Anonym skriver:
Hej.
I de sidste 4 måneder, har jeg taget 8 barn syg - min mand har taget 3.
Hvordan fordeler I det?
Vi ser på 'hvem havde sidst" hold mod "i hvis kalender passer det bedst". Oftest deler vi dagen. Og med fleksible arbejdsgivere (og vores type arbejde) kan vi dele vores 2-barn syg-dage til 4 halve og dermed få mere fleksibilitet ifht. at arbejde 4 timer om dagen samtidig med vi tager varer på vores børn. Andre gange kommer mormor og giver et nap med.
Jeg har giftet mig med en mand, som deltager i forældreskabet på lige vilkår som mig. Ergo tager vi begge børnenes sygedage, til tandlæge, vaccination mv.
Vi har begge to krævende jobs men vi har sammen valgt at sætte børn til verden. Ergo deler vi ansvaret. Tror måske min mand har taget lidt flere sygedage. Til gengæld har jeg vidst nappet en vaccinationstur mere end ham.
Bilvask, græsslåning, madlavning og andre stråmænd er - i min optik - ikke at sammenligne med forældreskabet. Om end vi også deles om de opgaver, der handler om at drive en familie.
Jeg er helt med på, der kan være grunde til, at sygedage afholdes primært af den ene forældre - fx hvis den ene læser og den anden arbejder. Eller hvis man arbejder forskudt dag/nat. Men det er dog påfaldende, at det i mange familier altid påfalder kvinden. Fordi hun bedst kan prioritere om? Tjener mindst? Eller forventes at være den, der bare tager sygedagene? Jeg er ret overbevist om, at den strukturelle ulighed på arbejdsmarkedet også kan læses ind i hvem der er primær omsorgsgiver på hjemmefronten.
Vh.
Anmeld
Citér