Øv jeg er så ked af det

AnoMor skriver:

Igen udtaler du dig om noget du hverken ved noget om eller har forstand på. 
forskellen her er.. jeg behøver ikk genne mig bag en anonym knap for at ytre min mening. 

Kan du have en dejlig aften.

Igen det er ikke helt korrekt, jeg ved en del om emnet. Men fred være med det. Jeg ville ønske du ikke tog tingene så personligt, så var det nemmere at vende et emne uden den ene bliver så ramt. God weekend. 

Anonym skriver:

Igen det er ikke helt korrekt, jeg ved en del om emnet. Men fred være med det. Jeg ville ønske du ikke tog tingene så personligt, så var det nemmere at vende et emne uden den ene bliver så ramt. God weekend. 

Og igen udtaler du dog om noget du ikk ved noget om. Og det er netop hvorvidt jeg tager det personligt eller føler mig ramt eller ej. For du tager så grueligt fejl på det plan. 
jeg gider bare ikke diskuterer med lommepsykologer der bringer emner ind steder de ikk hører hjemme og tillægger andre nogle følelser de ikk kender til.  Helt simpelt kan det siges. 

Anonym skriver:

Okay så tager vi den fra bunden af. Det lyder til det er nødvendigt med den udtalelse.
Gender dysphoria er ikke noget du skal ønske for nogen. Det sænker din livskvalitet og medfører store traumer og psykiske problemer. HVIS min søn udviste tegn på gender dysphoria ville jeg sørge for terapi. Jo hurtigere jo bedre. Ofte er det forbundet med body dysmorphia som gør de føler der er flere ting på deres krop som ikke burde være der. Bryster, penis osv. Mange som går hele vejen skal stadig leve med konstant dysphoria omkring deres køn. Det er en daglig kamp. Lidt ligesom body dysmorphia som udvikler sig til at de føler den ene arm ikke skal være der. Heldigvis vil de fleste læger ikke skære en rask arm af, fordi patienten ikke kan forlige sig med den. Det er de samme ting der er på spil ved gender dysphoria. Der burde sættes ind med meget mere terapi istedet for hormoner og puberty blockers. Jeg får lidt fornemmelsen af at du læser det som at jeg ønsker de skal leve et forfærdeligt liv, dog forholder det sig lige modsat. Mange som ikke rigtig har sat dig ind i det føler næsten de er sådan ekstra "woke" og hippe hvis deres søn begynder at udvise tegn på gender dysphoria og body dysmorphia, hvor det i realiteten er meget tragisk og ikke et ønskværdigt liv i længden da det er forbundet med så meget smerte og fortvivlelse. Jeg synes faktisk tendensen er at forældre næsten gerne vil skubbe dem i den retning (gjort af et godt hjerte og uvidenhed) men virkeligheden er desværre ikke så rosenrød. Så det jeg prøver at sige er at nej jeg ville bestemt ikke opfordrer ham til at gå i skole i kjole, men istedet imødekomme ham lidt mindre aggressivt. Jeg tror du blander tingene lidt sammen og ser spøgelser. Selvfølgelig kan en pige lege med drager og superhelte og en dreng kan lege med barbie. Deres interesser kan spænde vidt uden at det behøver udvikle sig i retning af gender dysphoria. Så lad dem endelig lege med lige det de lyster, men lad vær med at skubbe dem i retning af et liv i fortvivlelse for at være i og åh så åben. Det er der ingen grund til.

Bliver noget nysgerrig her, du vil sørge for terapi, hvad mener du med det ?, hvad slags terapi ?. Du slynger en masse fine ord om dig, men er set noget du kender til personligt, er faglært i det, eller bare har en mening ?

Hck skriver:

Bliver noget nysgerrig her, du vil sørge for terapi, hvad mener du med det ?, hvad slags terapi ?. Du slynger en masse fine ord om dig, men er set noget du kender til personligt, er faglært i det, eller bare har en mening ?

Fine ord? Er terapi et fint ord? Har du behov for jeg forklarer dig hvad terapi er. Jeg vil gerne gøre det hvis behovet vitterligt er der. Nej du behøver skam ikke være faglært for at være belæst på et emne. I øvrigt er der fri adgang til de samme skrifter og studier for os alle. 

AnoMor skriver:

Og igen udtaler du dog om noget du ikk ved noget om. Og det er netop hvorvidt jeg tager det personligt eller føler mig ramt eller ej. For du tager så grueligt fejl på det plan. 
jeg gider bare ikke diskuterer med lommepsykologer der bringer emner ind steder de ikk hører hjemme og tillægger andre nogle følelser de ikk kender til.  Helt simpelt kan det siges. 

Det er spild af min tid. Det er bare så super ærgerligt at det skal være sådan. Et generelt emne som er så komplekst og misforstået, burde hos langt de fleste vække en nysgerrighed og lysten til at vide mere. Ej hvor er det ærgerligt for den næste generation at ingen længere ønsker at suge viden til sig før de bifalder alverdens ting. Jamen så kald mig lommepsykolog hvis du får det bedre af det. Det må du gerne. 

Anonym skriver:

Fine ord? Er terapi et fint ord? Har du behov for jeg forklarer dig hvad terapi er. Jeg vil gerne gøre det hvis behovet vitterligt er der. Nej du behøver skam ikke være faglært for at være belæst på et emne. I øvrigt er der fri adgang til de samme skrifter og studier for os alle. 

