Nøgen ved stranden

Min søn på 2 er nøgen på stranden, i hvert fald når han er i vandet eller lufttørrer Han synes det er dejligt ikke at have ble på i vandet. Jeg har aldrig oplevet at han har skidt i vandet (eller i en badeble i en pool for den sags skyld), så det er jeg ikke bange for. Og hvis det skulle ske... Ja, så er det jo bare sådan. Jeg ville ikke selv blive forarget hvis et andet barn lavede en pølle i havet, jeg ville bare flytte mig som jeg gør hvis jeg ser en brandmand eller en masse tang. 

Jeg er personligt helt ligeglad med hvor meget tøj folk har på på stranden, men ville måske kigge en ekstra gang hvis nogle voksne komme gående helt nøgne i strandkanten. Men det er kun fordi jeg ikke har set det særligt tit - det ville på ingen måde genere mig.

StortOgSmåt skriver:

Jeg tror faktisk heller ikke, at jeg skriver noget om at andre ikke hviler i deres kroppe, hvis ikke de har et afslappet forhold til at være nøgne. Jeg forholder mig udelukkende til at være glad og tilfreds med den naturlighed jeg og derved mine børn har oplevelsen af - jeg synes det er befriende - og vigtigt på sin vis - for os  ... altså få gange det forekommer, fordi situationen lige er oplagt ...

 

Men man kan sagtens være afslappet og tilfreds med sin krop uden at være nøgen på stranden. 

Der er vist ikke nogen som anklager dig for “forkerte holdninger”. Mere nogle som forholder sig reelt åbent til at forstå dine synspunkter, som de ikke ser giver mening i første omgang. Derimod forekommer flere af dine svar i denne tråd meget afvisende, nærmest lidt fornærmede. Og det giver da ikke en særlig god debat. 

Jeg kan ikke svare for Hanspige.. men kun for mig selv. Måske er det det samme hun oplever.

Jeg synes nogle af de her debatter (som er interessante nok) har en tendens til at munde ud i mange nysgerrige/ uddybende spørgsmål. Og det er også fint. Men undertonen er desværre altid lidt i retningen af at man er mærkelig, hvis man har den holdning man nu har, og på en eller anden måde skal omvendes gennem spørgsmål til at se, at man da ikke må have begrænsninger.

Jeg havde samme følelse i debatten omkring “sønnen der kommer og vil gå i kjole”. Og her må jeg bare sige at jeg ikke synes man er mærkelig,  fordi man foretrækker at andre ikke viser deres kønsdele i offentlighed eller ikke ønsker ens dreng skal gå i kjole. 
Og er der noget jeg ved en del ikke vil bryde sig om (fuld nøgenhed, rygning ved bordet ved siden af på en restaurant osv.) så lader jeg være. 

Babilooo skriver:

Jeg kan ikke svare for Hanspige.. men kun for mig selv. Måske er det det samme hun oplever.

Jeg synes nogle af de her debatter (som er interessante nok) har en tendens til at munde ud i mange nysgerrige/ uddybende spørgsmål. Og det er også fint. Men undertonen er desværre altid lidt i retningen af at man er mærkelig, hvis man har den holdning man nu har, og på en eller anden måde skal omvendes gennem spørgsmål til at se, at man da ikke må have begrænsninger.

Jeg havde samme følelse i debatten omkring “sønnen der kommer og vil gå i kjole”. Og her må jeg bare sige at jeg ikke synes man er mærkelig,  fordi man foretrækker at andre ikke viser deres kønsdele i offentlighed eller ikke ønsker ens dreng skal gå i kjole. 
Og er der noget jeg ved en del ikke vil bryde sig om (fuld nøgenhed, rygning ved bordet ved siden af på en restaurant osv.) så lader jeg være. 

 

Jeg synes der skal være plads til at folk kan være nøgne hvis de har lyst. Igen, det er fuldt ud lovligt, så kan ikke se det forkerte i det. Og jeg synes der skal være plads til dem der gerne vil have tøj på. Det er der heller ikke noget galt i. Man kan være fuldt påklædt og gå i vandet for min skyld men jeg synes det er forkert, at folk der synes det er "ulækkert" eller "seksuelt" at være nøgen på en strand, skal censurere andre. Og skal bestemme hvad man må og ikke må. Så derfor min kommentar om at jeg synes de må søge andre steder hen hvis det er for meget. 

