Lange dage for en 6 årig

Anonym skriver:

Ikke desto mindre er spørgsmålet jo relevant - skal staten betale for at vi får en uddannelse, hvorefter vi siger vores branche-job op og tager et ufaglært job fordi man indenfor egen branche ikke kan få børnevenlige tider (flex, deltid osv)?

For det er jo ganske korrekt, at man efter 10-15 år IKKE vil kunne komme tilbage igen - hele pointen med uddannelse er jo at man skal have viden omkring det man laver, og de fleste områder udvikler sig jo - så teorien om at det kan man “bare gøre hvis man vil” - det har jo konsekvenser i alle retninger.

Noget andet er så, at det kan man altså heller ikke bare lige gøre. Jeg har selv gået ledig for år tilbage, og søgte ALT jeg kunne - jeg blev altså ikke kaldt ind til samtaler - formodentlig i nogle tilfælde nok fordi de godt kunne se jeg ville skride i samme øjeblik jeg fik noget bedre. Det er altså tonse-dyrt for en arbejdsgiver at oplære folk som så smutter igen indenfor kort tid.

Så skriver du man bare kan flytte - altså det koster nemt 200.000 at sælge et hus, købet et nyt og flytte (renovering, salærer, lånegebyrer, flytning, nye gardiner osv). Så det er da på igen måder noget man “bare lige” gør.

Jeg tænker dine teorier mest er netop det - teorier.

Helt enig med dig. 

Min mand og jeg arbejder begge i ministerier i København og har typisk lange arbejdsdage. Vi bor ret dyrt i lejlighed - men har prioriteret det er tæt på offentlig transport og vuggestue så bil er ikke nødvendig. Ja, vi kunne sige vores gode jobs op og flytte et sted hen, hvor boligpriserne er langt lavere. Sikkert også få en vuggestueplads. Men job? Jo vi kunne måske godt få noget. Men hvad så om 10-15 år? Så har man brugt mange år et sted man måske ikke har lyst til at bo og arbejdet et sted, man måske ikke har lyst til at arbejde. Og har måske ikke mulighed for at komme tilbage til sin egen branche. Det skulle nødigt være sådan at folk med længere uddannelse ikke får børn

CKJ skriver:

Det der ked overkvalificeret…. Hvis man bare er villig til, at gå ned i løn er det aldrig er problem. Hvis man er villig til, at tage et job ved samba, eller anden virksomhed hvor du kal lave samlebåndsjob på 30 timer har du altid muligheden. Og nej, det er Heller ikke mit ønskejob - langt fra. Herhjemme måtte min mand også droppe mægler-drømmen, fordi det hænger ganske enkelt ikke sammen, når vi har tre børn. Nu har han så et eksport job med rejsedage, og han elsker det - derfor måtte jeg sige mit job op og søge et job nærmere vores bopæl, så jeg 100% kan stå for familien når han er ude - til gengæld kan jeg så få masser af hjælp af ham, de dage han er hjemme. Så man kan altid gøre noget andet. Spørgsmålet er dog altid: vil man? Har man råd? Tør man tage et job udenfor sin comfortzone? Men muligheden, den har du altid

Hvor er det dejligt at du og din mand har den mulighed. 

Det har jeg som enlig mor ikke, hvis jeg ikke arbejder fuldtid har vi ikke råd til at leve. Min kæreste som jeg bor sammen med arbejder på fabrik. Ingen af os kan gå ned i tid. Han ejer sit hus, men skylder stadig penge i det. 

Vores udgifter er lave, de kan ikke gøres billigere. 

Vi bor på landet, så minimum en bil er nødvendigt, ellers kan vi ikke komme på job eller handle ind. 

Den yngste går i special institution for handicappede, så flytte er ikke en mulighed pt. 

Jeg er sundheds uddannet, så min løn er temmelig lav. 

Bedste forældre eller dvs. Den ene mormor vi har. bor i en anden landsdel, så der er ikke mulighed for at de kan hente. 

Osv osv. 

Så mine børn har lange dage, det er jeg da ærgelig over, men der er desværre ikke andre muligheder. 

Anonym skriver:

Ikke desto mindre er spørgsmålet jo relevant - skal staten betale for at vi får en uddannelse, hvorefter vi siger vores branche-job op og tager et ufaglært job fordi man indenfor egen branche ikke kan få børnevenlige tider (flex, deltid osv)?

For det er jo ganske korrekt, at man efter 10-15 år IKKE vil kunne komme tilbage igen - hele pointen med uddannelse er jo at man skal have viden omkring det man laver, og de fleste områder udvikler sig jo - så teorien om at det kan man “bare gøre hvis man vil” - det har jo konsekvenser i alle retninger.

