Min kone vil ikke gøre noget ud af sig selv mere.

AnoMor skriver:

Udfra hvordan jeg selv er. Så forstår jeg så udemærket din kone og bliver utrolig harm på hendes vegne. 

Hvis hun aldrig har træner før eller interesseret sig for det. Så pak dit ønske om det væk. Du forelskede dig vel ikke i hendes krop dengang. Og ja kroppen var anderledes. Men det var også før børn og familielivet. 

lav synd mad. Det hjælper meget. Lad være at kommenter på hendes vægt og krop. Hun ved det med garanti godt selv. Men det er dæleme demotiverende som kvinde og blive punktet for noget man godt er klar over men ikk har overskud til. 

at du tager pligterne derhjemme “så hun har tid til at træne” det er en helt forkert indgangsvinkel. Du skal tage pligterne derhjemme fordi du har LYST til at hjælpe til som en fælles husstand og ikke fordi du ønsker at få noget til gengæld. 

Hvis hun kom og sagde til dig at hun synes du er for trænet og faktisk tændte mere på en farkrop. Ville du så selv stoppe træningen? 
ved godt det ikk er det samme sundhedsmæssigt. Men det er pointen i at man skal stoppe med at ændre på sin partner. Specielt efter så mange år. 

Helt enig. Uden overhovedet at kende manden, får hele hans tankegang om kvinders krop mig til, at blive decideret frastødt. Det er så kvindeundertryggende og ydmygende for din kone, den der opførsel  

Felguard skriver:

Som de andre også siger. så er det at du tager flere af pligterne, for at give hende mulighed for at træne. Ikke en gulerod, hvis træning ikke er det hun er interesseret i. 

så det handler om at så det drejet på en anden måde. 

hvis det dig der står for maden - lav noget sundere mad. 

Men at der er for jer alle, da i alle har godt af at leve sundere  
så den ikke er myntet på hende. 

Ofte kan "skub" og "stikpiller" også have den helt modsatte effekt. 
"nåh han kan alligevel ikke lide mig, så kan jeg lide så godt lade være at gøre noget ud af mig selv nu." 

komplimentér et eller andet ved hende du elsker. som kan give hende et boost. 
har hun en pæn trøje på en dag ? sig det. 

Bliver man rakket ned, avler det endnu mere dårlig selvværd. 

Lav fælles aktiviteter. Gå ture sammen, men forklaring på det kvalitets tiden sammen ude i den friske luft, istedet for husets 4 vægge. 

Er der slet ikke noget hun kan lide, som i kunne finde som en fælles aktivitet ? 
ikke i du skal sige "for du får noget motion" men som "det noget vi kan lave sammen og få kvalitets tid af" 

Svømning, dans måske ? 

Men det også en svær situation at stå i, hvis hun slet slet intet vil. 

Lidt ala ros den adfærd du ønsker at se mere af. Ved godt det lyder hunde agtigt men du forstår hvad jeg mener. Tror de fleste bliver glade for et kompliment. Hvis min mand sagde at jeg ser godt ud i en bestemt kjole så har jeg lyst til at tage den på oftere.  

Jeg har det lidt ambivalent med det du beskriver, for jeg kan sagtens sætte mig ind i vigtigheden af, at bevare noget af det man faldt for, særligt udseende og at dette har stor indflydelse på ens lyst. Samtidig kan jeg også godt sætte mig ind i, hvordan det må være som kvinde, der sikkert ikke har meget overskud og måske ikke har det godt med sig selv. 

Jeg tænker hun sikkert selv er bevidst om sin vægtøgning, måske er hun ikke selv tilfreds, men man kan ikke fremtvinge et behov i sig selv eller andre, som ikke er der. 

Jeg vil gerne have at min mand fortæller mig, konstruktivt om ønsker, behov og lignende, men hvis det bliver bebrejdelser er kampen jo tabt på forhånd. 
Få sagt på en kærlig måde, hvad du tænker og ros hende for alt det gode hun også er/gør. Vær nysgerrig på hvad hun selv tænker. Støt hende i at få spist sundt og være aktiv, som du beskriver i har været tidligere. Men du kan ikke forvente at hun ser mening i det samme som du gør og så må i jo snakke om, hvordan I begge kan være i det. 

