Samsovning eller ikke

Ville også finde det grænseoverskridende, at sove sammen med andres børn hver nat. Hvor gamle er dine børn?

Det eneste alternativ er vel, at du og dine børn sover sammen og din kæreste får en seng for sig selv. 

Vi sammensover også hos os… kunne på ingen måder tænke mig det anderledes. Vi har købt to store dobbeltsenge og sat dem sammen. Det fungere perfekt og vi sover alle trygt og godt uden alle mulige opvågninger. 
kan godt forstå du synes det er svært, tror måske jeg havde insisterede på at sammensove, eller så havde jeg nok lagt mig på børnenes værelser. 
søvn er så vigtigt, og inden man får set sig om er ens børn flyttet hjemme fra og så har man dobbeltsengen for sig selv resten af livet.

Dem der skriver at de ikke bryder sig om at sove sammen med andres børn - jeg håber virkelig ikke i er nogens bonusforældre.

Jeg forstår ikke helt at din kæreste forventer at man bare sådan kan lave om på jeres vaner? Han lyder ikke super “børnevenlig” - mangler forståelse for små hjerner og følelser. Jeg ville nok have taget en snak med dig om, om der kunne findes en alternativ løsning ( madrasser på gulvet, ekstra senge eller lign) og evt arbejdes hen imod børn på egne værelser. I et rimeligt tempo. 

den måde i gør det på nu, hvor det er en kold tyrker - det signalerer egentlig bare at kæresten nu er vigtigere end dem, og at de bliver valgt fra.

by the way, er det en af årsagerne til at jeg ikke har givet mine børn lov at sove i min seng selvom vi har været alene længe. Jeg ville nødig at de skulle føle at de skulle vige deres plads for en kæreste. men her er det heller ikke et problem at sove på værelset. De synes bare det andet er hyggeligt  

RB90 skriver:

Dem der skriver at de ikke bryder sig om at sove sammen med andres børn - jeg håber virkelig ikke i er nogens bonusforældre.

Kan jo ikke svare for andre end mig selv. Men nej jeg er ikke nogens bonusforælder.

Jeg er ikke tilhænger af samsovning generelt. Men folk kan jo da gøre, hvad de vil - jeg er helt ligeglad. Nu efterspørger TS jo blot holdninger. Mit eget barn sover på eget værelse og trives med det. Det er jo helt fint, hvis du har den lyst. Men det er vel ok, at andre ikke har.

Hvis kæresten ikke ønsker samsovning med hendes børn (TS har ikke svaret på, hvor gamle børn hun har) så er det vel også hans ret til ikke at ønske det. 

endnu en gang tak for jeres tilbage meldinger. Mine børn er 2 og 4 år. 
jeg spurgte min kæreste igen i dag hvad han ville sige til jeg går og tænker at købe en ekstra seng, til det svarede han “nej det kommer ikke til at ske. Så må du vælge”

Anonym skriver:

endnu en gang tak for jeres tilbage meldinger. Mine børn er 2 og 4 år. 
jeg spurgte min kæreste igen i dag hvad han ville sige til jeg går og tænker at købe en ekstra seng, til det svarede han “nej det kommer ikke til at ske. Så må du vælge”

Men er løsningen så ikke, at du sover sammen med dine børn i en seng på et værelse og han får sin egen seng?

Anonym skriver:

Men er løsningen så ikke, at du sover sammen med dine børn i en seng på et værelse og han får sin egen seng?

Løsningen kan også være at genoverveje sit forhold med en type, som melder ud på den måde der.

Anonym skriver:

Men er løsningen så ikke, at du sover sammen med dine børn i en seng på et værelse og han får sin egen seng?

Tror han kun vil sove med sin kæreste og at de to skal sove sammen. Flink fyr. Han vil ikke sove alene, men forventer børnene vil. Jeg ved godt hvad jeg havde valgt. Desværre

Alene det at blive mødt og svaret på den måde havde gjort at det forhold var slut for mig. Han lyder yderst usympatisk.

hvordan har du det, med det svar og det ultimatum han gav dig ts? Det må godt nok ikke ha været særlig rart