Jeg har mine børn 96 % af tiden ca.
jeg har børn på 2-4-10 år.
vi samsover.
den store på 10 sover nogle gange i egen seng, meget forskelligt om det er mere eller mindre i perioder.
jeg har så fået en kæreste som har mødt børnene osv. de er alle glade for hinanden.
vi taler om samsovning
Men han er helt imod at der er børn i sengen. Han siger at det er fint hvis de fx sov i egen senge og kom ind en gang i mellem, men dette er bare ikke tilfældet her.
De små har altid kun samsovet.
min kæreste siger han ikke synes det er fedt at vågne med stiv p*k, som mange mænd gør og som mænd ikke kan gøre for. Han gider ikke risikere det og så kan der ligge et barn ved siden af ham. Men han ligger yderst og så mig, og så børnene.
Så børnene sover jo aldrig direkte op af ham.
han mener mine børn skal/burde sove i egne senge og at især barn på 10 ikke sover inde hos sin mor.
jeg ønsker at samsover og ikke tvinge mine børn til at sove alene.
han mener det er mit behov
og jeg mener det er mine børn og mit behov
har prøvet at få dem til at sove i egne senge og de græd og græd så meget
hvad ville i gøre?
Hvsd gør jeg?
Da jeg mødte min mand var han heller ikke meget for samsovning. Mine børn var små, og han vænnede sig til det.
De er 7 og 11 år nu, og den store har selv taget initiativ til at sove alene for godt et halvt år siden.
Vi har fået et fælles barn nu, og han har fuldstændig ændret holdning til samsovning. Ikke pga det fælles barn, men fordi han i takt med han lærte mine børn at kende og begyndte at elske dem, sagtens kunne se det gav dem tryghed, og at vi voksne fik mere søvn når vi ikke skulle ind og trøste og give sut osv i andre rum.
For mig er samsovning vigtig. Jeg mener det er ganske naturligt at børn ikke kan lide at ligge alene i mørket.
Men kan sagtens forstå at andre ikke bryder sig om det, tror bare det handler om livstil og børnesyn.
