Øv jeg er så ked af det

BAE skriver:

Der er jeg så i den helt anden boldgade. Synes det er såå fedt med mænd der ikke er bange for at lade deres døtre give dem neglelak på, makeup, have en kjole på. Vise at det ikke er forkert for en mand. Vise deres sønner at der ikke er noget galt med at klæde sig ud som prinsesse. 

At de kan vise en mere følsesmæssig side af sig selv. Ligesom jeg som kvinde ikke behøver at have make up på, jeg går i "drenget" tøj, ikke går i kjole/nederdel . Men også godt elsker pink, og neglelak. At vi kan være os selv og at ting ikke behøver være kønsbestemt.

 

Men ja det er din mening, og den skal du have lov til at have. 

Måske det lige tager lidt overhånd med drenge i kjoler osv. Man skal efterhånden være så woke så woke for at være hip.  

Anonym skriver:

Måske det lige tager lidt overhånd med drenge i kjoler osv. Man skal efterhånden være så woke så woke for at være hip.  

Så hvis din søn virkelig bare ønskede sig en lyserød prinsessekjole så ville han ikk få den ? 

er det ikke at signalerer for ens barn at de så er forkerte? Skal da nok give et knæk i deres tillid til forældrene 

Måske det lige tager lidt overhånd med drenge i kjoler osv. Man skal efterhånden være så woke så woke for at være hip.  

Kjoler blev lavet til mænd og kvinder. Kvinder går i bukser og shorts, hvorfor kan mænd ikke gå i kjole/nederdel.?

Og hvad vil du sige hvis din søn spørger om det, må gå i kjole eller have neglelak på? 

Mine drenge har prinsessekjoler, langhårede parykker osv som udklædning, men det er ikke noget de får lov til at gå i børnehave med

Og til det med at det er bevist at man gør sin stemme lysere når man taler til børn, så kan jeg fortælle at det måske gælder for mange, men bestemt ikke alle. Heldigvis.

jeg synes at det er ærgerligt at mor og far skal kunne præcist det samme, der må ikke være nogen forskel  jeg tror ikke på at det er sundt i et parforhold at mænd bliver for feminine og kvinder for maskuline. 

Anonym skriver:

Mine drenge har prinsessekjoler, langhårede parykker osv som udklædning, men det er ikke noget de får lov til at gå i børnehave med

Og til det med at det er bevist at man gør sin stemme lysere når man taler til børn, så kan jeg fortælle at det måske gælder for mange, men bestemt ikke alle. Heldigvis.

jeg synes at det er ærgerligt at mor og far skal kunne præcist det samme, der må ikke være nogen forskel  jeg tror ikke på at det er sundt i et parforhold at mænd bliver for feminine og kvinder for maskuline. 

 

Hvem har sagt at mor og far ikke må være forskellige? 

Men hvorfor siger ja til at Ida kan få en kjole, men Frederik må ikke fordi han er en dreng? Men Ida må gerne få et par bukser ligesom Frederik? 

Må piger så heller ikke kunne li superhelte og drenge heste?

Hvorfor skal der sættes op på en pind om at være forskellige? Kan man ikke bare være hvem man vil? Om man så er mand og kan li at have neglelak på. Hvorfor er det en pige ting? 

Hvorfor give ting/tøj køn?

Hvad hvis din ene dreng nægtede at gå i bukser, men vil have kjole ? Ville du så tvinge ham?

Ja jeg er bare nysgerrig. 

Jeg synes, at tonen i tråden er træls. 

At kalde nogens ønsker “romantisk pladder” og svare med “du vidste, hvad du gik ind til” er efter min mening hverken rummeligt, omsorgsfuldt eller venligt. 

Man kan sagtens være uenig eller synes, at trådstarter har for store forventninger. Det kan dog skrives på mange måder. For selvom man er enig med manden - eller har det som ham - så er trådstarter frustreret og føler sig uelsket. Det synes jeg godt, at vi kan rumme og italesætte lidt mere venligt  

Håber du har fået nogle gode råd og refleksioner med på vejen!

AnoMor skriver:

Så hvis din søn virkelig bare ønskede sig en lyserød prinsessekjole så ville han ikk få den ? 

er det ikke at signalerer for ens barn at de så er forkerte? Skal da nok give et knæk i deres tillid til forældrene 

Njaa han ville få lov at gå herhjemme med den i en kort periode hvis han virkelig ønskede det som legetøj. Ville aldrig sende ham i børnehave eller skole med kjole på. Det er ikke noget jeg ville opfordrer til i hvert fald. 

Anonym skriver:

Njaa han ville få lov at gå herhjemme med den i en kort periode hvis han virkelig ønskede det som legetøj. Ville aldrig sende ham i børnehave eller skole med kjole på. Det er ikke noget jeg ville opfordrer til i hvert fald. 