Noget andet er så, at det kan man altså heller ikke bare lige gøre. Jeg har selv gået ledig for år tilbage, og søgte ALT jeg kunne - jeg blev altså ikke kaldt ind til samtaler - formodentlig i nogle tilfælde nok fordi de godt kunne se jeg ville skride i samme øjeblik jeg fik noget bedre. Det er altså tonse-dyrt for en arbejdsgiver at oplære folk som så smutter igen indenfor kort tid.

Så skriver du man bare kan flytte - altså det koster nemt 200.000 at sælge et hus, købet et nyt og flytte (renovering, salærer, lånegebyrer, flytning, nye gardiner osv). Så det er da på igen måder noget man “bare lige” gør.

Jeg tænker dine teorier mest er netop det - teorier.

Det skriver jeg absolut ikke noget om. 
ved ikke om det var meningen beskeden var til en anden. Men hold da op hvor en smøre.
men nu ved jeg hvorfor man aldrig skal indgå sådan debatter. 

MoarHvidovre skriver:

Desværre er det bare ikke sådan for alle. Det er super fedt, at du gerne vil sidde foran din pc'er og spise frokost. Tænker du bliver slidt på et tidspunkt ved, at knokle derud af og slet ikke holde nogen pauser.

Det har desværre ikke været muligt i vores familie og masser andre familier er det heller ikke muligt når man er på fuldtid. Der kan være telefoner der skal tages, møder, måske er man ansat på et plejehjem, hospital mv.

Der er også transporttid til ens arbejde og hvem siger, at der ikke er mellem 30 min og 1 time som der lyn hurtigt kan være i byen.

Sådan er livet bare og man må respektere, at alle ikke kan aflevere børn kl. 8 og hente igen kl 15. 

Jeg svarede egentlig på dit indlæg, fordi du var meget definitiv omkring, at alle, der afleverede ved skolen og hentede kl. 15 måtte være på deltid. Så det var blot for at nuancere dit blik. 

Jeg skriver også, at det ikke er alle der har muligheden. 

Tak for din omsorg om mit helbred. Normalt tager jeg trappen ned fra 4. sal, spiser i en dejlig sund, økologisk kantine og tager trappen op igen til 4. sal. Så den ene gang om måneden, jeg spiser frokost (måske også den ene kop kaffe) foran min PC - det gør vidst ikke ret meget i det lange løb. 

Vh.

CKJ skriver:

Jo. Alle har muligheden! Og hvis du ikke kan klare et andet job, bor du i er velfærdssamfund som betaler dig for, at gå hjemme i en periode. Så igen: vil man? Har man råd? Tør man flytte bopæl for at bo billigere? Folk skal stoppe med, at undskylde sig med begrænsninger og finde ud af hvad der er vigtigt i netop deres liv! Og hvis man lever fint med at ens børn er afsted fra 6.30-16 så er det da fint. Jeg siger bare, at man har altid en anden mulighed. 

Der er noget hedder NEJ man kan IKKE. Det kaldes at have vise fysiske /psykiske problemer, der måske betyder at man IKKE kan mange mennesker, men hellere sidde på et kontor, eller andet. 

Og alle kan ikke bare flytte hele tiden. 

Det kan godt være du mener alle har en mening, men...

Anonym skriver:

Det skriver jeg absolut ikke noget om. 
ved ikke om det var meningen beskeden var til en anden. Men hold da op hvor en smøre.
men nu ved jeg hvorfor man aldrig skal indgå sådan debatter. 

Jo jeg tror jeg måske er kommet til at svare den forkerte, jeg troede jeg svarede den der skrev at man bare kunne finde et andet job, flytte osv. Beklager - men i så fald har du jo ingen grund til at føle dig ramt.

Anonym skriver:

Jo jeg tror jeg måske er kommet til at svare den forkerte, jeg troede jeg svarede den der skrev at man bare kunne finde et andet job, flytte osv. Beklager - men i så fald har du jo ingen grund til at føle dig ramt.

Det gør jeg så sandelig heller ikke… men hold da op den får sindene i kog,denne tråd

jeg er meget afklaret med min egen holdning, så jeg står af her��

CKJ skriver:

Flere af de ting du skriver er mit svar: ja! Og generelt er vi meget uenige. Men nej, jeg mener ikke man bør flytte til anden kommune - men de fleste kan spare penge ved enten at flytte i en billigere lejlighed, eller et hus længere væk i selvsamme kommune. Man kan også opsige diverse abonnementer for hvem er en mega luksus osv. osv…. 
jeg mener bare helt generel at vores generation er møg forkælet. Også mig selv. Det er enormt arrogant at sige: “sku jeg stå og lave samlebåndsarbejde for mine børns skyld” 

