Samsovning eller ikke

Mine børn og jeg har altid samsovet. 
jeg har dem 100% af tiden. 
jeg fik en kæreste der endte med at flytte ind. 
han ville ikke samsove, børnene er så med de her to års tid som der nu er gået, kommet i egne senge i samme værelse. Vi bor småt. 
men jeg synes bare ikke det fungere. 
hver evig eneste aften når de skal sove, vil de sove sammen med mig. Og jeg har nu taget madras på gulvet, så de nogle gange kan falde i søvn tæt. Og ikke bare med en hånd til hver. De vågner hver eneste nat flere gange om natten og da “voksen”sengen kun er en almindelig dobbelt seng, er der slet ikke plads til at de begge kan komme over om natten 

synes ikke det er deres behov det her. Og jeg kan ikke holde ud at skulle vågne om natten og stå ud og “putte” børn og i min egen seng, og så om igen. Kan slet ikke fungere med den afbrudte søvn på den måde. Og tanken om Hvis vi en dag skal have et fælles barn, som også skal sove i egen seng, gør mig bare ikke glad jeg synes det er skide hårdt.  
(altså jeg kan sagtens stå op om natten med børnene hvis de har brug for vand, tisset igennem, eller sndet, men det er nok bare hele det her “i-skal-sove-alene” som gør ondt på mig, når vi altid har samsovet. Ville også gerne stå op med en baby hvis det var det men håber i forstår Hvsd jeg mener)
jeg har lyst til at købe ekstra “voksen”senge for at sætte dem sammen, så det bliver en rigtig stor en. 
Jeg synes det eneste behov det her er, er min kærestes. 

mit ene barn bliver ofte så ked og sur når h*n vågner om natten og ser at det andet barn er kravlet op til mig før h*n  

jeg skal være hård og sige de skal sove i deres egne senge og det er bare ikke mig. 

jeg har bare brug for at komme ud med det og høre hvad i ville gøre og hvad i selv gør derhjemme. 
har luftet tanken om ekstra senge for kæresten, han er ikke med på den, og han mener at alt det her samsovning ikke er for børns behov men mit behov. 

Nu ved jeg ikke hvor gamle børnene er? Men min datter har altid lagt på en madras ved min side - efterhånden som hun blev større har hun fået en alm seng som står ved vores. Hun får decideret angst af at skulle ligge alene og hun er nu 9 år. Hun var 3 da vi flyttede sammen med min kæreste (så ikke hendes far) men han har altid accepteret at det var sådan det var. Vi har et fælles barn som ligger i tremmeseng inde hos os også. 

jeg ville gå med min egen mavefornemmelse. Jeg ved godt man skal tage hensyn til alle, men jeg synes børnenes behov kommer før hans

jeg har også tidligere forsøgt at hun skulle sove selv, men ja det ødelagde alles nattesøvn, så det har også meget at sige! Men han mærker det nok ikke, når det jo er dig det “går ud over”

kram herfra 

Jeg er enig med ovenståendes svar. Dine børns behov kommer før din kærestes. 

Jeg kunne forstå din kæreste hvis børnene kom hver nat og sov mellem jer. Men jeg synes det lyder som en god løsning med en ekstra seng ved siden af jeres, hvor de kan ligge uden at forstyrre ham. I bliver nødt til at finde en løsning der fungerer for alle, og hvis din søvn også bliver forstyrret af det, er det jo ikke holdbart. Det er jo en relativt kort periode det kommer til at være sådan. En dag gider de jo ikke sove hos mor længere

Du siger det selv. Den eneste, der bliver tilgodeset ud fra sit behov lige nu, er din kæreste. Og dine børn kommer først.

Jeg blev helt harm, da jeg læste dit indlæg.

Han kan jo sagtens. Han får det som, han gerne vil have det. Og også sin søvn, for det er jo dig, der trøster og putter i en lang uendelighed. Dig og børnene der er kede af det og lider under dårlig nattesøvn. 

