samsovning og ny kæreste

Savanna skriver:

Det handler - efter min mening - netop ikke om at sove sammen eller ej. Men om at kærestens behov/ønsker/følelser pr automatik er mindre vigtige end andres i familien.

Og så kan vi endda diskutere, hvad børnenes “behov” er, for det er jo dejligt subjektivt. 

Men her er tale om, at tre børn + mor gerne vil samsove. Skal en ny kærestes behov/ønsker/følelser virkelig trumfe fire andre menneskers behov?

fehår skriver:

Men her er tale om, at tre børn + mor gerne vil samsove. Skal en ny kærestes behov/ønsker/følelser virkelig trumfe fire andre menneskers behov?

Ikke trumfe. Men indgå et kompromis. Det kunne f.eks være at de to små kommer i weekendsenge og den store på en madras på gulvet så de er ude af sengen men stadig i samme værelse. 

AnoMor skriver:

Ikke trumfe. Men indgå et kompromis. Det kunne f.eks være at de to små kommer i weekendsenge og den store på en madras på gulvet så de er ude af sengen men stadig i samme værelse. 

Jeg foreslog selv et lignende kompromis og er enig i den idé. Jeg er bare ikke enig i andres mening om, at kærestens behov for at afskaffe samsovning er mere validt end mor og børns behov for at fortsætte samsovning. 

fehår skriver:

Jeg foreslog selv et lignende kompromis og er enig i den idé. Jeg er bare ikke enig i andres mening om, at kærestens behov for at afskaffe samsovning er mere validt end mor og børns behov for at fortsætte samsovning. 

Altså jeg går ikke ind for samsovning. Men jeg går heller ikke ind for at rive børn ud af deres vante rammer fra den ene dag til den anden. 

så tænker at netop kompromis er vejen frem. Hvis kæresten så ikk engang kan accepterer weekendsenge og madras på gulvet (ts har ikk rigtig svaret på den konstellation) så er han ikk selv samarbejdsvillig og så ville jeg nok overveje forholdet 

AnoMor skriver:

Altså jeg går ikke ind for samsovning. Men jeg går heller ikke ind for at rive børn ud af deres vante rammer fra den ene dag til den anden. 

så tænker at netop kompromis er vejen frem. Hvis kæresten så ikk engang kan accepterer weekendsenge og madras på gulvet (ts har ikk rigtig svaret på den konstellation) så er han ikk selv samarbejdsvillig og så ville jeg nok overveje forholdet 

Du har helt ret; det handler i bund og grund ikke om vores holdning til samsovning, men om at TS og kæresten skal finde en måde at få forholdet til at fungere, når de selv har så forskellige holdninger til emnet.

fehår skriver:

Du har helt ret; det handler i bund og grund ikke om vores holdning til samsovning, men om at TS og kæresten skal finde en måde at få forholdet til at fungere, når de selv har så forskellige holdninger til emnet.

Enig. Forhold handler i bund og grund om kompromiser. Hvis man ikke kan indgå det så kan man ikk leve i et forhold. 

vores holdninger til emnet er irrelevante i sidste ende 

fehår skriver:

Men her er tale om, at tre børn + mor gerne vil samsove. Skal en ny kærestes behov/ønsker/følelser virkelig trumfe fire andre menneskers behov?

Du misser konstant pointen; ikke trumfe, men indgå i dialog. Måske vil de gerne samsove, måske giver det bedre mening for familien som helhed at børnene lærer at sove eget værelse, får en madras på gulvet eller noget helt 3.

Det er jo ikke “3 mod 1” eller “Vi er de ‘rigtige’ familiemedlemmer”, som tæller. Det går man da hurtigt død i...

Anonym skriver:

Men børnene har jo ikke valgt den nye kæreste? Hvad er det lige, de får ud af, at posen skal rystes og de mister deres tryghed om natten? 

Hvem siger de mister den?

De har heller ikke valgt ret meget andet, da det stadig er de voksne i deres liv, der træffer beslutningerne (går jeg ud fra).

I bund og grund handler det vel om hun ønsker en kæreste eller ej..? I så fald er man nødt til at ryste posen. 

Som  sagt tidligere - jeg kender ingen (kvinder eller mænd) der vill føle det rart at sove med andres børn … og da slet ikke 3.

I bund og grund handler det vel om hun ønsker en kæreste eller ej..? I så fald er man nødt til at ryste posen. 

Som  sagt tidligere - jeg kender ingen (kvinder eller mænd) der vill føle det rart at sove med andres børn … og da slet ikke 3.

 

Det handler vel også om at acceptere konsekvensen af sine valg. Hvis man har valgt at få børn med en mand, ikke være sammen med den mand mere og har valgt at samsove, så kan konsekvensen måske være at man skal være single i nogle år.

Men derudover er jeg da enige med de fleste i at man kan forsøge at finde et kompromis og arbejde lidt med situationen.