Jeg kan sagtens forstå det - kvindeundertrykkende..? Ahhh det er det sku ikke. Jeg ville da også blive frustreret hvis min mand vejede væsentlig mere end da vi mødtes. Min man vejede “pludselig” 20 kg mere end da vi blev gift. Jeg punkede ham ikke, men jeg begyndte at kæbe mere sundt og vi kiggede på cykler sammen osv. han begyndte at gå ture og cykle. Jeg var med mange gange. Det blev til 18 kg på 1 1/2 år min mand tabte. Cykle, gå og løbe… og igen. ‘Motion hver dag. Vi købte Applewatch og fulgte mængden af bevægelse osv. 

Vi spiste en grape med hvert måltid for at være mindre sulten = man spiser væsentligt mindre. 

Man kan give gave gavekort til shopping af nyt tøj/ makeup. …. 

CKJ skriver:

Helt enig. Uden overhovedet at kende manden, får hele hans tankegang om kvinders krop mig til, at blive decideret frastødt. Det er så kvindeundertryggende og ydmygende for din kone, den der opførsel  

 

jeg forstår godt at indlægget kan virke objektificerende.. men.. Han skriver jo selv at han synes det lyder usselt og egoistisk. Så jeg tror bestemt ikke at manden her generelt er undertrykkende i sit kvindesyn. Han er også ok med lange bryster, løs hud osv som følge af alder og graviditeter.. Som jeg læser det, er det overvægten der tænder ham af..  og den er ikke kommet som følge af graviditet. 

hvad man tænder på, og tænder af på, kan man ikke styre. Manden her vil gerne have et sexliv med sin dejlige kone, men pt er det svært fordi han har svært ved at tænde på sin kones nuværende overvægtige krop. Det synes jeg egentlig er et helt fair problem, som kvinder ligeså vel kan støde ind i, hvis manden bare lader ølvommen vokse. Det er et farligt emne!! Men det er reelt nok. 

men hvad gør man? Hvis partneren er tilfreds kan man man ikke gøre noget. Så må man affinde sig med det, hvis man kan. Hvis partneren selv føler det er et problem, kan man hjælpe og støtte op om et vægttab.

ts kone virker dog ikke til at have lysten til at ændre noget. Og så må ts afgøre med sig selv, hvordan fremtiden så kan/skal se ud. 

Dine følelser er helt legitime og jeg synes det er sejt at du rækker ud for at få råd og vejledning. Kæmpe applaus for det!

Jeg vil skynde mig at sige at jeg selv træner meget og holder meget af det - så jeg forstår din glæde ved det. Alligevel var der en del ting der poppede frem i mit hoved da jeg læste dit indlæg. 

Du skriver at hun ikke gør noget ud af sig selv og har taget på. Er det reelt set vægten, påklædning/tøj/hår/makeup eller er kombinationen af de ting? Eller er det måske din måde at udtrykke at du mangler romantik, nærvær og spænding i forholdet ift “at gøre sig til for den anden”? For så er det måske den del du bør italesætte i stedet og selv gøre en indsats for at det forbedres. Rigtig mange mennesker giver igen af dét de får. Så hvis de får kritik så kommer kritik retur, og hvis de får omsorg, så giver de omsorg. Og hvis du bringer overskud og forkæler hende med en tur til frisøren og nyt tøj og opmærksomhed, så måske bryder det den spiral hun er i nu og du vil opleve at få tilsvarende tilbage. Det var lige en tanke. 

