Mor og meget mere skriver:
Det er stadig ikke korrekt, at mænd altid har haft den mulighed, hvor meget du end mener det. Med mindre altså, de ville/vil stå uden job. Og manden, der ønsker at tage en del af barslen, mens hans kone ikke ønsker at dele den, er dårligt stillet.
Ingen har omtalt dårlige fædre med et ord - eller at mændene “skubbes væk” - hvor kom det fra? Det er et faktum, at mænd har langt sværere ved at få bopælsretten ved skilsmisse. Og fuldamningsperioden har jeg jo omtalt som fredet. Jeg er godt klar over, hvorfor kvinder har bryster. Har selv brugt mine til formålet med tre børn.
Det er blevet drøftet de seneste 30 år - mindst! - hvorfor mange arbejdspladser vedvarende har svært ved at acceptere, at mandlige medarbejdere tager barsel - og det har ikke ændret det store. Derfor, og for begge køns ligestillings skyld, skeler mange af os bl.a. til Sverige, hvor den øremærkede barsel til mænd faktisk har fungeret efter hensigten.
Det er helt legitimt ikke at ønske sig ligestilling på dette område, men man bør i så fald være sig bevidst om, at dette, sammen med ulige vilkår på arbejdsmarkedet, er prisen for at være imod øremærket barsel til mænd.
Der er masser af dokumentation og baggrundsviden at finde om emnet.
De 32 uger, som man har udover de første 14 uger, de er til deling mellem mor og far som det passer dem. Mor kan tage det hele eller far kan tage det hele eller de kan dele den. Det er op til den enkelte familie.
Det kan godt være, at det oftest er kvinden, der tager barslen, men jeg nægter at tro på, at det er fordi, at manden ikke må for kvinden. Hvis det er fordi, at kvinden ammer, så gør hun det, fordi hun har lyst til det og fordi hun er biologisk bestemt til det og desuden anbefales det og det ikke kun de første 6 mdr. Jeg har ikke ord for, at man begynder at fratage en del kvinder den ret midt i en ligestillingskamp.
Jeg begriber ikke, at det er mor og barn, der skal betale prisen, fordi det på arbejdsmarkedet er besværligt for mænd at få barsel. Jeg mener helt enkelt, at det er forkerte, som betaler prisen. Som en anden skriver, så er mange forældre nødsaget til at sende halvsyge børn afsted i institution. Så smitter de de andre børn og så er det os andre, der skal til at være hjemme med syge børn og så kan det ellers køre rundt i ring.
Folk vil gerne have, at vi skal tage os af de børn, vi selv vælger at få. Det kan man bare ikke, som det er nu, uden at man bliver peget fingre af. Så forventer folk, at vi tilkalder bedster osv. (Som i øvrigt også selv tit arbejder) Men så skubber vi jo problemet væk fra os selv igen og der findes mange, som ikke har nogle, de kan ringe til i tilfælde af sygt barn og desuden mener jeg, at børn har ret til at være omgivet af en tæt omsorgsperson, når de er syge.
Jeg er klar over, vi lever i 2020, men jeg synes simpelthen, at ligestilling har taget overhånd, meetoo har taget overhånd og der er mange flere ting. Jeg er ked af, at det virker som om, at flere og flere lader som om, at biologien ikke findes og at instinkter er noget, der foregår i fantasien. Det er noget, der skal undertrykkes til fordel for arbejdsmarkedet.