Gave budget

lineog4 skriver:

Mine børn ved godt, at de ikke får for lige meget pr automatik - men de bruger ikke den viden til at ønske sig noget dyrere, de ønsker sig det de ønsker sig uafhængigt af prisen (de ved så godt at penge ikke gror på træerne, så man kan ønske sig noget til fx 3000 men man skal nok også finde på andre ønsker for man er så absolut ikke garanteret dyre gaver).

Selvom de har opdaget de ikke får for det samme, så glædes de over hinandens gaver og glæde over dem - i år fik mine to drenge begge to billetter til en fodboldlandskamp (en kæmpe drøm de begge har). Den ene åbnede før den anden, og hele hans ansigt og kropsholdning viste han var lige ved at græde, fordi storebror fik hans drøm, men han kæmpede og kæmpede og fik vist sin glæde for storebrors held. Så nej børn behøver ikke lure den, eller for den sags skyld at føle sig uretfærdigt behandlet, hvis de nu får gode gaver, så er de i hvert fald her hjemme fuldstændig ligeglad med prismærket, hvis man som min yngste ønsker sig et panserglas så er det det som skaber glæde når det åbnes også selvom storesøster fil en festivalbillet til 2400

Hvor er det skønt i har fundet en måde det fungere for jer

Vi bruger en anden måde og den virker rigtig godt for os. 

BAE skriver:

Men hvordan er det forskelsbehandling hvis de får hvad de ønsker sig?

Så må man jo lære børn at sådan fungere det ikke. Og det ville forældrene jo også lure. 

Men der er jo sikkert nogen der ønsker dyrere ting end andre børn, også blandt søskende. 

Men lad os sige fx om 5 år, så ønsker den ene kun EN ting: lad os sige en computer til 3000 og den anden ønsker sig en mobil til 1500 og KUN det. Så kan den ene ikke få sit ønske opfyldt, fordi den anden skal have noget for 1500 ekstra, men har ingen ønsker.

Eller bedsteforældrene har købt de andre ting på ønskeseddlen og i står tilbage med to ønsker i prisklasser, der ikke passer. Hvorfor skal beløbet så afgøre hvad de får.? 

Skønt at i har fundet en måde der virker for jer

Her gør vi det anderledes og det virker rigtig godt for os. Alle får hvad de ønsker sig inde for cirka samme beløb. 

lineog4 skriver:

Mine børn ved godt, at de ikke får for lige meget pr automatik - men de bruger ikke den viden til at ønske sig noget dyrere, de ønsker sig det de ønsker sig uafhængigt af prisen (de ved så godt at penge ikke gror på træerne, så man kan ønske sig noget til fx 3000 men man skal nok også finde på andre ønsker for man er så absolut ikke garanteret dyre gaver).

Selvom de har opdaget de ikke får for det samme, så glædes de over hinandens gaver og glæde over dem - i år fik mine to drenge begge to billetter til en fodboldlandskamp (en kæmpe drøm de begge har). Den ene åbnede før den anden, og hele hans ansigt og kropsholdning viste han var lige ved at græde, fordi storebror fik hans drøm, men han kæmpede og kæmpede og fik vist sin glæde for storebrors held. Så nej børn behøver ikke lure den, eller for den sags skyld at føle sig uretfærdigt behandlet, hvis de nu får gode gaver, så er de i hvert fald her hjemme fuldstændig ligeglad med prismærket, hvis man som min yngste ønsker sig et panserglas så er det det som skaber glæde når det åbnes også selvom storesøster fil en festivalbillet til 2400

Helt enig. 

Jeg kan virkelig ikke se hvor forskelsbehandlingen er, hvis de får hvad de ønsker sig..

Børn er forskellige, har forskellige interesser og ønsker, og derfor vil priserne jo også være forskellige

Hanspige skriver:

Skønt at i har fundet en måde der virker for jer

Her gør vi det anderledes og det virker rigtig godt for os. Alle får hvad de ønsker sig inde for cirka samme beløb. 

Sjovt som ingen vil svare på spørgsmålet... 

BAE skriver:

Helt enig. 

Jeg kan virkelig ikke se hvor forskelsbehandlingen er, hvis de får hvad de ønsker sig..

