Lange dage for en 6 årig

CKJ skriver:

Din situation er ekstrem. Og jeg kan sagtens se, at der her ikke er en mulighed for, gode og ideelle løsninger. 
mit svar må naturligvis læses for ‘den gennemsnitlige’ familie som ikke går igennem det hårdeste og vildeste forløb man overhovedet kan forestille sig og sætte sig ind i. 
jeg ønsker dig og din familie det allerbedste / og jeg håber din søn (og hele familien) kommer igennem denne hårde og meningsløse tid

 

Tusind tak  

Der er jo desværre en del familier - flere end man tror, som har voldsomt syge børn. Og der er ofte en søskende til - og det går udover dem. Desværre. 

Problemet er, at der ikke sådan lige er hjælp at hente i DK. Det er ofte en stor kamp at få hjælp. Selv til alvorligt syge børn. Vi har kæmpet en kamp med kommunen fået lidt mere hjælp nu. Men i starten (de første 6 måneder) var et rent helvede. 

Egentlig forsøger jeg bare at sige, at sygdom generelt virkelig kan skævvride de muligheder man har som familie - både økonomisk og tidsmæssigt. Og hvis man mangler sin landsby, som vi gør, (pga familie der bor langt væk og arbejder) så er man lidt prisgivet. Og det samme, hvis en forældre er syg i en eller anden udstrækning (her tænker jeg også psykisk). Hvis man er voldsomt depressiv grundet en fødselspsykose og den aflastning man får er børnehaven, så er det måske bedre med lange dage (hvis barnet trives) ens at mor begår selvmord  - der har jeg selv været. Pga det voldsomme pres på vores familie. Så hvis vores andet barn også skulle have været hjemme eller hentet tidligt, så var jeg knækket. 

Du har ret i, at der for mange er løsninger om at hjemmeskole/gå ned i indtægt osv/flytte. 
Men der er også en del, som er begrænsede af deres sygdomme i familien på hver deres måde. Og en ændring kan føre til forværret tilstand. 

Jeg kommer helt sikkert fra et ekstremt sted lige nu, giver vores situation. Men man får også et netværk i denne situation og opdager, hvor mange der er totalt uretfærdigt ramt. Mister indtægt osv fordi deres barn er sygt og kommunen er uenig - trods lægeudtalelser osv. og det gælder alt fra astma til nyresvigt hos børnene og forældre. 

mange tak for dine søde ord. Det er en rejse og livslang en af slagsen.

Anonym skriver:

Tusind tak  

 

Der er jo desværre en del familier - flere end man tror, som har voldsomt syge børn. Og der er ofte en søskende til - og det går udover dem. Desværre. 

Problemet er, at der ikke sådan lige er hjælp at hente i DK. Det er ofte en stor kamp at få hjælp. Selv til alvorligt syge børn. Vi har kæmpet en kamp med kommunen fået lidt mere hjælp nu. Men i starten (de første 6 måneder) var et rent helvede. 

Egentlig forsøger jeg bare at sige, at sygdom generelt virkelig kan skævvride de muligheder man har som familie - både økonomisk og tidsmæssigt. Og hvis man mangler sin landsby, som vi gør, (pga familie der bor langt væk og arbejder) så er man lidt prisgivet. Og det samme, hvis en forældre er syg i en eller anden udstrækning (her tænker jeg også psykisk). Hvis man er voldsomt depressiv grundet en fødselspsykose og den aflastning man får er børnehaven, så er det måske bedre med lange dage (hvis barnet trives) ens at mor begår selvmord  - der har jeg selv været. Pga det voldsomme pres på vores familie. Så hvis vores andet barn også skulle have været hjemme eller hentet tidligt, så var jeg knækket. 

Du har ret i, at der for mange er løsninger om at hjemmeskole/gå ned i indtægt osv/flytte. 
Men der er også en del, som er begrænsede af deres sygdomme i familien på hver deres måde. Og en ændring kan føre til forværret tilstand. 

Jeg kommer helt sikkert fra et ekstremt sted lige nu, giver vores situation. Men man får også et netværk i denne situation og opdager, hvor mange der er totalt uretfærdigt ramt. Mister indtægt osv fordi deres barn er sygt og kommunen er uenig - trods lægeudtalelser osv. og det gælder alt fra astma til nyresvigt hos børnene og forældre. 

mange tak for dine søde ord. Det er en rejse og livslang en af slagsen.

