samsovning og ny kæreste

Savanna skriver:

Du misser konstant pointen; ikke trumfe, men indgå i dialog. Måske vil de gerne samsove, måske giver det bedre mening for familien som helhed at børnene lærer at sove eget værelse, får en madras på gulvet eller noget helt 3.

Det er jo ikke “3 mod 1” eller “Vi er de ‘rigtige’ familiemedlemmer”, som tæller. Det går man da hurtigt død i...

Men at børnene lærer at sove selv på eget værelse er da ikke et kompromis.

IenFart skriver:

Det handler vel også om at acceptere konsekvensen af sine valg. Hvis man har valgt at få børn med en mand, ikke være sammen med den mand mere og har valgt at samsove, så kan konsekvensen måske være at man skal være single i nogle år.

Men derudover er jeg da enige med de fleste i at man kan forsøge at finde et kompromis og arbejde lidt med situationen. 

Men spørgsmålet handlede jo ikke om, at han ikke accepterer hendes børn. Han vil bare ikke ligge i seng med dem iført boksershorts. Hvorfor skulle man ikke kunne omgøre et valg om samsovning for at sikre sit kærlighedsliv. Men du har da ret hvis det er noget man religiøst går op i (samsovning) så kan det med stor sandsynlighed betyde en ørkenvandring mht sexliv og parforhold… og det må man jo så leve med.

Kastanje skriver:

Men spørgsmålet handlede jo ikke om, at han ikke accepterer hendes børn. Han vil bare ikke ligge i seng med dem iført boksershorts. Hvorfor skulle man ikke kunne omgøre et valg om samsovning for at sikre sit kærlighedsliv. Men du har da ret hvis det er noget man religiøst går op i (samsovning) så kan det med stor sandsynlighed betyde en ørkenvandring mht sexliv og parforhold… og det må man jo så leve med.

Det er TS jeg mener når jeg skriver om at tage konsekvensen af sine valg, ikke kæresten.

Man kan da sagtens gøre sine valg om, men det må jo så komme an på hvad man vurderer som vigtigst. Jeg synes dine egne fordomme om samsovning kontra sexliv/parforhold farver dit svar temmelig meget. 

Jeg er ikke selv til samsovning men det behøver næppe være den ørkenvandring du beskriver. 

IenFart skriver:

Det er TS jeg mener når jeg skriver om at tage konsekvensen af sine valg, ikke kæresten.

Man kan da sagtens gøre sine valg om, men det må jo så komme an på hvad man vurderer som vigtigst. Jeg synes dine egne fordomme om samsovning kontra sexliv/parforhold farver dit svar temmelig meget. 

Jeg er ikke selv til samsovning men det behøver næppe være den ørkenvandring du beskriver. 

Kender ikke mange som vil være i et forhold hvor man ikke kan sove sammen i sengen? Og han synes tre børnene sengen er grænseoverskridende?… den er vel ikke længere end at hvis man vil have en kæreste så kan nogen ting være til debat. Jeg synes ikke man kan tvinge en mand til at samsove der synes det er grænseoverskridende.

Jeg har ikke fordomme… og selvfølgelig kan man have sex på sofaen..? Men hvor skal han sove? På sofaen…

For ikke så længe siden var der en tråd her på siden om at samsove med børn uden sin partner. Der var flere eksempler på, at det slet ikke er helt unormalt at sove uden sin partner. Hvorfor skal det partout være død for et forhold ikke at sove sammen?

https://www.baby.dk/debat/302917pi1/barnets-soevn/samsove-med-baby-uden-manden.aspx

fehår skriver:

For ikke så længe siden var der en tråd her på siden om at samsove med børn uden sin partner. Der var flere eksempler på, at det slet ikke er helt unormalt at sove uden sin partner. Hvorfor skal det partout være død for et forhold ikke at sove sammen?

https://www.baby.dk/debat/302917pi1/barnets-soevn/samsove-med-baby-uden-manden.aspx

Nu er der ret stor forskel på at far og mor sover for sig og at man i et helt nyt forhold der skal opbygges (uden fælles børn) sover hver for sig. Jeg ville synes det var mærkeligt at være henvist til sofa eller gæsteværelset og ville ikke føle mig velkommen. Selvfølgelig kan man have sex på skæve tidspunkter og andre steder en soveværelset. Men der er en signalværdi ved at man overhoved ikke bliver prioriteret som ny kæreste ifh. situationen.

Anonym skriver:

Det handler om individualitet. Og lærer børnene at være selvstændige i mangel af bedre ord. 
Jeg samsov med min mor til jeg var 13 år. Først der blev jeg sendt på eget værelse og jeg var rædselsslagen og det var en kamp i flere uger. Fordi min mor aldrig lærte mig at det ikk er farligt at sove alene. 
den dag i dag i en alder af næsten 40 år har jeg problemer med at sove når jeg er alene. 
jeg ville ønske min mor havde lært mig det som barn ! Og netop derfor har mit barn altid sovet på eget værelse. 
Han ved at hvis han vågner om natten er han altid velkommen til at komme ind i min seng. Men han vågner sjældent. 

så jeg er stik modsat og forstår simpelthen ikke at man ikke lærer dine børn at det ikke er farligt at sove alene. 

Din kommentar giver rigtig god mening. Min datter på 2 år sover også i sin egen seng på sit eget værelse. Men hvis hun er syg eller ked af det må hun altid komme ind til os - sker også sjældent. Jeg kan bare konstatere, at hun sover meget bedre i sin egen seng alene. Hvis hun sover sammen med os roder hun rundt og vågner ofte. I sin egen seng går der 10 sekunder om aftenen og så sover hun i 11 timer. 

Jeg har en søn der kommer en hver nat og sover med min kæreste og jeg. 

Det har aldrig været et problem for ham og hvis det blev så må han sove et andet sted. 

Et voksent menneskes ubehag skal ikke trumfe et barns behov for tryghed. 

Jeg har en søn der kommer en hver nat og sover med min kæreste og jeg. 

Det har aldrig været et problem for ham og hvis det blev så må han sove et andet sted. 

Et voksent menneskes ubehag skal ikke trumfe et barns behov for tryghed. 

Fair synspunkt. Men for nogen kan det så betyde mange års single tilværelse, hvis en ny kæreste ikke kan leve med det. Og det er jo helt ok, hvis det er det valg man træffer som forælder.

Der er vel også forskel på én søn (nu ved jeg ikke, hvor gammel han er). Og så hele tre børn i sengen, hvor den ældste er 10 år. 

Gad godt vide, hvor bred sengen er, hvis der skal være 5 mennesker i den

Anonym skriver:

Fair synspunkt. Men for nogen kan det så betyde mange års single tilværelse, hvis en ny kæreste ikke kan leve med det. Og det er jo helt ok, hvis det er det valg man træffer som forælder.

Der er vel også forskel på én søn (nu ved jeg ikke, hvor gammel han er). Og så hele tre børn i sengen, hvor den ældste er 10 år. 

Gad godt vide, hvor bred sengen er, hvis der skal være 5 mennesker i den

Min store på 10 år kan også finde på at komme ind, det skal han være velkommen til. 

Narh, der er en (eller flere) til os alle. Så jeg tænker godt man kan finde en mand/kvinde der forstår at børnene kommer først. Om det så tager et par år tænker jeg ikke har noget med sammesovning at gøre. 

Den kan man jo så udvide, så kan alle ungerne ligge ved siden af mor og ikke ved sin af kæresten, så det fint. 

Vores seng er 260 bred mener jeg, der er plads nok