Lange dage for en 6 årig

Anonym skriver:

Ej man kan da ikke bare finde noget nyt som man lyster - det kommer da helt an på hvilken branche man er i. Jeg kan godt skifte, og har også mulighed for deltid pga der er mangel på arbejdskraft indenfor mit område.

Min mand derimod - han har ønsket at skifte job i en årrække, har søgt intensivt, har et godt CV - men der bare ikke et ton af jobs indenfor hans område. Og han kan i øvrigt ikke selv vælge arbejdstid, arbejde hjemmefra eller flexe, det er bare som det er.

Jeg tænker såmænd ikke engang han ville kunne få sig et ufaglært arbejde - en arbejdsgiver kigger jo også på om man er overkvalificeret, og der derfor er risiko for at man skrider igen efter 3 mdr.

 

Det der ked overkvalificeret…. Hvis man bare er villig til, at gå ned i løn er det aldrig er problem. Hvis man er villig til, at tage et job ved samba, eller anden virksomhed hvor du kal lave samlebåndsjob på 30 timer har du altid muligheden. Og nej, det er Heller ikke mit ønskejob - langt fra. Herhjemme måtte min mand også droppe mægler-drømmen, fordi det hænger ganske enkelt ikke sammen, når vi har tre børn. Nu har han så et eksport job med rejsedage, og han elsker det - derfor måtte jeg sige mit job op og søge et job nærmere vores bopæl, så jeg 100% kan stå for familien når han er ude - til gengæld kan jeg så få masser af hjælp af ham, de dage han er hjemme. Så man kan altid gøre noget andet. Spørgsmålet er dog altid: vil man? Har man råd? Tør man tage et job udenfor sin comfortzone? Men muligheden, den har du altid

CKJ skriver:

Jo. Det har alle mulighed for! Alle har muligheden. Men ikke alle har råd, lyst, eller overskud til det. Men det handler ikke om mulighed - for mulighed, det har du altid. 

Nope det har alle ikke.  

Og ikke ALLE kan KLARE alle slags jobs.

BAE skriver:

Nope det har alle ikke.  

Og ikke ALLE kan KLARE alle slags jobs.

Jo. Alle har muligheden! Og hvis du ikke kan klare et andet job, bor du i er velfærdssamfund som betaler dig for, at gå hjemme i en periode. Så igen: vil man? Har man råd? Tør man flytte bopæl for at bo billigere? Folk skal stoppe med, at undskylde sig med begrænsninger og finde ud af hvad der er vigtigt i netop deres liv! Og hvis man lever fint med at ens børn er afsted fra 6.30-16 så er det da fint. Jeg siger bare, at man har altid en anden mulighed. 

Jeg er alene og har et fuldtidsjob som jeg elsker - og som i øvrigt giver den løn der skal til for at vi kan bo nogenlunde tæt på skole, far og have plads til at være 3 mennesker. 

min 7årige er afsted 7.40-16.30 - hjemme kl 16.45.
jeg gider ikke have dårlig samvittighed. Det er vores vilkår og heldigvis virker ingen til at lide overlast tværtimod får jeg skældud hvis jeg en dag kan hente kl 16

CKJ skriver:

Jo. Alle har muligheden! Og hvis du ikke kan klare et andet job, bor du i er velfærdssamfund som betaler dig for, at gå hjemme i en periode. Så igen: vil man? Har man råd? Tør man flytte bopæl for at bo billigere? Folk skal stoppe med, at undskylde sig med begrænsninger og finde ud af hvad der er vigtigt i netop deres liv! Og hvis man lever fint med at ens børn er afsted fra 6.30-16 så er det da fint. Jeg siger bare, at man har altid en anden mulighed. 

Man kan da ikke bare sige sit job op og komme på offentlig forsørgelse? For det første er det da virkelig usolidarisk. For det andet kan ikke alle komme på kontanthjælp og hvis man kan komme på dagpenge er det i en kort periode. 

Og nej, det er faktisk et problem med overkvalificerede medarbejdere. Arbejdsgiver ved da godt at man kun vælger et ufaglært job af nød hvis man har større kvalifikationer, og dermed fremstilling søger væk så hurtigt som muligt. 

Og skal man pludselig stå på en fabrik og lave samlebåndsarbejde for at prioritere mere tid med børnene? Hvis jeg bare én dag stod sådan et sted ville alt arbejdsglæde være væk. Nej jeg er sikker på at mine børn hellere vil have en mor der elsker sit job og kommer glad hjem hver dag. 

