Min kone vil ikke gøre noget ud af sig selv mere.

Unicorn1 skriver:

Altså du er bestemt ikke egoistisk, fordi du har svært ved at tænde på overvægt.. Jeg er selv overvægtig, men tænder alligevel ikke selv på decideret overvægt.. Og hvad man tænder på, er jo helt individuelt og fair .. 

MEN som Fehår siger, så skal du ikke overtage de fælles pligter med undskyldning for, at hun skal træne.. Hvis hun ikke har overskud til at gøre noget ud af sig selv, så overtag de fælles pligter i perioder, så hun kan gøre noget, der lader hende op..  Og nej det er nok ikke gåture eller noget, men måske bare at hun kan få lov til at sidde og stene TV en halv dag uden at skulle forholde sig til børn og mand.. Og når hun så om nogle måneder eller noget er ladet op, så kan det være, at hun automatisk gør noget for at tabe sig.. Men hun skal også have motivationen til det - ellers giver det bagslag.. 

Og så lad være med at have fokus på hendes vægt i LANG tid.. Men lav sund mad uden nogen forklaring.. Foreslå aftenture hele familien uden nogen forklaring (eller lyv og sig, at du gerne vil have kvalitetstid).. Så hun ikke føler, at du gør de her ting for at hun skal tabe sig

Tak for input!

Jeg "overtager" ikke fælles pligter kun for at hun skal træne. Det er selvfølgelig også for at give hende noget overskud. Men jeg vil selvfølgelig gerne have, at hun træner. Træning betyder meget for mig, sundhed betyder meget for mig og igen - hun behøver ikke stå super slank eller med en sixpack - men prioriterer hun sin sundhed, så er vi allerede utrolig langt.

Jeg nyder rigtig meget at gå ture med hende - det er ikke kun for at hun eller jeg skal tabe os, men fordi jeg synes, det er super hyggeligt. At det så også har sundhedsmæssige fordele, er jo ren win/win. At sidde og sumpe TV hver aften er jo måske også hyggeligt for nogen

Maximus4 skriver:

At blive fri for at lave aftensmad for at skulle træne (som jeg virkelig ikke gider) er ikke frihed eller overskud for mig. Det ville bare føles som endnu en sur pligt, noget jeg gør for andre og ikke mig selv.

Jeg finder glæde i at kunne tilbringe tid med mine veninder engang imellem eller være alene og læse en bog og en masse andre ting. Når jeg er glad har jeg mere lyst til at tage det pæne tøj på og gøre noget ud af mig selv. Jeg bliver aldrig sådan en trænings elsker, måske hun har det ligesådan. Måske er hun glad for den måde hun ser ud på, men mangler glæde i hverdagen og derfor mister lysten til at gøre lidt mere ud af sig selv. ?? Jeg skal ikke kunne sige hvad der er rigtigt og forkert her for jeg kender jer ikke. 

Jeg kam kun sige at MÅSKE er hun glad for sin krop som den er, og det er selvfølgelig problematisk hvis du ikke er. Måske mangler hun glæde i hverdagen, måske betyder udseendet ikke så meget for hende. Måske går hun ikke så meget op i tøj og makeup mere fordi hun prioterer anderledes efter at være blevet mor. ? Jeg ved det ikke..... 

Måske du kan spørge hende hvad hun mangler og hvad HUN savner i sin hverdag, hvad ville gøre hende glad og give hende mere overskud? Med glæde kommer overskuddet til at tage den pæne trøje på. Det tror jeg er en god start

Træningen ville jeg nok skyde en hvid pil efter, det er at trække noget ned over hovedet på hende som måske føles som en rigtig sur pligt og dræner hende istedet for at fylde hende op. 

Håber i finder en løsning

Tak for godt input!

fartil2banditter skriver:

Tak for input!

