Samsovning eller ikke

Selvfølgelig må han have et ønske. Men at Han forventer at en 2 og 4årig bare kan sove alene uden problemer fra den ene dag til den anden + de i det hele taget skal forholde sig til at der er flyttet en ny mand ind som de skal dele mor med. Det er meget på én gang for så små størrelser. 
i min optik mangler han total forståelse for hendes børn. 
det er de voksne der har valgt at de gerne vil leve sammen - men børnene har ikke valgt det. Så selvfølgelig skal man passe på dem, og tage det i deres tempo og lade dem falde til i de nye rammer inden man begynder at rode i deres rutiner. - eller, det er selvfølgeligt i min verden

Må have overset den del, hvor der står at det er sket fra en dag til den anden. 

Har han ikke boet der i 2 år nu? TS må vel have vist det, da han flyttede ind, at det ikke var hans ønske?

Din kæreste må jo gå med på et kompromis, når jeres løsning nu ikke rigtig dur. Jeg havde sat mine børns behov først, og enten måtte der en ekstra seng ind i soveværelset så i alle kan være der, og ellers må han vel sove i en anden seng på et andet værelse.

Har du egentlig ikke skrevet før om denne problematik? Jeg mindes bare det har været oppe før?

Hvis jeg nogensinde skulle skilles fra min mand og en ny kæreste sagde min datter ikke skulle være i sengen, så skulle vi bare ikke bo sammen. Jeg syntes det er så forkert at forældrene gerne må have trygheden i hinanden om natten, men små børn overlades til dem selv om natten.

Mt_2020 skriver:

Din kæreste må jo gå med på et kompromis, når jeres løsning nu ikke rigtig dur. Jeg havde sat mine børns behov først, og enten måtte der en ekstra seng ind i soveværelset så i alle kan være der, og ellers må han vel sove i en anden seng på et andet værelse.

Har du egentlig ikke skrevet før om denne problematik? Jeg mindes bare det har været oppe før?

Hvis jeg nogensinde skulle skilles fra min mand og en ny kæreste sagde min datter ikke skulle være i sengen, så skulle vi bare ikke bo sammen. Jeg syntes det er så forkert at forældrene gerne må have trygheden i hinanden om natten, men små børn overlades til dem selv om natten.

Ja, jeg husker også en lignende tråd. Kan selvfølgelig være en anden. Men det var godt nok meget det samme.

Jeg havde nok afklaret hvem der sover hvor inden kæresten flyttede ind. Og det er bare så forskelligt, hvad der virker. Og hvor godt man sover sammen med andre. Jeg sover sammen med min mand. Men det har ikke noget med tryghed eller andet at gøre. Vi sover jo bare. Og irriterer vel hinanden pga af roteren rundt i sengen etc. Måske kæresten ikke får sovet, hvis der ligger to små børn i sengen?

Tak for alle beskeder.
læser alle.

Kæresten har givet et ultimatum, der siger At hvis jeg vil have den Ekstra seng så flytter han han er ikke interesseret i at sove sammen børn. Da vi snakkede om det i dag sagde han at jeg skulle pakke hans ting og han vil komme og hente dem senere, sagde til ham “ok så køber jeg ikke en seng.”
Jeg er rigtig forvirret angående hvad jeg skal gøre, hvad jeg egentlig skal vælge. 

I går sagde han da jeg spurgte hvordan det ville være hvis vi eventuelt have et fælles barn, at barnet skulle sove i egen seng for dag 1. At det ville være det samme..

Han siger at jeg burde tænke på andre mennesker end mig selv og mine børn og at jeg gør noget fuldstændig stort ud af det.

I går spurgte jeg om han har sovet godt dertil svarede han ja han havde sovet dejligt. Mine børn har vågen mange gange jeg endte med at sove på en madras på gulvet med dem. Av i ryggen. 

i morges spurgte jeg igen “godmorgen har du sovet godt”. Han svarede “ikke super godt. Første gang i lang tid”

han spurgte “hvad med dig”

jeg svarede “nej har faktisk ikke sovet særlig godt” (jeg sov på  madrassen med børnene som igen var kede i nattens løb)

han svarede “nå okay, du har da ellers samsovet som du ville”

Anonym skriver:

Tak for alle beskeder.
læser alle.

Kæresten har givet et ultimatum, der siger At hvis jeg vil have den Ekstra seng så flytter han han er ikke interesseret i at sove sammen børn. Da vi snakkede om det i dag sagde han at jeg skulle pakke hans ting og han vil komme og hente dem senere, sagde til ham “ok så køber jeg ikke en seng.”
Jeg er rigtig forvirret angående hvad jeg skal gøre, hvad jeg egentlig skal vælge. 

I går sagde han da jeg spurgte hvordan det ville være hvis vi eventuelt have et fælles barn, at barnet skulle sove i egen seng for dag 1. At det ville være det samme..

 

Han siger at jeg burde tænke på andre mennesker end mig selv og mine børn og at jeg gør noget fuldstændig stort ud af det.

I går spurgte jeg om han har sovet godt dertil svarede han ja han havde sovet dejligt. Mine børn har vågen mange gange jeg endte med at sove på en madras på gulvet med dem. Av i ryggen. 

i morges spurgte jeg igen “godmorgen har du sovet godt”. Han svarede “ikke super godt. Første gang i lang tid”

han spurgte “hvad med dig”

jeg svarede “nej har faktisk ikke sovet særlig godt” (jeg sov på  madrassen med børnene som igen var kede i nattens løb)

han svarede “nå okay, du har da ellers samsovet som du ville”

Ærgerlig situation. Kan han ikke sove for sig selv i et andet rum eller på sofaen? 

Anonym skriver:

Tak for alle beskeder.
læser alle.

