321 skriver:
vi var faktisk mange der i de “glade” firser og halvfemser ikke brød os om at være nøgne og tage bad med andre. Men vi holdte mund og tvang os til at gøre det alligevel fordi det var “normen”. Og vi turde ikke sige fra af frygt for at blive stemplet som mærkelig af Jer andre. Jeg synes kun det er skønt at unge mennesker i dag tør sige fra og udfordre normen. Så jeg synes faktisk ikke man kan sige at der er flere “kropsforskrækkede” unge i dag i forhold til tidligere. For det ved man vel ikke hvor mange der tidligere har været, når det først er nu de unge tør siger fra.
Jeg anerkender, at det for nogle var og er forbundet med ubehag at gå i bad med klassekammeraterne. Jeg havde selv komplekser, da jeg kom i puberteten, og ville helst have været fri. For mit vedkommende er jeg nu også glad for, at det ikke virkede som en mulighed at undgå det. Det var sundt og godt for mig at overskride den grænse. Dermed ikke sagt, at det gælder for alle.
At sige fra over for normen er jo ikke altid udtryk for styrke og noget positivt i sig selv. Det er godt, at de helt unge, som vitterlig oplever det som noget dybt ubehageligt at bade med andre, har mulighed for at undgå det. Men det er bekymrende, at normen i nogle klasser er, at det er underligt og “forkert” at være nøgen med andre i en naturlig “nøgensituation” som fællesbad. Og ikke mindst, at det hyppigere og hyppigere optræder hos de yngste skolebørn længe før puberteten. Især, når andre tendenser indikerer, at perfekthedskultur og absurde kropsidealer fylder meget hos børn og unge. Jeg tror ikke på, at modviljen over for fællesbadet er et isoleret fænomen.
Udover de underliggende årsager til udviklingen, så er det jo også yderst begrænsende for det enkelte barn ikke at kunne gå i svømmehallen, på stranden, til sport. Så det er på ingen måde uproblematisk, at flere og flere overhovedet føler dette ubehag fra en tidlig alder, og det bør vi da tage alvorligt - UDEN brutalt at overskride grænser hos dem, hvor det stikker dybt.
Anmeld
Citér