Jeg er 100% enig i, at sygdomshistorier er en helt anden genre - men det var ikke det der var fokus i debatten 

jeg føler 100% med dig, og jeg er ikke en hård negl som jeg godt ved jeg fremstår som - men generel er vi bare forkælet og vil ikke se de løsninger der er og kan være. 
men nej, din situation er så ekstrem og kommunerne er er elendige til, at hjælpe familier i de situationer. Det ved jeg, da jeg selv har sygdom meget tæt på. Dog ikke mine børn, som må være det ultimative knæk en familie kan gennemgå.

jeg håber du ser mine indlæg som værende en helt anden debat

virkelig, fra hjerte, god bedring god karma og alt det bedste til dig og din familie

Anonym skriver:

Jeg er også pædagog og jeg er nu enig. Kan slet ikke se hvorfor man er en dårlig pædagog fordi man har en holdning om at,børn i de danske institioner har for lange dage. Det må fordi der bliver ramt et ømt sted, når man reagere sådan på et opslag.

man har altid et valg på den ene eller anden måde. 
ja måske skulle man tage et lorte job, ihverfald mens børnene er små…synes ungerne betaler en høj pris nogle gange… det handler jo i det store hele om prioriteringer. 
jeg ved godt det er et ømt emne, men synes nu alligevel at det er dejligt at der er kommet mere og mere fokus på børn og den institutions verden vi lever i.

 

Men hvis man så tager et "lortejob" som du kalder det mens børnene er små, hvad så hvis man gerne vil tilbage til sit oprindelige fag senere? Så er man med garanti ikke særlig interessant i en arbejdsgivers øjne. Og har så spildt skattekroner på at tage en høj uddannelse. 

Anonym skriver:

Men hvis man så tager et "lortejob" som du kalder det mens børnene er små, hvad så hvis man gerne vil tilbage til sit oprindelige fag senere? Så er man med garanti ikke særlig interessant i en arbejdsgivers øjne. Og har så spildt skattekroner på at tage en høj uddannelse. 

 

Nu var det ikke mig der kaldte det et lorte job… det var hende jeg svarede.

Anonym skriver:

Nu var det ikke mig der kaldte det et lorte job… det var hende jeg svarede.

Ikke desto mindre er spørgsmålet jo relevant - skal staten betale for at vi får en uddannelse, hvorefter vi siger vores branche-job op og tager et ufaglært job fordi man indenfor egen branche ikke kan få børnevenlige tider (flex, deltid osv)?

For det er jo ganske korrekt, at man efter 10-15 år IKKE vil kunne komme tilbage igen - hele pointen med uddannelse er jo at man skal have viden omkring det man laver, og de fleste områder udvikler sig jo - så teorien om at det kan man “bare gøre hvis man vil” - det har jo konsekvenser i alle retninger.

Noget andet er så, at det kan man altså heller ikke bare lige gøre. Jeg har selv gået ledig for år tilbage, og søgte ALT jeg kunne - jeg blev altså ikke kaldt ind til samtaler - formodentlig i nogle tilfælde nok fordi de godt kunne se jeg ville skride i samme øjeblik jeg fik noget bedre. Det er altså tonse-dyrt for en arbejdsgiver at oplære folk som så smutter igen indenfor kort tid.

Så skriver du man bare kan flytte - altså det koster nemt 200.000 at sælge et hus, købet et nyt og flytte (renovering, salærer, lånegebyrer, flytning, nye gardiner osv). Så det er da på igen måder noget man “bare lige” gør.

Jeg tænker dine teorier mest er netop det - teorier.

Lje skriver:

Ahhh - ellers har de mulighed for at planlægge deres arbejde alternativt, og har måske ganske kort på arbejde, så man både kan aflevere kl. 8 og hente kl. 15. 

Vi prioriterer, at den ene forælder kommer tidligt ud af klappen og den anden afleverer i skole kl. 8 og i vuggestuen 8:20/8:30 mens der så hentes i vuggestuen/SFO kl. 14:45-15:15 alt efter cykeltur eller metro og hvordan dagen lige arter sig. 

I dag afleverede jeg kl. 8 og 8:20 og henter igen kl. 15. Tog min frokost foran PCen til et møde og og napper 1 time i aften. 

Velvidende det ikke er alle, der kan det ifht typen af arbejde, så kan nogen godt få det til at lykkedes med fuldtid (og mere) uden det hedder 7-17 i institution. 

 

Vh.

Desværre er det bare ikke sådan for alle. Det er super fedt, at du gerne vil sidde foran din pc'er og spise frokost. Tænker du bliver slidt på et tidspunkt ved, at knokle derud af og slet ikke holde nogen pauser.

Det har desværre ikke været muligt i vores familie og masser andre familier er det heller ikke muligt når man er på fuldtid. Der kan være telefoner der skal tages, møder, måske er man ansat på et plejehjem, hospital mv.

Der er også transporttid til ens arbejde og hvem siger, at der ikke er mellem 30 min og 1 time som der lyn hurtigt kan være i byen.

Sådan er livet bare og man må respektere, at alle ikke kan aflevere børn kl. 8 og hente igen kl 15. 

Hvad er et lortejob? 

Nu har jeg set det nævnt et par gange- og går udfra at min branche som er rengøring hører i  den kategori. 

Men nogen er ved at få øjnene op for det fede ved et lortejob hos os.

At man passer sig selv . At man har frihed til at passe sin arbejdstid ind efter familien. 

At man ikke hører fra os andet ved ændringer i fx vagtplan. Og hvis man ikke passer sit arbejde. 

Vi i den her branche er ikke kræsne. 