Det lader dog til at vægten fylder meget hos dig og især det her med at træne. At man bare skal lette røven er én af de største myter der findes ift vægttab. Man siger at træning/kost er 20%/80%. Dvs 80% af et vægttab handler om kosten. Og man kan træne hver dag uden der sker en pind på vægten hvis man ikke er i et kalorieunderskud. Så hvis et vægttab er ønsket så nytter det intet at presse til træning. Især træning hun ikke bryder sig om. Det at træne noget man ikke gider, er den største årsag til at miste motivation - og et godt eksempel er at se i fitnesscentrene i januar og igen i marts på hvor mange er stoppet der igen efter opstart på nytårsforsæt: rigtig mange - faktisk de fleste - fordi det giver dem ikke energi og glæde at komme der eller passer til dem og deres liv. Som mennesker kan vi presse os selv - hvis vi vil - til noget i en given periode, men hvis det ikke fungerer i vores hverdag og/eller gør os glade, så er det dømt til at gå galt fra start. Hun skal selv ville træningen - uanset type - og det skal passe til hende og hendes hverdag. Og vægttab bør ikke være den eneste årsag/hovedårsagen til at man træner for det kan sætte gang i en rigtig træls spiral: en straf af kroppen for fx at spise “usundt”. Jeg træner selv fordi det gør mig glad og giver mig en pause fra hverdagen og det er sjovt/jeg har fundet en træningsform (crossfit) der er god for mig = jeg har lyst til at komme afsted - på samme måde skal din kone finde noget - hvis hun har lyst - der gør hende glad for at det holder ved. Jeg tilslutter mig dem i tråden der siger at så må I lave noget aktivt sammen. Jeg kender par der går til pardans sammen fordi det giver dem en friaften og kvalitetstid sammen. Det kan også være gåture sammen eller med veninder. Men motionenen er ikke afgørende for et vægttab. Med træning kan kroppen tones i forbindelse med et vægttab men mens kosten godt kan drive et vægttab alene, så kan træning ikke gøre det. Så måske bør fokus være på sund madlavning og gode vaner og at have det sjovt - det kommer hele familien til gavn. 

Den næste myte jeg læser ud af dit skriv er at “hun har givet op på sig selv” aka ladet sig selv blive den størrelse hun har. Størstedelen af overvægtiges overvægt er IKKE bundet i dovenskab og at give op, og det er dybt nedværdigende at påtale det som sådan. Jeg tænker dog ikke det er din intention. Langt de flestes overvægt er et symptom på noget andet: For nogle er det gener, nogle andre er det kroppens hormonniveau (der kan blive smadret af graviditeter) eller sygdom, for andre kan det skyldes noget psykisk, eller noget helt fjerde. Og det at - sat på spidsen - få at vide at man skal lukke munden og lette røven bidrager på ingen måde konstruktivt til noget som helst. Det ødelægger selvværd og selvtillid og kan være med til at forstærke psykiske faktorer der bidrager til (mere) overvægt. Jeg synes derfor du skal rette dit fokus et helt andet sted: på omsorg, støtte og kærlighed. Tal med hende om hvad der fylder og hvordan hun har det med sig selv, sin “nye” rolle som mor/mor til flere, hvordan hun ser sig selv og jeres forhold. Hvordan hun har det i sin krop efter at have været gravid og født; om hun føler et andet forhold til den end tidligere. Om hvad der fylder i hendes indre og om hun er glad for sig selv, udenpå som indeni og sin hverdag som den er, eller om du kan støtte hende i at nå de mål/drømme hun har. Lad hende åbne sig op over for dig. Og se hvad der sker. Lange, dybe samtaler tror jeg vil gavne jer, også i det lange løb.

Ønsker jer alt det bedste.  

Jeg forstår dig virkelig godt, og jeg er kvinde. Jeg ville have det på samme måde som dig, hvis min mand tog på i vægt uden at have i sinde at tabe sig.

Du må spørge hende ad, om hun reelt har tænkt sig at gøre noget ved kroppen? Hvis ikke, så ved du da besked, og kan vælge,  hvad du vil gøre.