At flytte til en anden landsdel for at bo billigere? Så du tror det er bedre for børnene at bo billigere, men til gengæld rykke hele deres netværk op? 

Ikke alle kan bare tage et lorte job, ikke alle kan bare tage hvilket som helst job. 

Og hvis du har studeret i 10år for dit drømmejob, må man så ikke få børn? Du ved ikke hvordan de priotere deres hjemmeliv... Hvordan deres weekender er.. har de mere ferie tid ? 

Ikke alle har netværk men det betyder vel ikke at man ikke må få børn og så drømme job?

Så nej alle kan ikke bare finde et lorte job, som du kalder det. 

 

Det fordømmende var at det er fordi HUN mener de priotere forkert eller de har sat sig dyrt..

 

Ja men så må vi bare lade vær med at uddanne dem der arbejder mange eller skæve tider.. der er jo også familier hvor den ene forældre rejser , eller bare er væk længere tid af gangen med arbejde. Eller som soldat. 

Jeg er enig i at mange børn er af sted mange timer, og det er f.. hårdt, men vi kender bare ikke til andres liv, hvorfor det er sådan. Så at sige de ikke prioriterer deres børn, nej det vil jeg ikke sige, medmindre jeg vidste 100 % at de ikke gjorde. 

Det var nu dig der kaldte det et lorte job. 
man må mærke med sig selv hvad der føles rigtig.

vi kan ikke alle være enige.

Jo. Alle har muligheden! Og hvis du ikke kan klare et andet job, bor du i er velfærdssamfund som betaler dig for, at gå hjemme i en periode. Så igen: vil man? Har man råd? Tør man flytte bopæl for at bo billigere? Folk skal stoppe med, at undskylde sig med begrænsninger og finde ud af hvad der er vigtigt i netop deres liv! Og hvis man lever fint med at ens børn er afsted fra 6.30-16 så er det da fint. Jeg siger bare, at man har altid en anden mulighed. 

Det er ret interessant at følge dit svar her. 

Tag vores eksempel: ældste barn har kræft. (Hjernen) Det betyder, at vi har været meget indlagt. Vi har en søskende til det ældste barn også. Børn i kræftforløb har typisk flere år i kemo. Så det er altså et grundvilkår i vores liv i mange år. 

I perioder er man isoleret, hvis barnet har feber eller er meget dårlig af behandlingen. Der ligger man på hospitalet på 16 kvm uden mulighed for besøg. 

Her har far så kørt den yngste institution hver dag og hentet. For vi har ikke mulighed for noget andet hjælp. 

Vi er nødsaget til at bo tæt på riget. For det er eneste behandlende hospitalet i DK for den type kræft mit barn har. Ellers ville jeg i perioder ikke se min mand og andet barn. (Vi taler uger her) 

Hvad ville du tænke var løsningen i dette tilfælde? 
Vi vil jo vildt gerne give den yngste kortere dage i børnehaven nemlig. 

(og nej jeg er ikke ironisk) 

Da vi ansøgte om hjælp fra kommunen, var svaret nemlig, at når børnene var under 7 år, så var alle forældre pressede af pasning og børn og derfor kunne de ikke hjælpe med noget helst. Da ældste var lille ved sin diagnose.

Det har betydet, at jeg har båret rundt på min ældste (på ryggen og i klapvogn) fordi børnene mister evnen til at gå i perioder og har kvalme, når jeg har villet hente tidligt. Det har ikke været hensigtigsmæssigt for den ældste - men jeg er i vildrede. 

Lillehjerte skriver:

Man kan da ikke bare sige sit job op og komme på offentlig forsørgelse? For det første er det da virkelig usolidarisk. For det andet kan ikke alle komme på kontanthjælp og hvis man kan komme på dagpenge er det i en kort periode. 

Og nej, det er faktisk et problem med overkvalificerede medarbejdere. Arbejdsgiver ved da godt at man kun vælger et ufaglært job af nød hvis man har større kvalifikationer, og dermed fremstilling søger væk så hurtigt som muligt. 

Og skal man pludselig stå på en fabrik og lave samlebåndsarbejde for at prioritere mere tid med børnene? Hvis jeg bare én dag stod sådan et sted ville alt arbejdsglæde være væk. Nej jeg er sikker på at mine børn hellere vil have en mor der elsker sit job og kommer glad hjem hver dag. 

At flytte til en anden landsdel for at bo billigere? Så du tror det er bedre for børnene at bo billigere, men til gengæld rykke hele deres netværk op? 