Synes din løsning er rigtig fin, og skyldes hans sigen nej, at han ikke vil samsove med børnene, så kan han jo sove selv på det lille værelse..evt i en anden lejlighed!

Nu skriver du ikke hvor gamle dine børn er, men er vi i børnehave alderen og op efter , så kan jeg virkelig godt forstå din kæreste helst ser de ikke sover med jer om natten, altså er soveværelset er jeres fristed . 

Jeg bryder mig personligt ikke om at sove sammen med andres børn, og vil selv gerne have et frirum i løbet af døgnet hvor det bare er mig og min partner, og det er oftes om aftenen/ natten  

Selvfølgelig skal der være plads til at der kommer et barn ind i tilfælde af sygdom mm.  Men ellers nej tak i min verden ihvertfald, synes virkelig det er dræbende at have børn i soveværelset, også i forhold til intimiteten, som jeg synes er vigtigt for at bevare et sundt kæreste forhold

Jeg ville personligt kærligt men ret bestemt forklare at det er altså nu engang sådan det er.   I sover sammen og mor og xxxxx sover sammen .. også ikke gøre det til et diskution emne.  

Pædagogisk? Måske ikke.   Men synes vitterligt børn for lov til sætte dagsordenen mere end de burde nu om dage  

Helt klart lytte til dine børn og mavefornemmelse.

Tak for jeres svar. Jeg vil prøve at nævne sengene igen. 
Mit ene barn græd flere gange i nat “mig vil lig med dig mor” og kom over. 
det andet barn vågnede og lå og græd helt stille i sin seng, og sagde fordi det andet barn var kommet over. jeg lagde os alle ned på madrassen. Av i ryggen, og dårlig samvittighed over mine børn skal være kede på den måde. Når sove skal være trygt og dejligt. 

Anonym skriver:

Nu skriver du ikke hvor gamle dine børn er, men er vi i børnehave alderen og op efter , så kan jeg virkelig godt forstå din kæreste helst ser de ikke sover med jer om natten, altså er soveværelset er jeres fristed . 

Jeg bryder mig personligt ikke om at sove sammen med andres børn, og vil selv gerne have et frirum i løbet af døgnet hvor det bare er mig og min partner, og det er oftes om aftenen/ natten  

Selvfølgelig skal der være plads til at der kommer et barn ind i tilfælde af sygdom mm.  Men ellers nej tak i min verden ihvertfald, synes virkelig det er dræbende at have børn i soveværelset, også i forhold til intimiteten, som jeg synes er vigtigt for at bevare et sundt kæreste forhold

Jeg ville personligt kærligt men ret bestemt forklare at det er altså nu engang sådan det er.   I sover sammen og mor og xxxxx sover sammen .. også ikke gøre det til et diskution emne.  

Pædagogisk? Måske ikke.   Men synes vitterligt børn for lov til sætte dagsordenen mere end de burde nu om dage  

Synes du virkelig der er tale om at børnene sætter dagsordenen her? Vi kan sagtens tale om fordele og ulemper ved samsovning, men i det her tilfælde virker det som om der er noget andet på spil. TS skriver selv at de altid har samsovet, men nu fordi mor får en ny kæreste, så skal det ikke være sådan mere. Børn er jo ikke dumme og fra deres synsvinkel kan jeg da godt forstå, hvis det føles som om de bliver "fravalgt".

Som andre også skriver det er dejligt bekvemt for den kæreste at holde fast. Han får det som han vil have det og det er ikke ham som skal op om natten. Jeg synes han lyder usympatisk når han ikke er villig til kompromiser.

Lyt til din mavefornemmelse og stol på den. Dine børn (og dig) har et tydeligt behov og det skal I selvfølgelig efterleve. Så må din mand finde en anden løsning. 

Det kan ikke være rigtigt at én voksen sover godt, og tre andre så skal være kede af det. Det er ikke en balance. 

Jeg ved ikke hvad jeres løsning kunne være  men håber for dig og dine børn at I finder ud af det