Mor11 skriver:

jeg forstår godt at indlægget kan virke objektificerende.. men.. Han skriver jo selv at han synes det lyder usselt og egoistisk. Så jeg tror bestemt ikke at manden her generelt er undertrykkende i sit kvindesyn. Han er også ok med lange bryster, løs hud osv som følge af alder og graviditeter.. Som jeg læser det, er det overvægten der tænder ham af..  og den er ikke kommet som følge af graviditet. 

hvad man tænder på, og tænder af på, kan man ikke styre. Manden her vil gerne have et sexliv med sin dejlige kone, men pt er det svært fordi han har svært ved at tænde på sin kones nuværende overvægtige krop. Det synes jeg egentlig er et helt fair problem, som kvinder ligeså vel kan støde ind i, hvis manden bare lader ølvommen vokse. Det er et farligt emne!! Men det er reelt nok. 

men hvad gør man? Hvis partneren er tilfreds kan man man ikke gøre noget. Så må man affinde sig med det, hvis man kan. Hvis partneren selv føler det er et problem, kan man hjælpe og støtte op om et vægttab.

ts kone virker dog ikke til at have lysten til at ændre noget. Og så må ts afgøre med sig selv, hvordan fremtiden så kan/skal se ud. 

 

 

Præcis. Så må TS jo tage en beslutning. Men han skal da lade sine kone være 

Hellosunshine skriver:

Dine følelser er helt legitime og jeg synes det er sejt at du rækker ud for at få råd og vejledning. Kæmpe applaus for det!

Jeg vil skynde mig at sige at jeg selv træner meget og holder meget af det - så jeg forstår din glæde ved det. Alligevel var der en del ting der poppede frem i mit hoved da jeg læste dit indlæg. 

Du skriver at hun ikke gør noget ud af sig selv og har taget på. Er det reelt set vægten, påklædning/tøj/hår/makeup eller er kombinationen af de ting? Eller er det måske din måde at udtrykke at du mangler romantik, nærvær og spænding i forholdet ift “at gøre sig til for den anden”? For så er det måske den del du bør italesætte i stedet og selv gøre en indsats for at det forbedres. Rigtig mange mennesker giver igen af dét de får. Så hvis de får kritik så kommer kritik retur, og hvis de får omsorg, så giver de omsorg. Og hvis du bringer overskud og forkæler hende med en tur til frisøren og nyt tøj og opmærksomhed, så måske bryder det den spiral hun er i nu og du vil opleve at få tilsvarende tilbage. Det var lige en tanke. 

Det lader dog til at vægten fylder meget hos dig og især det her med at træne. At man bare skal lette røven er én af de største myter der findes ift vægttab. Man siger at træning/kost er 20%/80%. Dvs 80% af et vægttab handler om kosten. Og man kan træne hver dag uden der sker en pind på vægten hvis man ikke er i et kalorieunderskud. Så hvis et vægttab er ønsket så nytter det intet at presse til træning. Især træning hun ikke bryder sig om. Det at træne noget man ikke gider, er den største årsag til at miste motivation - og et godt eksempel er at se i fitnesscentrene i januar og igen i marts på hvor mange er stoppet der igen efter opstart på nytårsforsæt: rigtig mange - faktisk de fleste - fordi det giver dem ikke energi og glæde at komme der eller passer til dem og deres liv. Som mennesker kan vi presse os selv - hvis vi vil - til noget i en given periode, men hvis det ikke fungerer i vores hverdag og/eller gør os glade, så er det dømt til at gå galt fra start. Hun skal selv ville træningen - uanset type - og det skal passe til hende og hendes hverdag. Og vægttab bør ikke være den eneste årsag/hovedårsagen til at man træner for det kan sætte gang i en rigtig træls spiral: en straf af kroppen for fx at spise “usundt”. Jeg træner selv fordi det gør mig glad og giver mig en pause fra hverdagen og det er sjovt/jeg har fundet en træningsform (crossfit) der er god for mig = jeg har lyst til at komme afsted - på samme måde skal din kone finde noget - hvis hun har lyst - der gør hende glad for at det holder ved. Jeg tilslutter mig dem i tråden der siger at så må I lave noget aktivt sammen. Jeg kender par der går til pardans sammen fordi det giver dem en friaften og kvalitetstid sammen. Det kan også være gåture sammen eller med veninder. Men motionenen er ikke afgørende for et vægttab. Med træning kan kroppen tones i forbindelse med et vægttab men mens kosten godt kan drive et vægttab alene, så kan træning ikke gøre det. Så måske bør fokus være på sund madlavning og gode vaner og at have det sjovt - det kommer hele familien til gavn. 

