samsovning og ny kæreste

Jeg har mine børn 96 % af tiden ca. 

jeg har børn på 2-4-10 år. 
vi samsover. 

den store på 10 sover nogle gange i egen seng, meget forskelligt om det er mere eller mindre i perioder. 

jeg har så fået en kæreste som har mødt børnene osv. de er alle glade for hinanden. 
vi taler om samsovning

Men han er helt imod at der er børn i sengen. Han siger at det er fint hvis de fx sov i egen senge og kom ind en gang i mellem, men dette er bare ikke tilfældet her. 
De små har altid kun samsovet. 
min kæreste siger han ikke synes det er fedt at vågne med stiv p*k, som mange mænd gør og som mænd ikke kan gøre for. Han gider ikke risikere det og så kan der ligge et barn ved siden af ham. Men han ligger yderst og så mig, og så børnene. 
Så børnene sover jo aldrig direkte op af ham.

han mener mine børn skal/burde sove i egne senge og at især barn på 10 ikke sover inde hos sin mor. 

jeg ønsker at samsover og ikke tvinge mine børn til at sove alene.

han mener det er mit behov 

og jeg mener det er mine børn og mit behov

har prøvet at få dem til at sove i egne senge og de græd og græd så meget

hvad ville i gøre?
Hvsd gør jeg?

Jeg samsover fast med min yngste på 2½, og af og til med min ældste på 8 år. 

Nu er jeg rigtig meget single, og det påvirker nok mit synspunkt en del. Men her var der simpelthen ikke nogen mand der skulle komme og diktere hvor og hvordan mine børn sover. 

Jeg ville nok gøre mit for at indrette sovepladsen så der er plads nok til alle, ved evt at udvide sengen. 
Men altså jeg ville ikke sende min 2-årige på eget værelse fordi min kæreste ikke ville sove sammen med børn. Så ville jeg nok bare ikke sove sammen med min kæreste.

Jeg kan virkelig godt forstå din nye kæreste gerne vil have børnene ud af sengen . Det er ovenikøbet ikke din kærestes biologiske børn ..det er / kan være enormt grænseoverskridende at dele seng med andres unger . 

Og dine børn er så store at de burde kunne sove alene eller de 3 kunne sammen sove uden mor ..

Jeg må indrømme at jeg også godt kan forstå din kæreste. Det er enormt grænseoverskridende som mand at skulle sove med andres børn. For ikk at tale om pladsen der må være umådelig lidt af (5 mennesker i en seng). Men det er selvfølgelig også en kæmpe omvæltning når ungerne aldrig har kendt til andet. Så ville nok starte med at den 10 årige bare kommer på eget værelse med det samme som han/hun har gjort så mange gange før. Også weekendsenge til de to små så de ikk var i sengen men stadig i soveværelset så de får en blidere overgang til eget værelse.  

også selvfølgelig lade dem vide at det selvfølgelig er okay at komme op i sengen hvis de vågner om natten, samme gælder for den 10 årige. 

Som mand er jeg fuldstændig enig med din kæreste.

Se at få dem ud og i deres egne senge.

Selv hvis det var mine egne børn, kunne jeg aldrig drømme om at "samsove".

Helt enig med din ny kæreste

Er helt enig med din kæreste.. synes faktisk det er unfair at forlange han skal acceptere 3 såå store børn i sengen ... Og børnene er ikke fælles børn . 

Kan godt forstå din nye kæreste, men kan også godt forstå du og børnenes behov for samsovning. Puha den er svær. Børn har brug for tryghed og stabilitet. Ikke alle børn sover godt alene eller på eget værelse sammen og det kan være svært for nogle folk at forstå. 

Jeg tror, lige umiddelbart at jeg havde valgt mine børns behov frem for en kærestes. Ikke sagt man ikke kan ha kærester, og ikke kan gå på kompromis. Men de er små så kort tid og om lidt vil den 10 årige slet ikke komme ud af sit eget værelse uanset hvor meget du lokker.

Men hvad om børnene lå på madrasser eller egne senge i rummet, så de decideret ikke ligger i samme seng som jer. Det går din kæreste nok heller ikke med til, men hvem ved også hvor lang tid en kæreste holder. 

Anonym skriver:

Jeg har mine børn 96 % af tiden ca. 

jeg har børn på 2-4-10 år. 
vi samsover. 

 

den store på 10 sover nogle gange i egen seng, meget forskelligt om det er mere eller mindre i perioder. 

jeg har så fået en kæreste som har mødt børnene osv. de er alle glade for hinanden. 
vi taler om samsovning

Men han er helt imod at der er børn i sengen. Han siger at det er fint hvis de fx sov i egen senge og kom ind en gang i mellem, men dette er bare ikke tilfældet her. 
De små har altid kun samsovet. 
min kæreste siger han ikke synes det er fedt at vågne med stiv p*k, som mange mænd gør og som mænd ikke kan gøre for. Han gider ikke risikere det og så kan der ligge et barn ved siden af ham. Men han ligger yderst og så mig, og så børnene. 
Så børnene sover jo aldrig direkte op af ham.

han mener mine børn skal/burde sove i egne senge og at især barn på 10 ikke sover inde hos sin mor. 

jeg ønsker at samsover og ikke tvinge mine børn til at sove alene.

han mener det er mit behov 

og jeg mener det er mine børn og mit behov

har prøvet at få dem til at sove i egne senge og de græd og græd så meget

hvad ville i gøre?
Hvsd gør jeg?

Synes faktisk din kæreste lyder meget fornuftig og hensynsfuld overfor dine børn. At han trækker en sund grænse i forhold til dine børn og, at han ikke vil risikere, at de vågner med mors kæreste med hard on!! 

Hvad man har brug for i forhold til sine børn skal jeg ikke gøre mig til dommer for. Der er sikkert børn, der hader at sove selv. Men omvendt hvis de aldrig har prøvet andet er det vel derfor de bliver så ulykkelige. 

MamaGulloev skriver:

Jeg samsover fast med min yngste på 2½, og af og til med min ældste på 8 år. 

Nu er jeg rigtig meget single, og det påvirker nok mit synspunkt en del. Men her var der simpelthen ikke nogen mand der skulle komme og diktere hvor og hvordan mine børn sover. 

Jeg ville nok gøre mit for at indrette sovepladsen så der er plads nok til alle, ved evt at udvide sengen. 
Men altså jeg ville ikke sende min 2-årige på eget værelse fordi min kæreste ikke ville sove sammen med børn. Så ville jeg nok bare ikke sove sammen med min kæreste.

Men der er jo også forskel på at være 10 og 2 år