Stakkels barn. Ikke at må være sig selv hvis det skulle vise sig at det var det han følte sig bedst tilpas i

AnoMor skriver:

Stakkels barn. Ikke at må være sig selv hvis det skulle vise sig at det var det han følte sig bedst tilpas i

Okay så tager vi den fra bunden af. Det lyder til det er nødvendigt med den udtalelse.
Gender dysphoria er ikke noget du skal ønske for nogen. Det sænker din livskvalitet og medfører store traumer og psykiske problemer. HVIS min søn udviste tegn på gender dysphoria ville jeg sørge for terapi. Jo hurtigere jo bedre. Ofte er det forbundet med body dysmorphia som gør de føler der er flere ting på deres krop som ikke burde være der. Bryster, penis osv. Mange som går hele vejen skal stadig leve med konstant dysphoria omkring deres køn. Det er en daglig kamp. Lidt ligesom body dysmorphia som udvikler sig til at de føler den ene arm ikke skal være der. Heldigvis vil de fleste læger ikke skære en rask arm af, fordi patienten ikke kan forlige sig med den. Det er de samme ting der er på spil ved gender dysphoria. Der burde sættes ind med meget mere terapi istedet for hormoner og puberty blockers. Jeg får lidt fornemmelsen af at du læser det som at jeg ønsker de skal leve et forfærdeligt liv, dog forholder det sig lige modsat. Mange som ikke rigtig har sat dig ind i det føler næsten de er sådan ekstra "woke" og hippe hvis deres søn begynder at udvise tegn på gender dysphoria og body dysmorphia, hvor det i realiteten er meget tragisk og ikke et ønskværdigt liv i længden da det er forbundet med så meget smerte og fortvivlelse. Jeg synes faktisk tendensen er at forældre næsten gerne vil skubbe dem i den retning (gjort af et godt hjerte og uvidenhed) men virkeligheden er desværre ikke så rosenrød. Så det jeg prøver at sige er at nej jeg ville bestemt ikke opfordrer ham til at gå i skole i kjole, men istedet imødekomme ham lidt mindre aggressivt. Jeg tror du blander tingene lidt sammen og ser spøgelser. Selvfølgelig kan en pige lege med drager og superhelte og en dreng kan lege med barbie. Deres interesser kan spænde vidt uden at det behøver udvikle sig i retning af gender dysphoria. Så lad dem endelig lege med lige det de lyster, men lad vær med at skubbe dem i retning af et liv i fortvivlelse for at være i og åh så åben. Det er der ingen grund til.

Anonym skriver:

Okay så tager vi den fra bunden af. Det lyder til det er nødvendigt med den udtalelse.
Gender dysphoria er ikke noget du skal ønske for nogen. Det sænker din livskvalitet og medfører store traumer og psykiske problemer. HVIS min søn udviste tegn på gender dysphoria ville jeg sørge for terapi. Jo hurtigere jo bedre. Ofte er det forbundet med body dysmorphia som gør de føler der er flere ting på deres krop som ikke burde være der. Bryster, penis osv. Mange som går hele vejen skal stadig leve med konstant dysphoria omkring deres køn. Det er en daglig kamp. Lidt ligesom body dysmorphia som udvikler sig til at de føler den ene arm ikke skal være der. Heldigvis vil de fleste læger ikke skære en rask arm af, fordi patienten ikke kan forlige sig med den. Det er de samme ting der er på spil ved gender dysphoria. Der burde sættes ind med meget mere terapi istedet for hormoner og puberty blockers. Jeg får lidt fornemmelsen af at du læser det som at jeg ønsker de skal leve et forfærdeligt liv, dog forholder det sig lige modsat. Mange som ikke rigtig har sat dig ind i det føler næsten de er sådan ekstra "woke" og hippe hvis deres søn begynder at udvise tegn på gender dysphoria og body dysmorphia, hvor det i realiteten er meget tragisk og ikke et ønskværdigt liv i længden da det er forbundet med så meget smerte og fortvivlelse. Jeg synes faktisk tendensen er at forældre næsten gerne vil skubbe dem i den retning (gjort af et godt hjerte og uvidenhed) men virkeligheden er desværre ikke så rosenrød. Så det jeg prøver at sige er at nej jeg ville bestemt ikke opfordrer ham til at gå i skole i kjole, men istedet imødekomme ham lidt mindre aggressivt. Jeg tror du blander tingene lidt sammen og ser spøgelser. Selvfølgelig kan en pige lege med drager og superhelte og en dreng kan lege med barbie. Deres interesser kan spænde vidt uden at det behøver udvikle sig i retning af gender dysphoria. Så lad dem endelig lege med lige det de lyster, men lad vær med at skubbe dem i retning af et liv i fortvivlelse for at være i og åh så åben. Det er der ingen grund til.

Hvor har hun skrevet noget om at opfordrer barnet.

Det er vis det er BARNETS ønske om en kjole, vil du lade ham? Hvis HAN vælger en lyserød pels trøje, må han få den?

HANS VALG, ingen opfordringer til noget.

Det er et enkelt spørgsmål : hvis han spørger om han må, hvad vil du så sige?