Den næste myte jeg læser ud af dit skriv er at “hun har givet op på sig selv” aka ladet sig selv blive den størrelse hun har. Størstedelen af overvægtiges overvægt er IKKE bundet i dovenskab og at give op, og det er dybt nedværdigende at påtale det som sådan. Jeg tænker dog ikke det er din intention. Langt de flestes overvægt er et symptom på noget andet: For nogle er det gener, nogle andre er det kroppens hormonniveau (der kan blive smadret af graviditeter) eller sygdom, for andre kan det skyldes noget psykisk, eller noget helt fjerde. Og det at - sat på spidsen - få at vide at man skal lukke munden og lette røven bidrager på ingen måde konstruktivt til noget som helst. Det ødelægger selvværd og selvtillid og kan være med til at forstærke psykiske faktorer der bidrager til (mere) overvægt. Jeg synes derfor du skal rette dit fokus et helt andet sted: på omsorg, støtte og kærlighed. Tal med hende om hvad der fylder og hvordan hun har det med sig selv, sin “nye” rolle som mor/mor til flere, hvordan hun ser sig selv og jeres forhold. Hvordan hun har det i sin krop efter at have været gravid og født; om hun føler et andet forhold til den end tidligere. Om hvad der fylder i hendes indre og om hun er glad for sig selv, udenpå som indeni og sin hverdag som den er, eller om du kan støtte hende i at nå de mål/drømme hun har. Lad hende åbne sig op over for dig. Og se hvad der sker. Lange, dybe samtaler tror jeg vil gavne jer, også i det lange løb.

Ønsker jer alt det bedste.  

Åh du skriver det SÅ godt! Er du diætist, psykolog eller noget? For du lyder virkelig til at forstå menneskers vaner og adfærd

Kære fartil2banditter

Jeg er kvinde, har børn, har været i fast forhold 20+ år, er rund og er umiddelbart ikke vild med træning.

Jeg har været der hvor jeg tabte en masse kilo, løb og spiste sundt og fandt i øvrigt glæden over at jeg faktisk kunne gøre alt det gode for mig selv, men så snart mit overskud var væk og jeg stod sidst i køen til "mig-tid" ja så kom kiloene tilbage. Mit overskud til sund kost og motion er så præget af hvor meget der kræves af mig i forhold til børnenes aktiviteter, min egen arbejdstid, fester og andre arrangementer. Overskud (hos mig) kommer ikke fordi jeg lige har en uge med færre pligter...der skal mere til. Jeg skal derhen hvor jeg ikke skal klemme tingene ind i et stramt program...men har reelt har tid til overs...har fri om eftermiddagen fordi jeg ikke ræser rundt og lander hjemme sent og aftensmaden er igen en sur pligt.

Så jeg tror at du skal spørge din kone - Hvad kan jeg gøre for dig og uden at du så forventer hun tager ud og træner eller gnaver grøntsager med det samme. Måske hun skal til en diætist der kan give hende små fif uden at hun skal på slankekur, men bare retter lidt ind på en overskuelig måde. Måske hun slet ikke ved hvor meget hun faktisk spiser over en dag. Måske i sammen kan finde ud af hvad det er der gør at hun tager på, er det fordi hun spiser for meget mad, snacker hver aften, sodavand eller?

En simpel øvelse er at skrive ned hver gang man spiser, man behøver ikke veje det, men når man så tager sedlen frem IGEN og tænker nå jeg har faktisk lige spist - så bliver det bare synligt.

Her i huset havde vi en aftale om at min mand IKKE skulle diktere hvad jeg skulle spise og gøre - det kunne jeg snakke med diætisten om - det skulle vi ikke blive uvenner over. Så han skulle ikke lege politi og det var super.

Jeg håber i finder den gode løsning som passer jer begge.

Kram