Igen spørg jeg dig om, hvad slags terapi du mener ?, samtale ?, så de omtalte børn/unge kan snakkes væk fra deres lyst om at være noget andet/prøve noget andet. Hvad med de børn/unge som vitterlig er transkønnet, tænker du også at terapi er vejen frem der ?. siger på ingen måde at børn skal skubbes i en retning af forældrene, men jeg studser meget over din terapi. Og nej.man behøver på ingen måde at være faglært, jeg spurgte bare om hvor du havde din holdning/mening fra

Det er jo svært at ændre på folks personlighed, men han har vel hele tiden været sådan ? Så det er vel ikke noget som kommer bag på dig?

Her er ingen af os specielt romantiske, dog stadig begge familie mennesker, men manden arbejder altid så jeg er næsten altid er sted med alle fire børn selv, men det genere mig nu ikke. Jeg synes også jeg ser massere af andre enlige forældre ude, eller også ligger jeg simpelthen ikke mærke til det

Men hvad laver han så når I er på tur?

Har du forsøgt at lave noget romantisk ? Altså hvorfor skal det være manden som skal tage initiativet til det ?

Hck skriver:

Igen spørg jeg dig om, hvad slags terapi du mener ?, samtale ?, så de omtalte børn/unge kan snakkes væk fra deres lyst om at være noget andet/prøve noget andet. Hvad med de børn/unge som vitterlig er transkønnet, tænker du også at terapi er vejen frem der ?. siger på ingen måde at børn skal skubbes i en retning af forældrene, men jeg studser meget over din terapi. Og nej.man behøver på ingen måde at være faglært, jeg spurgte bare om hvor du havde din holdning/mening fra

Det er jo netop det jeg lige har forklaret. Men jeg kan godt gøre det igen. Transkønnet ER gender dysphoria. Det er IKKE to forskellige ting. Jeg prøver såmænd blot at gøre opmærksom på at være transkønnet ikke bare er at føle sig forkert i sin krop og alt så magisk går væk ved en transformation. Ja jeg mener der skal sættes ind på samtale terapi fremfor hormoner og puberty blockers. Puberty blockers er det samme som de bruger til at kastrere pædofile med. Der er sådan en misforståelse hvor i læser noget helt andet end det jeg skriver, og måske tillægger det lidt en anden agenda ala jeg ikke ønsker de skal have det godt osv. Det er slet ikke der jeg er. Men der er sket en vis forherligelse af at lide af gender dysphoria, en "no big deal" retning, og det er simpelthen fordi rigtig mange ikke har sat sig grundigt ind i det. Det er der ikke noget galt med, men ret ofte så tager de det personligt. Det er jo helt fair at de ikke lige har haft mulighed eller tænkt på at sætte sig ind i emnet hvis de ikke selv har haft behov for det. 

Savanna skriver:

Jeg synes, at tonen i tråden er træls. 

At kalde nogens ønsker “romantisk pladder” og svare med “du vidste, hvad du gik ind til” er efter min mening hverken rummeligt, omsorgsfuldt eller venligt. 

Man kan sagtens være uenig eller synes, at trådstarter har for store forventninger. Det kan dog skrives på mange måder. For selvom man er enig med manden - eller har det som ham - så er trådstarter frustreret og føler sig uelsket. Det synes jeg godt, at vi kan rumme og italesætte lidt mere venligt  

Håber du har fået nogle gode råd og refleksioner med på vejen!

Tak for din søde kommentar. I min verden er det en selvfølge at man tilbringer tid sammen som par og som en familie. Altså sådan noget helt simpelt som en går tur i skove. I min familie er vi vant til oplevelser og kvalitetstid. Men jeg kan godt høre at når det kommer til parforhold så kan kærlighedssprog have en betydning.  

Forresten kan man slette et opslag? Eller lukke for kommentar. 

Anonym skriver:

Det er jo netop det jeg lige har forklaret. Men jeg kan godt gøre det igen. Transkønnet ER gender dysphoria. Det er IKKE to forskellige ting. Jeg prøver såmænd blot at gøre opmærksom på at være transkønnet ikke bare er at føle sig forkert i sin krop og alt så magisk går væk ved en transformation. Ja jeg mener der skal sættes ind på samtale terapi fremfor hormoner og puberty blockers. Puberty blockers er det samme som de bruger til at kastrere pædofile med. Der er sådan en misforståelse hvor i læser noget helt andet end det jeg skriver, og måske tillægger det lidt en anden agenda ala jeg ikke ønsker de skal have det godt osv. Det er slet ikke der jeg er. Men der er sket en vis forherligelse af at lide af gender dysphoria, en "no big deal" retning, og det er simpelthen fordi rigtig mange ikke har sat sig grundigt ind i det. Det er der ikke noget galt med, men ret ofte så tager de det personligt. Det er jo helt fair at de ikke lige har haft mulighed eller tænkt på at sætte sig ind i emnet hvis de ikke selv har haft behov for det. 

Men der var INGEN der snakkede om transkønnet før du bragte det på banen. Der blev snakket om mænd var maskuline hvis de brugte lys stemme eller fik neglelak på af sine børn. Ikke noget med transkønnet.

Og hvis du lader din søn vælge hvad vil have på i skole og han vælger en lyserød trøje med hjerte, vil du så sige nej, det er kun for pige eller hjemme i privaten?