Anonym skriver:
Ja ærligt. At få børn mens man er syg og på offentlig ydelse, er sgu ikke det smarteste at gøre i min verden....
Man har ikke mulighed for selv at forsørge dem ej heller overskuddet til at være sammen med dem.

utroligt man kan bære så fordømmene, det gør mig sgu ked af det. Der er så mange faktorer der spiller ind som du jo selvfølgelig ikke har en mulighed for at vide. Men hvor er din tro på det gode i mennesker? at folk gør det aller bedste de kan men de muligheder de har lige nu. Helt ærligt så tror jeg at du ville se meget anderledes på tingene hvis du åbnede dit sind lidt. tog dig tid til at lærer en som mig at kende. jeg vil prøve at give dig lidt info, så kan du så bag efter fortælle om du stadig synes det er en dårlig idé
Jeg har en psykisk diagnose, fik den for mange år siden og har været i intensiv terapi og da vi besluttede os for at få børn var det flere år efter at de clearede det på psyk. Jeg har det godt og trives i en normal hverdag, så er jeg i og for sig rask Men bliver jeg presset/stresset eller der sker uforudsigelige dårlige ting så blusser sygdommen op. desværre er min far meget syg pt, min bedste veninde og afsavnet til en normal hverdag har desværre gjort at lige nu har jeg brug for roen. En af mine største frygter ved at få børn, det er at jeg pga min sygdom vil gøre dem syge i deres voksen liv. Og det skal bare ikke ske!!!! Så derfor er det bedste for mine unger at komme afsted lige nu. De skal ikke se mig dårlig og bekymre sig om det. Ja jeg får en førtidspension fordi jeg ikke kan arbejde på lige vilkår med alle andre. Jeg får ca 9000 udbetalt om måneden. Det er ikke mange penge. Grunden til det er så lavt er fordi jeg arbejder lidt ved siden af og at min mands løn er så høj. Ja for ungerne har jo også en far. vi får ikke tilskud til institution, bolig sikring, medicin/varme tilskud eller forhøjet børnepenge. Jeg får penge for ikke at blive syg så mine børn har en Fantastisk mor, så de kan få en normal barndom og voksenliv.
I foråret var jeg en af de første der tog ungerne hjem og en af de sidste der afleverede dem igen. Ville ønske jeg kunne gøre det samme nu men sådan er det bare ikke. Det er ikke min skyld, eller nogen andres.. Sådan er det bare. min ældste bliver snart 6 og det er første gang at jeg ikke har kunne være 100% på. Hvor mange kan egentlig sige sig fri for det? og er det ikke okay om man er syg eller rask og gøre det der er bedst for hele familien og tage en pause.
Anmeld
Citér