Men vil så sige, at jeg aldrig har oplevet nogen ligget helt nøgne på en tætpakket strand. Jeg har set en enkelt eller to ligge bag klitterne. Så er det mere topløse der ligger frit.

Til gengæld så jeg engang en kvinde der lå nøgen i parken i kbh og solbadede, det synes jeg så var lidt malplaceret. 

Babilooo skriver:

Jeg kan ikke svare for Hanspige.. men kun for mig selv. Måske er det det samme hun oplever.

Jeg synes nogle af de her debatter (som er interessante nok) har en tendens til at munde ud i mange nysgerrige/ uddybende spørgsmål. Og det er også fint. Men undertonen er desværre altid lidt i retningen af at man er mærkelig, hvis man har den holdning man nu har, og på en eller anden måde skal omvendes gennem spørgsmål til at se, at man da ikke må have begrænsninger.

Jeg havde samme følelse i debatten omkring “sønnen der kommer og vil gå i kjole”. Og her må jeg bare sige at jeg ikke synes man er mærkelig,  fordi man foretrækker at andre ikke viser deres kønsdele i offentlighed eller ikke ønsker ens dreng skal gå i kjole. 
Og er der noget jeg ved en del ikke vil bryde sig om (fuld nøgenhed, rygning ved bordet ved siden af på en restaurant osv.) så lader jeg være. 

 

Jeg er helt med på, at min personlige frihed kun gpr til den grænse, hvor jeg ødelægger andres frihed/liv osv. Og jeg er den første til at huske de fælles og sociale regler for at vi kan ko-eksisterer. 

Tænker dog også det går begge veje. Fx sagen om topløse piger på en altan, hvorfor skal andres blufærdighed og undskyld men forkvaklede syn på kvinders bryster begrænse deres frihed? Det er jo meget simpelt at se væk, og ikke mindst er det vel også værd at have en debat om, hvorvidt en menneskekrop er så "farlig"?

Jeg bader ikke nøgen (har gjort det som barn og ung), men jeg kan altså sagtens finde på at skifte  hvor min store numse bliver synlig - og så må man jo bare lige kigge væk (og ved godt den er stor så det er svært at overse den ), ville aldrig gøre drt helt op i hovedet på folk, men....

Så det er jo det store spørgsmål, hvem har retten til at sætte grænsen? Har Pia ret til at sætte grænsen fordi hun ikke kan rumme den nøgne krop, pg dermed sætte grænsen for Ida, eller er det Ida som må sætte grænsen og holde fast i sin ret om at være nøgen og ikke opleve det som noget seksuelt eller "ulækkert"? Svaret findes nok ikke, for det er her den personlige frihed og den grænser når et paradoks, og ja så har vi vel kun lovgivningen at falde tilbage på. 

Hanspige skriver:

Men man kan sagtens være afslappet og tilfreds med sin krop uden at være nøgen på stranden. 

Ja ... givetvis ... oplever du nogen, som mener noget andet i denne tråd?

StortOgSmåt skriver:

Ja ... givetvis ... oplever du nogen, som mener noget andet i denne tråd?

Ja. Jeg synes i høj grad at der bliver hentydet at hvis man ikke synes man skal være nøgen offentligt og ens børn ikke er det. Lærer man dem og sig selv at den nøgne krop ikke er acceptabel. 

Hanspige skriver:

Ja. Jeg synes i høj grad at der bliver hentydet at hvis man ikke synes man skal være nøgen offentligt og ens børn ikke er det. Lærer man dem og sig selv at den nøgne krop ikke er acceptabel. 

 

Ok, det kan jeg jo ikke så godt tage fra dig. Hvad synes du, at det lærer den - altså de gode værdier du vil medgive dem, hvordan er de? Jeg tror ikke man nødvendigvis lærer dem det du skriver, at du oplever, at der hentydes til. Men hvis mine børn gerne ville være nøgne, og jeg forbød det - så ville jeg være i tvivl om, hvilket budskab jeg skulle ønske at de tog med sig? 

StortOgSmåt skriver:

Ok, det kan jeg jo ikke så godt tage fra dig. Hvad synes du, at det lærer den - altså de gode værdier du vil medgive dem, hvordan er de? Jeg tror ikke man nødvendigvis lærer dem det du skriver, at du oplever, at der hentydes til. Men hvis mine børn gerne ville være nøgne, og jeg forbød det - så ville jeg være i tvivl om, hvilket budskab jeg skulle ønske at de tog med sig? 

At der er tid og sted for alting.