg vil til enhver tid mene man som forældre har hovedansvaret for sine børn. Uanset om skolen er den professionelle instans eller ej. Forældrene må da også vide, der er et problem. Så hvorfor ikke kontakte skolen og insistere på noget sker, hvis skolen ikke selv gør noget? Det er vi tydeligvis uenige om. Og det er helt fint . 

 

Igen er det tydeligt,du aldrig har haft et barn i den situation,og vær du taknemlig for det.

Som forældre kan man ringe - skrive - be - trygle - råbe - skrige - græde alt det du vel til skolen,og i de fleste tilfælde,sker der lige præcis ingenting.

Alt handler om penge,og dem har hverken skole eller kommune,særlig mange af.

I mange kommuner er der pt 1 års ventetid på PPR,som i sidste ende er dem der indstiller til skolevisitationen.

Anonym skriver:

Igen er det tydeligt,du aldrig har haft et barn i den situation,og vær du taknemlig for det.

Som forældre kan man ringe - skrive - be - trygle - råbe - skrige - græde alt det du vel til skolen,og i de fleste tilfælde,sker der lige præcis ingenting.

Alt handler om penge,og dem har hverken skole eller kommune,særlig mange af.

I mange kommuner er der pt 1 års ventetid på PPR,som i sidste ende er dem der indstiller til skolevisitationen.

Jeg har ikke skrevet før - så du blander mig nok sammen med en anden anonym. Derudover kender du jo ikke min situation - så måske du ikke skal antage, hvordan den er. 

Jeg er med på, der ikke er mange penge i skolerne. Derfor er det vel også ret svært at sige den enkelte skole har ansvaret for at skulle klare det når de ikke har ressourcerne til det. 

Anonym skriver:

Jeg har ikke skrevet før - så du blander mig nok sammen med en anden anonym. Derudover kender du jo ikke min situation - så måske du ikke skal antage, hvordan den er. 

Jeg er med på, der ikke er mange penge i skolerne. Derfor er det vel også ret svært at sige den enkelte skole har ansvaret for at skulle klare det når de ikke har ressourcerne til det. 

Men skolerne er nu engang dem som kan anvise hjælpen til barnet - forældre kan ikke selv anvise til en PPR udredning eller andet, det skal igennem skolen, kommunen osv. Som forældre har man meget ringe muligheder til at skaffe sit barn den rigtige udredning og hjælp, medmindre man har rigtigt mange penge. Derfor er det skolen som den professionelle part, der skal sætte skub i tingene. Som forældre kan man, som en anden også skriver. Ringe, skrive, råbe, skrige, trygle, græde og alt der imellem. Det er bare ikke sikkert det hjælper en dyt, hvis du har en skole som er passiv, fordi de (måske) tænker mere på økonomien end på barnet.

Man skal vitterlig selv have prøvet, at have et barn med udfordringer - og det ved jeg ikke om du har - førend man helt kan forstå den magtesløs man kan opleve, når man ikke kan hjælpe sit barn, for det virkelig meget meget begrænset hvad du kan gøre som privat person. 

Derudover, så skal man også forstå, at selvom skolen kommer på banen og anviser hjælp, så kan den helt rigtige udredning tage uendelig lang tid, og den endelig hjælp fx. til en anden special skole, tage flere år - og i den mellemliggende tid, modtager man ikke hjælp, ej heller til at få barnet i skole - mange oplever endda at barnet hjemsendes uden en plan for hjemmeundervisning.

Så måske, vi skulle stoppe med at dømme, irettesætte disse udfordrede forældre, og måske udvise forståelse? Det sidste er som sådan ikke møntet på dig - jeg kender ikke din situation. Men jeg kan læse af en del af indlæggene her, at nogle kloges på noget, hvor deres fordomme skinner mere igennem, end deres viden omkring emnet - og det er sgu synd

Mom

Kan ikke citerer dig, ved ikke hvorfor

Men ikke helt korrekt det du skriver.

Lægen kan også henvise til udredning og man kan gå privat.

Men det er jo slet ikke udredning det handler om her? - Det handler om et barn med 41 % fravær uanset hvad det handler om er der her en forældre som slet ikke har levet op til sit forældre ansvar og ja skolen har selvfølgelig også et ansvar. Men du er som forældre altså den som har sat barnet i verden og dermed har det største ansvar 

Anonym skriver:

Mom

Kan ikke citerer dig, ved ikke hvorfor

Men ikke helt korrekt det du skriver.

Lægen kan også henvise til udredning og man kan gå privat.

Men det er jo slet ikke udredning det handler om her? - Det handler om et barn med 41 % fravær uanset hvad det handler om er der her en forældre som slet ikke har levet op til sit forældre ansvar og ja skolen har selvfølgelig også et ansvar. Men du er som forældre altså den som har sat barnet i verden og dermed har det største ansvar 

Jeg vil gerne høre hvad det er du forventer forældre har af handlemuligheder i sådan en situation?

Ufrivilligt skolefravær er ikke pjæk eller forældre der ikke kan stille krav eller tilbyde deres børn tydelige rammer. Det er børn der ikke KAN gå i skole, fordi skole trigger en angsttilstand i dem, der bliver til vægring. Det er ikke mangel på vilje eller indsats