samsovning og ny kæreste

RB90 skriver:

Så du synes en ny kæreste skal citere hvordan man skal leve sit liv i sin etablerede familie 

JA!

eller; ikke diktere, men indgå på lige fod. Og det gør man ikke, hvis ens behov pr automatik er mindre vigtige end de oprindelige medlemmer af “den allerede etablerede familie”. 

Så bliver man en slags andensrangsfamiliemedlem, og det bør ingen være. 

Når der kommer en ny person ind, så rystes posen og nogle ting må etableres på ny. 

Om de skal samsove eller ej, må de finde ud af. Men det er efter en snak, hvor alles behov, ønsker og følelser er taget i betragtning.

Jeg forstår udemærket din kæreste.. 

Hvorfor samsover dine børn ikke med hinanden og du med din kæreste… og så kan du indimellem sove med dine børn..? På den måde blir alle imødekommet.. børnene får trygheden fra hinanden… 

Savanna skriver:

JA!

eller; ikke diktere, men indgå på lige fod. Og det gør man ikke, hvis ens behov pr automatik er mindre vigtige end de oprindelige medlemmer af “den allerede etablerede familie”. 

Så bliver man en slags andensrangsfamiliemedlem, og det bør ingen være. 

Når der kommer en ny person ind, så rystes posen og nogle ting må etableres på ny. 

Om de skal samsove eller ej, må de finde ud af. Men det er efter en snak, hvor alles behov, ønsker og følelser er taget i betragtning.

Men børnene har jo ikke valgt den nye kæreste? Hvad er det lige, de får ud af, at posen skal rystes og de mister deres tryghed om natten? 

Men børnene har jo ikke valgt den nye kæreste? Hvad er det lige, de får ud af, at posen skal rystes og de mister deres tryghed om natten? 

Af respekt for en person der kommer ind i familien og også skal føle sig velkommen. Fair nok at der nok ikke går så lang tid før den ældste ikke længere vil samsove… men barnet på 2…? Hvis man ikke går væk fra damsovning dømmer man jo reelt moren til single livet eller ikke at sove sammen med en kæreste i 8 år..? Jeg kender ingen mænd eller kvinder, som ønsker eller blot er neutralt overfor at sove med andres børn..

Det er ok også at tage vare på sot eget følelses- og kærlighedsliv.

Det er mig fuldstændig uforståeligt,hvordan voksne mennesker,i ramme alvord,kan mene børn bare skal lære at sove alene,imens en voksen ikke kan..

Er det pga sex,kan det dyrkes på andre tidspunkter og steder.

Anonym skriver:

Det er mig fuldstændig uforståeligt,hvordan voksne mennesker,i ramme alvord,kan mene børn bare skal lære at sove alene,imens en voksen ikke kan..

Er det pga sex,kan det dyrkes på andre tidspunkter og steder.

Det handler om individualitet. Og lærer børnene at være selvstændige i mangel af bedre ord. 
Jeg samsov med min mor til jeg var 13 år. Først der blev jeg sendt på eget værelse og jeg var rædselsslagen og det var en kamp i flere uger. Fordi min mor aldrig lærte mig at det ikk er farligt at sove alene. 
den dag i dag i en alder af næsten 40 år har jeg problemer med at sove når jeg er alene. 
jeg ville ønske min mor havde lært mig det som barn ! Og netop derfor har mit barn altid sovet på eget værelse. 
Han ved at hvis han vågner om natten er han altid velkommen til at komme ind i min seng. Men han vågner sjældent. 

så jeg er stik modsat og forstår simpelthen ikke at man ikke lærer dine børn at det ikke er farligt at sove alene. 

At børn sover for sig selv er både noget moderne og noget vestligt. I mange andre kulturer samsover børn og forældre, og det gjorde mange familier også i Danmark langt oppe i det 20. århundrede - om ikke andet end af praktisk nødvendighed. 

I andre kulturer bliver børn fint selvstændige, og det samme gælder børn i Danmark før i tiden.

Hvorfor vil kæresten gerne samsove? 

Hvis det handler om sex, er jeg enig med anonym ovenover: det behov kan opfyldes på andre tidspunkter af døgnet andre steder.

Hvis det handler om nærhed og tryghed: er det så ikke 100% forståeligt, at børn har samme behov? 

Altså for mig handler det om intimitet, når jeg sover med min kæreste.. Vi har før prøvet at sove hver for sig pga. jeg samsov med datteren, og al vores intimitet forsvandt i den periode.. 

Jeg tænker, at det også gælder for mange andre, og folk derfor vægter at sove sammen med deres kærester i stedet for børn.. Og det synes jeg ikke, at man skal shames for/ses ned på for, som mange gør her i tråden.. 

Hvis børn gerne vil sove sammen med andre, kan de evt. sove sammen på deres værelser.. Det skaber også tryghed og fællesskab

TS, hvad med et kompromis som for eksempel at børnene sover på samme værelse som jer, men i en separat seng? Det kræver selvfølgelig, at der er plads til det.

Det handler - efter min mening - netop ikke om at sove sammen eller ej. Men om at kærestens behov/ønsker/følelser pr automatik er mindre vigtige end andres i familien.

Og så kan vi endda diskutere, hvad børnenes “behov” er, for det er jo dejligt subjektivt.