Vi ansætter tit over tlf. Og har dermed sjældent viden om hvor folk " kommer fra"

Men fx opdagede jeg til en mus for et par mdr siden.

At ham gutten jeg ansatte for snart 2 år siden - til at køre offentlige toiletter. 

Han er læge.

Han fortalte mig om uendelige arbejdsdage med kronisk dårlig samvittighed. 

Dårlig samvittighed over for patienter, kollegerne og sin familie. 

Over at han aldrig nåede det han skulle - over at han aldrig så sin familie og over for patienterne. 

Han fik stress - kronisk diarré og angst.

Så han ringede til os - og søgte arbejde og fik det.

Nu kan han sove om natten , nu henter han børn tidligt og nu er han med til forældremøder. 

Nu lever han som han siger ...

Og vigtigts nu overlever han. For som han selv siger , så ville han havde været død tidligt med det liv.

Så han tog et lortejob 

Og det gjorde hans kone også et år senere. 

Så jo alle kan i princippet tage et lortejob - hvis det det kan give er vigtigt nok.

Selvfølgelig skal alle lægerne ikke smide kirtlerne og gøre rent eller stå på et slagteri.

Det er der vist heller ikke den store fare for sker ... og heldigvis for det.

Men et lortejob kan rent faktisk være det rigtige valg for nogen - om ikke andet de meget få år de små mennesker som vi kalder vores børn- har brug for os. 

MoarHvidovre skriver:

Desværre er det bare ikke sådan for alle. Det er super fedt, at du gerne vil sidde foran din pc'er og spise frokost. Tænker du bliver slidt på et tidspunkt ved, at knokle derud af og slet ikke holde nogen pauser.

Det har desværre ikke været muligt i vores familie og masser andre familier er det heller ikke muligt når man er på fuldtid. Der kan være telefoner der skal tages, møder, måske er man ansat på et plejehjem, hospital mv.

Der er også transporttid til ens arbejde og hvem siger, at der ikke er mellem 30 min og 1 time som der lyn hurtigt kan være i byen.

Sådan er livet bare og man må respektere, at alle ikke kan aflevere børn kl. 8 og hente igen kl 15. 

Jeg svarede egentlig på dit indlæg, fordi du var meget definitiv omkring, at alle, der afleverede ved skolen og hentede kl. 15 måtte være på deltid. Så det var blot for at nuancere dit blik. 

Jeg skriver vidste også, at det ikke er alle der har muligheden. 

Tak for din omsorg om mit helbred. Normalt tager jeg trappen ned fra 4. sal, spiser i en dejlig sund, økologisk kantine og tager trappen op igen til 4. sal. Så den ene gang om måneden, jeg spiser frokost (måske også den ene kop kaffe) foran min PC - det gør vidst ikke ret meget i det lange løb. 

Vh.

Soonmom skriver:

Igen jeg har ikke dømt, men alle har mulighed for at finde et andet job og sætte sig anderledes økonomisk.

Og nej det er selvfølgelig ikke noget man kan gøre over natten, men mange har planlagt at skulle have børn på et tidspunkt så at man har tænkt at ens børn skulle være institutions børn, det forstår jeg ikke.

Men det har nu intet med mine pædagogiske kvalifikationer at gøre, for så længe børnene ikke direkte mistrives rager det slet ikke mig

Det er blot min personlige holdning 

Synes du skal fortælle parret der begge arbejder fuldtid i f.eks. hjemmepleje og butik, hvor man ikke tjener ret meget og vender hver 50 øre at de bare kan sætte sig anderledes økonomisk eller finde sig et andet job! 

Eller den enlige mor som knokler for at få enderne til at hænge sammen, at hun da bare kan lade være med at bruge så mange penge. 

Ja, der er helt sikkert folk  der hvis de ville, kunne sætte sig billigere eller få et andet job eller som måske priorterer karriere og penge over tid med deres børn. Men lad venligst være med at være så nedladende at sige at ALLE bare kan lave om på deres situation, for det er godt nok ikke alle der kan det!

Kære trådstarter

Jeg ved ikke om du stadig læser med, men jeg vil gerne komme med en betragtning.  

Børn er forskellige, og ja det er lange dage. Min ville ikke kunne holde til det. Men fritidsaktiviteten er selvvalgt, ergo dit barn ser muligvis træning som et frirum. Hvis han begynder at bede om at sidde en træning over, begynder at virke træt og uoplagt vil jeg ændre på det. Ellers tag en snak i børnehøjde, hvor du snakker om om han ønsker at komme tidligere hjem. Ikke at han skal bestemme, men tag en snak stille og roligt

Som barn havde jeg mulighed for altid at komme tidligt hjem, da min mor arbejdede i hjemmet som dagplejer. Jeg var aldrig hjemme fra 17:30, fordi der skulle jeg være hjemme. Jeg cyklede rundt og legede med vennerne. Vi var en flok på 11 børn der boede som naboer, med en kæmpe skov og legeplads i baghaven. 

Se på dit barn, du kender ham bedst. Og ændrer noget hvis der er behov.