Kæresten har givet et ultimatum, der siger At hvis jeg vil have den Ekstra seng så flytter han han er ikke interesseret i at sove sammen børn. Da vi snakkede om det i dag sagde han at jeg skulle pakke hans ting og han vil komme og hente dem senere, sagde til ham “ok så køber jeg ikke en seng.”
Jeg er rigtig forvirret angående hvad jeg skal gøre, hvad jeg egentlig skal vælge. 

I går sagde han da jeg spurgte hvordan det ville være hvis vi eventuelt have et fælles barn, at barnet skulle sove i egen seng for dag 1. At det ville være det samme..

 

Han siger at jeg burde tænke på andre mennesker end mig selv og mine børn og at jeg gør noget fuldstændig stort ud af det.

I går spurgte jeg om han har sovet godt dertil svarede han ja han havde sovet dejligt. Mine børn har vågen mange gange jeg endte med at sove på en madras på gulvet med dem. Av i ryggen. 

i morges spurgte jeg igen “godmorgen har du sovet godt”. Han svarede “ikke super godt. Første gang i lang tid”

han spurgte “hvad med dig”

jeg svarede “nej har faktisk ikke sovet særlig godt” (jeg sov på  madrassen med børnene som igen var kede i nattens løb)

han svarede “nå okay, du har da ellers samsovet som du ville”

Han er jo fuldstændig kold i røven og egocentreret udover alle grænser.. prøv lige at læse dine egne beskeder her i tråden, og læs dem som var det din veninde der henvendte sig til dig. Hvad ville du tænke om det? 

Han er jo fuldstændig kold i røven og egocentreret udover alle grænser.. prøv lige at læse dine egne beskeder her i tråden, og læs dem som var det din veninde der henvendte sig til dig. Hvad ville du tænke om det? 

 

Synes det er super svært at sige han er kold i røven om en man ikke kender. Han vil ikke sammensove. Og det er jo hans valg. Det vil jeg virkelig heller ikke. Men jeg er nu ikke kold i røven af den grund. Vi er bare forskellige. 

Tænker TS yngste må have været nyfødt da de flyttede sammen? Hendes børn er 2 og 4 og kæresten har boet der i 2 år.... Hvad gjorde I dengang med et helt nyfødt barn? Var han med til fødslen etc (du skylder selvfølgelig ikke noget svar på de spørgsmål - prøver bare at forstå jeres situation).

Tak for alle beskeder.
læser alle.

Kæresten har givet et ultimatum, der siger At hvis jeg vil have den Ekstra seng så flytter han han er ikke interesseret i at sove sammen børn. Da vi snakkede om det i dag sagde han at jeg skulle pakke hans ting og han vil komme og hente dem senere, sagde til ham “ok så køber jeg ikke en seng.”
Jeg er rigtig forvirret angående hvad jeg skal gøre, hvad jeg egentlig skal vælge. 

I går sagde han da jeg spurgte hvordan det ville være hvis vi eventuelt have et fælles barn, at barnet skulle sove i egen seng for dag 1. At det ville være det samme..

 

Han siger at jeg burde tænke på andre mennesker end mig selv og mine børn og at jeg gør noget fuldstændig stort ud af det.

I går spurgte jeg om han har sovet godt dertil svarede han ja han havde sovet dejligt. Mine børn har vågen mange gange jeg endte med at sove på en madras på gulvet med dem. Av i ryggen. 

i morges spurgte jeg igen “godmorgen har du sovet godt”. Han svarede “ikke super godt. Første gang i lang tid”

han spurgte “hvad med dig”

jeg svarede “nej har faktisk ikke sovet særlig godt” (jeg sov på  madrassen med børnene som igen var kede i nattens løb)

han svarede “nå okay, du har da ellers samsovet som du ville”

Kære du

Jeg tror ikke, du kommer igennem til ham. Og jeg synes, du skal mærke efter, om han er det værd.

Udefra (på mig) virker det som om, I er langt fra hinanden ift syn på, hvordan man har børn, og hvordan man er et par.

Man stiller som voksen i min verden ikke ultimative krav, derimod finder man løsninger sammen i fællesskab, og det virker ikke, som din kæreste ser det sådan.

I et forhold ser man hinanden, støtter og hjælper og vil hinanden det bedste. Din kæreste burde se, især da du jo har sagt det til ham, at du ikke er glad og trives, og arbejde for, at I sammen fandt en god løsning for alle. Key-ordet er sammen, for han dikterer jo blot sine krav, og siger nu til dig, at du skal tænke på andre end dig selv og dine børn.

Og der knækker den fuldstændig. Hvad f..... så med ham! Kunne han ikke sætte nogen før sig selv. Egoistiske #€@* 

Og du gør noget stort ud af det. Ja slf gør du det. Som en god mor tager du det alvorligt, når dine børn ikke trives.

Hvis det var mig, så pakkede jeg hans ting..egentlig så skulle han selv, du er jo ikke et serviceorgan, men gør du slipper du for, han kommer ind..stillede dem udenfor, låste min dør, sendte besked om at de er klar til afhentning og tog ikke tlf - bloker hans nummer. Fik besøg af en god veninde til moralsk opbakning eller tog på en overnatning hos en veninde/forælder/søskende.

Ud med ham

Kæreste kan du altid få og der findes dem det elsker ens børn ubetinget. Dine børns kærlighed skal du have for evigt 

Ærligt, alene det at han beder dig pakke hans ting i stedet for at sige, han selv vil pakke sine ting - der havde jeg sat grænsen. Han er vel en voksen mand?

Faktisk lyder hans opførsel helt utrolig barnlig. Hvem giver et ultimatum om at ende et forhold på den måde? Hvem er så uvillig og ufleksibel og lytter så lidt til andres behov?  

Det ville jeg ikke gide finde mig i.