Jeg "overtager" ikke fælles pligter kun for at hun skal træne. Det er selvfølgelig også for at give hende noget overskud. Men jeg vil selvfølgelig gerne have, at hun træner. Træning betyder meget for mig, sundhed betyder meget for mig og igen - hun behøver ikke stå super slank eller med en sixpack - men prioriterer hun sin sundhed, så er vi allerede utrolig langt.

Jeg nyder rigtig meget at gå ture med hende - det er ikke kun for at hun eller jeg skal tabe os, men fordi jeg synes, det er super hyggeligt. At det så også har sundhedsmæssige fordele, er jo ren win/win. At sidde og sumpe TV hver aften er jo måske også hyggeligt for nogen

Men hvorfor SKAL hun træne? Som at tage ude og træne.

Hvorfor kan I ikke ændrer jeres madvaner? Tag på en cykel i stedet for bilen.

Sundhed er jo mere end at træne.

Lad en madplan, lav sunde snacks.

Fjern fokus fra at DU vil hende til at træne, hvis hun ikke har motivation eller lysten.

Felguard skriver:

Som de andre også siger. så er det at du tager flere af pligterne, for at give hende mulighed for at træne. Ikke en gulerod, hvis træning ikke er det hun er interesseret i. 

så det handler om at så det drejet på en anden måde. 

hvis det dig der står for maden - lav noget sundere mad. 

Men at der er for jer alle, da i alle har godt af at leve sundere  
så den ikke er myntet på hende. 

Ofte kan "skub" og "stikpiller" også have den helt modsatte effekt. 
"nåh han kan alligevel ikke lide mig, så kan jeg lide så godt lade være at gøre noget ud af mig selv nu." 

komplimentér et eller andet ved hende du elsker. som kan give hende et boost. 
har hun en pæn trøje på en dag ? sig det. 

Bliver man rakket ned, avler det endnu mere dårlig selvværd. 

Lav fælles aktiviteter. Gå ture sammen, men forklaring på det kvalitets tiden sammen ude i den friske luft, istedet for husets 4 vægge. 

Er der slet ikke noget hun kan lide, som i kunne finde som en fælles aktivitet ? 
ikke i du skal sige "for du får noget motion" men som "det noget vi kan lave sammen og få kvalitets tid af" 

Svømning, dans måske ? 

Men det også en svær situation at stå i, hvis hun slet slet intet vil. 

Tak for rigtig godt input. Jeg er derude hvor, hvis det er linedance, bobslæde eller stangtennis, så er jeg klar og skal nok være utrolig støttende. Men der er ikke noget.

Jeg elsker som sagt at gå ture med hende. Sejle kano. Cykle (bare helt almindelig cykling). Men interessen er hos mig og ikke hos hende.

"Men det også en svær situation at stå i, hvis hun slet slet intet vil." - enig og tak...

fartil2banditter skriver:

Tak for input!

Jeg "overtager" ikke fælles pligter kun for at hun skal træne. Det er selvfølgelig også for at give hende noget overskud. Men jeg vil selvfølgelig gerne have, at hun træner. Træning betyder meget for mig, sundhed betyder meget for mig og igen - hun behøver ikke stå super slank eller med en sixpack - men prioriterer hun sin sundhed, så er vi allerede utrolig langt.

Jeg nyder rigtig meget at gå ture med hende - det er ikke kun for at hun eller jeg skal tabe os, men fordi jeg synes, det er super hyggeligt. At det så også har sundhedsmæssige fordele, er jo ren win/win. At sidde og sumpe TV hver aften er jo måske også hyggeligt for nogen

Men du skriver selv, at hun ikke har været vant til at træne før. Det er altså dig, der forventer, at hun ændrer sig og får en ny hobby efter 10+ år sammen. At du nyder det, betyder jo ikke, at hun gør. 

Og som der er skrevet et andet sted i tråden, er det mere givende at sætte ind ved kosten, hvis der skal prioriteres sundhed (og for den sags skyld vægttab). Træning er altså i sidste ende dit behov, ikke din kones.

Hvis min mand aldrig har interesseret sig for at læse, kan jeg da heller ikke forvente, at han pludselig gider gå med mig til bogklub hver anden dag efter 10+ år sammen, fordi jeg gerne vil have det.