Flere af de ting du skriver er mit svar: ja! Og generelt er vi meget uenige. Men nej, jeg mener ikke man bør flytte til anden kommune - men de fleste kan spare penge ved enten at flytte i en billigere lejlighed, eller et hus længere væk i selvsamme kommune. Man kan også opsige diverse abonnementer for hvem er en mega luksus osv. osv…. 
jeg mener bare helt generel at vores generation er møg forkælet. Også mig selv. Det er enormt arrogant at sige: “sku jeg stå og lave samlebåndsarbejde for mine børns skyld” 

Jeg kan godt følge dig i, at ens arbejdsglæde bliver suget ud af en. Men det er der virkelig mange ting i en hverdag der kan gøre: madpakker, kørsel frem og tilbage til diverse sport med tre unger, rengøring, aftensmad, vasketøj osv osv….. 

men børn i dagens Danmark bøder virkelig meget for, at deres forældre skal drive karriere i præcis samme tidsrum som de har små børn. Vi snakker måske 15 år af dit liv, hvor DU skal gå på kompromis med hvad DU har lyst til. Børnene får ikke et valg om de vil være i institution i 8-9 timer - selvom de måske tænker præcis det samme som dig: “ al livsglæde suges ud af dem, fordi ingen voksne sådan helt 100 involvere sig i dem i døgnets 24 timer” 

alt dette jeg skriver er MIN personlige holdning - og holdninger er forskellige for os alle, prioriteringer er forskellige for os alle - der er ikke noget faciet i denne debat. Kun holdninger. Men faktum er Dog: du har altid en anden mulighed uanset hvad man snakker om. Om det er job, partner, valg af sofa, valg af streaming tjenester….. men vil man? Tør man? Og sidst, men bestemt ikke mindst: giver det mening for præcis DIG? For bliver du gladere af, at arbejde 8,5 timer hver dag og dit barn trives og du trives, jamen så er der måske ingen grund til, at ændre noget. Men mistrives dit barn, så mener jeg (og det er MIN egen holdning!) så bør man pakke flødeboller i en periode 

rigtig god dag

Anonym skriver:

Det er ret interessant at følge dit svar her. 

Tag vores eksempel: ældste barn har kræft. (Hjernen) Det betyder, at vi har været meget indlagt. Vi har en søskende til det ældste barn også. Børn i kræftforløb har typisk flere år i kemo. Så det er altså et grundvilkår i vores liv i mange år. 

I perioder er man isoleret, hvis barnet har feber eller er meget dårlig af behandlingen. Der ligger man på hospitalet på 16 kvm uden mulighed for besøg. 

Her har far så kørt den yngste institution hver dag og hentet. For vi har ikke mulighed for noget andet hjælp. 

Vi er nødsaget til at bo tæt på riget. For det er eneste behandlende hospitalet i DK for den type kræft mit barn har. Ellers ville jeg i perioder ikke se min mand og andet barn. (Vi taler uger her) 

Hvad ville du tænke var løsningen i dette tilfælde? 
Vi vil jo vildt gerne give den yngste kortere dage i børnehaven nemlig. 

(og nej jeg er ikke ironisk) 

Da vi ansøgte om hjælp fra kommunen, var svaret nemlig, at når børnene var under 7 år, så var alle forældre pressede af pasning og børn og derfor kunne de ikke hjælpe med noget helst. Da ældste var lille ved sin diagnose.

Det har betydet, at jeg har båret rundt på min ældste (på ryggen og i klapvogn) fordi børnene mister evnen til at gå i perioder og har kvalme, når jeg har villet hente tidligt. Det har ikke været hensigtigsmæssigt for den ældste - men jeg er i vildrede. 

Din situation er ekstrem. Og jeg kan sagtens se, at der her ikke er en mulighed for, gode og ideelle løsninger. 
mit svar må naturligvis læses for ‘den gennemsnitlige’ familie som ikke går igennem det hårdeste og vildeste forløb man overhovedet kan forestille sig og sætte sig ind i. 
jeg ønsker dig og din familie det allerbedste / og jeg håber din søn (og hele familien) kommer igennem denne hårde og meningsløse tid

CKJ skriver:

Din situation er ekstrem. Og jeg kan sagtens se, at der her ikke er en mulighed for, gode og ideelle løsninger. 
mit svar må naturligvis læses for ‘den gennemsnitlige’ familie som ikke går igennem det hårdeste og vildeste forløb man overhovedet kan forestille sig og sætte sig ind i. 
jeg ønsker dig og din familie det allerbedste / og jeg håber din søn (og hele familien) kommer igennem denne hårde og meningsløse tid

 

- og ikke kan sætte sig ind i mener jeg