samsovning og ny kæreste

Jeg forstår godt din nye kæreste, vi samsover heller ikke så jeg kan heller ikke sætte mig ind i den del

MamaGulloev skriver:

Jeg samsover fast med min yngste på 2½, og af og til med min ældste på 8 år. 

Nu er jeg rigtig meget single, og det påvirker nok mit synspunkt en del. Men her var der simpelthen ikke nogen mand der skulle komme og diktere hvor og hvordan mine børn sover. 

Jeg ville nok gøre mit for at indrette sovepladsen så der er plads nok til alle, ved evt at udvide sengen. 
Men altså jeg ville ikke sende min 2-årige på eget værelse fordi min kæreste ikke ville sove sammen med børn. Så ville jeg nok bare ikke sove sammen med min kæreste.

Med den holdning tænker jeg heller ikke, du skal være nervøs for, der bliver ændret på det hjemme hos dig lige foreløbig.

Vi samsover herhjemme (børn på 5, 3 og 3 måneder), og det er ikke mit behov. Søvn, derimod, er mit behov, så derfor er det blevet sådan. Jeg var mere imod samsovning, fordi jeg er hys omkring min søvn og foretrækker plads, mens manden var med på det. Han kommer fra en kultur, hvor samsovning er meget mere normalt end her i Danmark. Det har taget mig lang tid at forstå, at når jeg selv synes, det er rart at sove sammen med et andet menneske (min mand), er det vel også forståeligt, at mine børn foretrækker ikke at sove alene.

Jeg har da vænnet mig til det, men jeg kan godt forstå din nye kæreste, for jeg ville også finde det dybt grænseoverskridende at samsove med andre børn.

Samtidig ville jeg aldrig lade en kæreste diktere, hvordan mine børn skulle sove. Hvis samsovning fungerer for jer, så ville jeg fortsætte. Selvom det er kedeligt kun at kunne sove med kæresten, når børnene ikke er hjemme, ville jeg vælge den mulighed.

Børns behov kommer først. 

kæresten kan være der,børnene skal være der.

Jeg ville sige nej eller også må kæresten skiftes ud.

Har børnene behov for samsovning,så det sådan det er.

Her samsover vi med 1 på 9,og de 2 andre der idag er 7 og 12,er det henholdsvis 4 og 12 mdr siden de selv ønskede,at sove på eget værelse.

Jeg kan sagtens forstå din kæreste. Men det ville nok ikke ændre noget for mig, at min nye kæreste ikke ville sove sammen med mine børn. Hvis det er det, som fungerer og er mest trygt for jer, så må han jo acceptere det eller finde et andet sted at sove. 

Jeg ville så nok have afklaret sådanne ting med en eventuel kæreste, inden at han skulle møde og endda sove sammen med mine børn 

Jeg kan godt forstå din kæreste…. Men! 
men hvis det er det du og dine børn gerne vil, er det jo sådan det er. Så må han sove på sofaen eller I må bo hver for sig. 
jeg ville aldrig sove med andres børn. Men jeg ville heller ikke presse mine egne børn ud i noget pga en eventuel kæreste. 
den er svær -  til jer der siger en 10-årig SKAL sove selv…. Næh, ikke nødvendigvis? Lider barnet af angst? Har andre problemer? Det ved vi ikke og kan ikke bedømme ud fra den lille tekst der er.

øv, super ærgerlig situation - ønsker dig det bedste. 

Jeg kan sagtens forstå din kæreste syntes det er svært med børn i sengen. Nogen går ind for samsovning andre gør ikke.

Her samsover jeg også med min datter, og hun har et enormt trygheds behov og derfor er hun stadig inde hos mig og jeg syntes nu også det er meget hyggeligt.

Jeg ville aldrig vælge en kæreste skulle bestemme om mit barn skulle være i sengen eller ej, der er mit barns behov bare meget mere vigtig end at have min kæreste i sengen. 

Du må snakke med ham og dele dine tanker omkring det og jeres behov. Men du skal også overveje om jeres forhold kan holde til hvis du vægter børnene i sengen højere end ham

Godt nok noget af et dilemma. Kæmpe kram først og fremmest. Vi samsover også og det har jeg også gjordt med mine store. Du må mærke efter hvad der for dig så du kan gå ind i det 100% for det får dine børn brug for uanset hvad du vælger. Kan i ikke se tiden lidt mere an? 

Jeg kan forstå jer begge.

Min mand og jeg elsker at samsove med vores barn, og gør det hver nat. Hun er fire år, og beder selv om det, da hun har et stort behov for tryghed om natten. Man ved jo ikke, hvor længe, det varer, så jeg nyder det så længe, jeg kan.

Det skulle en kæreste ikke lave om på. Så ville jeg hellere være single

Til gengæld ville jeg heller aldrig nogensinde sove i en seng med andre menneskers børn. Det ville drive mig til vanvid. Jeg har så også altid valgt mænd med børn fra, for jeg synes jo samtidigt, at det er vigtigt at sove med sine børn, hvis de har brug for det

Hvis det var mig, så ville jeg forsætte med at samsove med mine børn til de var klar til at sove selv. Din ældste er på vej derhen, de 2 yngste er ikke.

Det er trist, at din kæreste, ser sådan på det, men det er ham/jer, der er den/de voksne, og det er jeres valg, at han nu skal være i børnenes liv, ikke deres.

Din kærestes frygt for at vågne med morgen salut, ee forståelig, men som du selv skriver, så er det jo dig, han ligge op af, og ikke en af børnene.

Jeg håber, du holder fast i det, du ønsker, og som dine børn med deres gråd viser.

Vi samsover i øvrigt herhjemme med vores søn på 5 i midten.