Mom skriver:

Nu har jeg læst hele tråden

Jeg og min mand har været gift i over 20 år, og har sammen 3 børn. På de 20+ år, er der både kommet lidt flere kilo, lidt mere tyngde i kroppen og lidt flere grå hår på toppen. Min mand er den som er blevet størst, imens jeg vidst bare er blevet en smule buttet. Min mand er den som træner 2-3 gange om ugen, imens jeg HADER at træne. Min mand har også prøvet at få mig til at elske det, ligesom han selv, ikke fordi han ikke tænder på mig (eller også siger han det bare ikke ) men fordi han ikke forstår hvorfor det ikke siger mig noget. Og jeg har ved gud prøvet, men jeg finder det bare ikke særlig sjovt.  MEN og der er et stort MEN, for man kan sagtens gøre noget ud af sig selv, selvom man ikke træner 2 gange om ugen, man skal spise sundt (det meste af tiden), tage pænt tøj på, og ligge en fin lille make up - gør din hustru det? For her er for mig en forskel, idet med at "gøre noget ud af sig selv", for det kan man gøre på mange måder.

Men jeg ved godt at det ikke ændre noget, hvis du syntes din hustru reelt er blevet for tyk, og du efterhånden mister lysten til hende. Men har du prøvet at gøre noget for at forny jeres sexliv, måske gøre det mere sjovt og spændene - måske skal du den vej, for at din hustru finder vejen, til at "ville gøre noget mere ud af sig selv"?

Det med at "tvinge" andre til noget de reelt ikke har lyst til er ikke vejen frem - det ville i min optik svare til, at hvis jeg skal træne sammen med min mand 2-3 gange om ugen, så SKAL han også læse 2 bøger om måneden. Jeg ELSKER at læse, imens han ikke er vil med det - dårligt eksempel måske - men hvem vinder på at tvinge noget ned over hovedet på hinanden.?

Tak for godt input!

Jeg har intet imod lidt flere kilo, flere grå hår, etc., men bare man gør en indsats, så er jeg allerede langt tilfreds.

Jeg skal lige indskyde at sexlivet ikke står stille. Vi dyrker ofte sex og jf. hende, så mangler der ikke noget. Fantasien har endnu ikke haft nogen begrænsning. Og jo, vi har sex, vi har det ofte, men der er også bare noget inde i mig, der bliver mindre og mindre tiltrukket af det fysiske (og at man ikke går op i sin sundhed).

fartil2banditter skriver:

Tak for input!

Jeg "overtager" ikke fælles pligter kun for at hun skal træne. Det er selvfølgelig også for at give hende noget overskud. Men jeg vil selvfølgelig gerne have, at hun træner. Træning betyder meget for mig, sundhed betyder meget for mig og igen - hun behøver ikke stå super slank eller med en sixpack - men prioriterer hun sin sundhed, så er vi allerede utrolig langt.

Jeg nyder rigtig meget at gå ture med hende - det er ikke kun for at hun eller jeg skal tabe os, men fordi jeg synes, det er super hyggeligt. At det så også har sundhedsmæssige fordele, er jo ren win/win. At sidde og sumpe TV hver aften er jo måske også hyggeligt for nogen

Men hvorfor SKAL hun dyrke den hobby der betyder så meget for dig? Du har en måske reel bekymring for hende vægt, og dens betydning for jeres ægteskab, men udfra hvad du skriver tænker jeg efterhånden, at det ikke er jeres eneste udfordring, for det virker til, at du grundlæggende vil presse hende til noget, som hun ikke vil, udelukkende for at tilfredsstille dig. Det tænker jeg må være så demotiverene for hende.

Mrs. skriver:

Synes som kvinde du er helt fair og godt du siger det til hende! 
håber hun bliver lydhør og forstår hvor vigtigt det er.. 