Jeg kan godt følge dig i, at ens arbejdsglæde bliver suget ud af en. Men det er der virkelig mange ting i en hverdag der kan gøre: madpakker, kørsel frem og tilbage til diverse sport med tre unger, rengøring, aftensmad, vasketøj osv osv….. 

men børn i dagens Danmark bøder virkelig meget for, at deres forældre skal drive karriere i præcis samme tidsrum som de har små børn. Vi snakker måske 15 år af dit liv, hvor DU skal gå på kompromis med hvad DU har lyst til. Børnene får ikke et valg om de vil være i institution i 8-9 timer - selvom de måske tænker præcis det samme som dig: “ al livsglæde suges ud af dem, fordi ingen voksne sådan helt 100 involvere sig i dem i døgnets 24 timer” 

alt dette jeg skriver er MIN personlige holdning - og holdninger er forskellige for os alle, prioriteringer er forskellige for os alle - der er ikke noget faciet i denne debat. Kun holdninger. Men faktum er Dog: du har altid en anden mulighed uanset hvad man snakker om. Om det er job, partner, valg af sofa, valg af streaming tjenester….. men vil man? Tør man? Og sidst, men bestemt ikke mindst: giver det mening for præcis DIG? For bliver du gladere af, at arbejde 8,5 timer hver dag og dit barn trives og du trives, jamen så er der måske ingen grund til, at ændre noget. Men mistrives dit barn, så mener jeg (og det er MIN egen holdning!) så bør man pakke flødeboller i en periode 

rigtig god dag

Du kalder vores generation forkælet og det har du da ret i. Men vend den om og tænk på hvor heldige vi er, at vi kan have så høj levestandard både selv og vores børn. Og aldrig har vi forældre haft kortere arbejdsuge og så meget ferie. Vi har jo vildt meget fritid sammen med vores børn sammenlignet med tidligere generationer. 

Mine forældre var børn i 50'erne og dengang var der jo ikke nogen børnehaver. Fædrene arbejdede dagen lang og havde måske fri om søndagen samt en uges ferie om året. Mødrene knoklede hjemme døgnet rundt, for der var ikke noget der hed vaskemaskine, opvaskemaskine, støvsuger, diverse elektriske køkkenmaskiner og alt muligt andet. Det var hårdt arbejde at holde hus dengang og der var ikke nogen nemme løsninger til mad i supermarkedet. De børn der ikke gik i skole endnu, måtte hjælpe til i huset eller på marken eller bare passe dem selv med de andre børn i gården. Der har altså ikke været ret meget kvalitetstid med forældrene. 

Vi er vildt forkælede i dag, og hurra for det!

Det kommer vores også til.

Min kæreste møder 8-17 hver dag og er først hjemme 17:30.

Jeg møder 6 eller 6:30 til 16/17/18 stykker. Og nogengange 12-21:15. Og det er ikke muligt at få lavet det om, så vi kan ikke gøre så meget ved det. 

Hej, 

Jeg har en dreng på 6,5 år. For ham ville det være lange dage. Han er vant til at møde 07:45, og så varierer det hvornår han hentes. Oftest er den 14:30-15. Og en dag om ugen har han til 15:30. Han har fri 14 og 13. 
Han er helt kvæstet efter sådan en dag, og hvis der også skal være tid til lidt kvalitetstid, lektier der skal læses osv når vi kommer hjem så går tiden også hurtigt. 
Han har også en lillebror på 3 år, som ofte hentes 12 eller 13, fordi jeg har tidligt fri og vi så går og venter til storebror har fri fra skole. 

Vi er to herhjemme til fuldstidsjobs. Jeg arbejder som pædagog i daginstitution og jeg vil gøre meget for at især vores yngste ikke har lange dage. 
Både mig og min mand har dage hvor vi møder kl 05/06 om morgen, for så at kunne få tidligt fri. Omvendt kan den modsatte så møde sent og få senere fri. Og det gør at vores yngste har dage på 4-5 timer i børnehave. 

Jeg ser en hverdag i daginstitutionerne. Dårlige normeringer, indkøringer, fremmede voksne pga sygdom. Mange børn der græder samtidig. Vi gør hvad vi kan, men ingen tvivl om den hverdag børn har i daginstitutionerne er hårde og stressende.

Nogle forældre kan ikke gøre andet, og de skal naturligvis ikke have dårlig samvittighed over at deres børn har lange dage- men måske 75 % af dem der har lange dage, burde forældrene kunne hente tidligere ( ved fx barsel, ledighed, uddannelse osv - mange fortæller os jo hvornår de har fri) men fortæller også at børnene jo har det så godt herovre og hygger sig sådan med deres venner, og ja det gør de da, fordi de skal. Jeg ville dog ønske at dem der kunne hente tidligere gjorde det, for så havde vi faktisk tid og mandskab til at give ekstra omsorg til de børn hvis forældre bare ikke kan hente tidligere.