Anonym skriver:
Tak for alle beskeder.
læser alle.
Kæresten har givet et ultimatum, der siger At hvis jeg vil have den Ekstra seng så flytter han han er ikke interesseret i at sove sammen børn. Da vi snakkede om det i dag sagde han at jeg skulle pakke hans ting og han vil komme og hente dem senere, sagde til ham “ok så køber jeg ikke en seng.”
Jeg er rigtig forvirret angående hvad jeg skal gøre, hvad jeg egentlig skal vælge.
I går sagde han da jeg spurgte hvordan det ville være hvis vi eventuelt have et fælles barn, at barnet skulle sove i egen seng for dag 1. At det ville være det samme..
Han siger at jeg burde tænke på andre mennesker end mig selv og mine børn og at jeg gør noget fuldstændig stort ud af det.
I går spurgte jeg om han har sovet godt dertil svarede han ja han havde sovet dejligt. Mine børn har vågen mange gange jeg endte med at sove på en madras på gulvet med dem. Av i ryggen.
i morges spurgte jeg igen “godmorgen har du sovet godt”. Han svarede “ikke super godt. Første gang i lang tid”
han spurgte “hvad med dig”
jeg svarede “nej har faktisk ikke sovet særlig godt” (jeg sov på madrassen med børnene som igen var kede i nattens løb)
han svarede “nå okay, du har da ellers samsovet som du ville” 
I har været sammen i over 2 år og er det først et problem nu? Eller har det været sådan i 2 år? Som sagt, den yngste var vel spæd da han flyttede ind.
Havde jeg fået den besked om at pakke hans ting, så havde jeg gjort det. Han opfører sig som et barn. Dine børn har nogle behov lige nu og dem er han skide kold overfor. Det er jo ikke for evigt, de skal sove hos jer. De er bare ikke klar til at sove alene, børn er forskellige og de ser på dine børns behov.
Og en seng så de IKKE ligger i sengen, er da en god løsning. Ellers må han da hoppe et andet sted hen og sove.
Hvorfor er hans behov vigtigere end deres? Og som sagt de ligger jo ikke i seng med en ekstra seng ved siden af, så han sover jo ikke SAMMEN med dem, men de har stadigvæk trygheden.