Må medgive som nogen har nævnt at mange kvinder falder af på den med tiden og ligner de har givet op - og det er sgu ikke fair over for ens mand. 

Jeg inddragede min mand meget ifht motion og kost under graviditeten og det var han glad for at kunne bidrage til. Tog kun 9 kg på, og i dag er vores datter 13 dage og har 1 kg tilbage fra graviditeten men huden og livmoderen skal selvfølgelig have tid til at trække sig helt sammen igen. Men min mand er en kæmpe motivation for mig. Han giver altid “skulderklap” når jeg har gået en lang tur med barnevognen fx, selvom det de første dage kun var et par km. Han kommer med ideer til sunde snacks og måltider, og bemærker og komplimenterer mit tøj, hår, makeup osv. det betyder ihvertfald alverden for mig, og motiverer også mig til netop at komme tilbage i form og se godt ud for ham 

måske noget ydre motivation fra dig, hvis hun selvfølgelig vil gøre noget ved det kan motivere til yderligere forandring  

Al held og Lykke i hvertfald! Og du er bestemt ikke en egoistisk mand og skal ikke have det skidt med at italesætte det! Er sejt du gør det og får sat ord på, fremfor at gå og brænde inde med det

TUSINDE TAK for dit input Synes efterhånden jeg kommer til at fremstå som et monster, fordi jeg ønsker at hun går op i sit udseende.

Jeg tager dine fif til mig. Ros og "skulderklap" kan man ikke gå ned på. Tak

Det skal derudover også siges, at hun selv siger, at hun ikke ønsker, jeg skal tage på (jeg er rigtig god form og har været det i alle de år, vi har kendt hinanden)

Baremigselv skriver:

I nødt til at snakke sammen. Jeg er sikker på at din kone heller ikke syntes at det er fedt at have taget på. Måske overspiser hun pga stress eller svære følelse. Du må prøve at finde ud hvordan hun enlig har det.

Der ud over må i se på jeres vaner. Kan i gå/cykle til forskellige gøremål?

Kommer I ud i naturen eller på legepladsen i løbet af weekenden? Man kan sagtens være aktiv selvom man ikke træner. 

Trænger I måske til at komme sammen bare jer to. 

Hvordan er jeres lost og snack forbrug ? Er der noget som skal jursters?

Jeg tror at hun vil være glad for at blive mødt med oprigtig interesse.

 

Det synes hun ikke, men hun vil ikke gøre noget ved det.

Jeg går/løber/cykler ud til forskellige gøremål med og uden børn. Det vil hun ikke. 

Kosten er klart et issue - men den snak har vi også haft flere gange. Og man kan sagtens spise kage/slik/drikke sodavand etc. Så længe man også forbrænder noget.

Tak for input

fartil2banditter skriver:

Tak for godt input!

Jeg har intet imod lidt flere kilo, flere grå hår, etc., men bare man gør en indsats, så er jeg allerede langt tilfreds.

Jeg skal lige indskyde at sexlivet ikke står stille. Vi dyrker ofte sex og jf. hende, så mangler der ikke noget. Fantasien har endnu ikke haft nogen begrænsning. Og jo, vi har sex, vi har det ofte, men der er også bare noget inde i mig, der bliver mindre og mindre tiltrukket af det fysiske (og at man ikke går op i sin sundhed).

Men fare for at gentage mig selv, så tænker jeg, at du måske i højere grad har noget du skal have løst med dig selv, og ikke noget din kone skal løse. Det er okay, hvis man ikke længere tænder på son partner, og det er okay, at sige "skat, du har da taget lidt på, er du selv okay med det?". Men det er i mon verden ikke okay, at du, udfra hvad du skriver har et så enormt fokus på at fikse hende, udelukkende for din egen skyld og fordi du har meget fokus på træning.

Hvad nu hvis hun havde super meget fokus på bøger, healing, at al mad skal laves fra bunden osv., er det så fair at trække det ned over hovedet på dig, hvis det nu slet ikke siger dig noget. Har du så fortjent, at hun punker dig?