Børn er forskellige, har forskellige interesser og ønsker, og derfor vil priserne jo også være forskellige

Jeg tænker det er et issue der mest af alt eksistere hos dem der køber gaverne at mor/far føler de gør forskel hvis det ikke nogenlunde går op økonomisk. Det er ikke nødvendigvis noget man kan forklare rationelt, tænker jeg. Det er vel bare en retfærdighedssans på deres børns vegne, der træder ind  

men helt sikkert at børnene sjældent vil tænke over det, hvis de netop får hvad de ønsker sig - eller andet de bliver mega glade for. Det er nok mest hvis de lærer at have fokus på gavens værdi, at det kan blive et issue for dem også. 

Mor11 skriver:

Jeg tænker det er et issue der mest af alt eksistere hos dem der køber gaverne at mor/far føler de gør forskel hvis det ikke nogenlunde går op økonomisk. Det er ikke nødvendigvis noget man kan forklare rationelt, tænker jeg. Det er vel bare en retfærdighedssans på deres børns vegne, der træder ind  

men helt sikkert at børnene sjældent vil tænke over det, hvis de netop får hvad de ønsker sig - eller andet de bliver mega glade for. Det er nok mest hvis de lærer at have fokus på gavens værdi, at det kan blive et issue for dem også. 

Det giver også god mening. 

Men ja synd at prisen er så vigtig. 

Det er vel nemlig hvad man lære dem. 

BAE skriver:

Sjovt som ingen vil svare på spørgsmålet... 

 

Mindst lige så "sjovt" at du ikke vil acceptere at det er sådan vi gør det i min familie og at det fungere for os. Det ændres ikke uanset hvor mange tænkte eksempler du kommer med. 

Jeg har svaret dig, ingen af mine børn ville nogensinde få så dyre gaver i julegave. De får selv lov at spare op til minimum halvdelen. 

Mine børn ønsker sig mere end en ting, derfor er det ikke svært at imødekomme at de får cirka inde for samme pris kategori. 

Så har jeg gentaget mig. 

BAE skriver:

Det giver også god mening. 

Men ja synd at prisen er så vigtig. 

Det er vel nemlig hvad man lære dem. 

Hvorfor er det synd? 

Hanspige skriver:

Mindst lige så "sjovt" at du ikke vil acceptere at det er sådan vi gør det i min familie og at det fungere for os. Det ændres ikke uanset hvor mange tænkte eksempler du kommer med. 

Jeg har svaret dig, ingen af mine børn ville nogensinde få så dyre gaver i julegave. De får selv lov at spare op til minimum halvdelen. 

Mine børn ønsker sig mere end en ting, derfor er det ikke svært at imødekomme at de får cirka inde for samme pris kategori. 

Så har jeg gentaget mig. 

Jeg har aldrig sagt jeg ikke acceptere det, men forstår ikke hvor forskelsbehandling kommer frem.

Men jeg giver EKSEMPLER.. Hvad nu hvis... ��‍♂️

Hanspige skriver:

Jep. Det er også sådan til fødselsdag. 

Man får ca 1.000. 

Det er heldigvis ikke svært at imødekomme, der er nemlig mere end et ønske på listen. Så nej den ene får selvfølgelig ikke får 900 og den anden for 400. Kan slet ikke forstå man synes den slags forskels behandling er okay. 

Den ældste kunne så nemt lure den. Denne kunne så konsekvent ønske sig dyre ting, så vil den ældste altid blive favoriseret og få det dyreste. Det kan aldrig blive okay. 

 

Hvorfor er det ikke okay, at alle får, hvad de ønsker sig mest (inden for rimelighedens grænser)? Hvad vil den ældste opnå ved at ønske sig dyre ting, som han/hun egentlig ikke ønsker sig brændende, men blot vil nyde at kende prisen på? Alt imens den yngste sidder og er stjernelykkelig for sine billigere gaver uden at skænke prisen en tanke? 

Er favorisering virkelig blot et spørgsmål om kroner og øre? Det ville være meget, meget let at påvirke sit barn til at føle sig særligt udvalgt og elsket, hvis bare det gjaldt om at give det gaver, der kostede nok - og mere end barnets søskendes - men dét gennemskuer de fleste børn da hen ad vejen.
Og fornemmer man som forældre, at ét af børnene er så optaget af gavernes pris, at dét er hovedsagen, så lader man da være med at købe de dyreste ting på ønskesedlen til ham eller hende. Det er væsentligt mere hensigtsmæssigt og lærerigt end bare at skrue op for gaverne til de andre børn i milimeterdemokratiets navn. 

Der er ikke meget juleånd eller fokus på essensen af at give og få, hvis alt gøres op i gavernes pris.