Hjælp mig... Så jeg kan hjælpe min veninde!

Enten går du direkte til en underretning. Ellers tager du derover med en eller flere veninder (hvis I har fælles venner) og laver en form for intervention. Dvs... enten lytter du til os ellers også taler vi med kommunerne for din egen, børnenes og dyrenes skyld.

Hvad med familien. Har hun en søster, bror, mor...? Hvad arbejder hun med...? Man kan jo ikke lugte og ikke gå i bad fx hvis man arbejder. 

Og så ville jeg meget kraftigt bede hende om at fokuserer på børnene og skaffe sig af med dyrene. Give dem til andre familier eller en dyrehandel. Eller tilbyde at passe dyrene...

Tjullehej skriver:

Enten går du direkte til en underretning. Ellers tager du derover med en eller flere veninder (hvis I har fælles venner) og laver en form for intervention. Dvs... enten lytter du til os ellers også taler vi med kommunerne for din egen, børnenes og dyrenes skyld.

Hvad med familien. Har hun en søster, bror, mor...? Hvad arbejder hun med...? Man kan jo ikke lugte og ikke gå i bad fx hvis man arbejder. 

I min optik hjælper det intet at overtage moderens voksenansvar. Den familie har brug for meget mere dybdegående intervention end en gulvvask. Og jo: TS kunne da sagtens tilsidesætte sin egen familie og få luftet hundene, opdraget hundene, sørget for daglig rengøring (eller hvis hun ikke har tid til at hjælpe dagligt, så bruge 5-6 timer på venindens hjem i weekenden), få vasket børnene, båret skraldet ud, hjælpe med lektierne - og i det hele taget blive familiens mor/voksne. Men dét vil selvfølgelig give gevaldige problemer i TS’s egen familie...

Min pointe er, at når BASAL hygiejne fejler, er der tit meget, meget, meget andet, der heller ikke fungerer. Tit gemmer der sig meget omfattende omsorgssvigt under det uvaskede tøj og skraldebunkerne i hjemmet. 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har en veninde. En rigtig god og tæt veninde. Hun er mor til fire børn. Hun har to hunde (små hunde) og en kæreste. 
Jeg tror ikke hun har det godt, eller det ved jeg. Og det går RET MEGET ud over hygiejnen og renligheden i hendes hus. Hun bor faktisk i en svinesti. Hendes udestue er fyldt til randen af affald men også af tis og lort fra hundene, der står flere askebægere rundt om som er så fyldte at der ligger cigaret skodder ud over der hele.

Køkkenet FLYDER. Det er direkte klamt. Hundene tisser og skider i sofaen. Så snart hoveddøren åbnes mødes man af en frygtelig stank. Det er så slemt det ikke er til at holde ud. 
badeværelset er også ekstremt ulækkert. Der ligger ting, rod og lort alle vegne. Gulvene i hele huset er SORTE. 

Faktisk har jeg sagt til hende mange gange at jeg meget gerne vil hjælpe hende med at få sorteret, ryddet op, smidt ud og gjort rent. Men hun afslår. 
Jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg ved simpelthen ikke hvordan? 

Hvordan pokker takler jeg det her? 
Hvad havde i gjort?

Jeg har en veninde det engang levede på den måde. Jeg tog hjem til hende med en stak skraldesække og rengøringsmidler og gav hende ultimatummet. At enten gjorde vi noget ved det her og nu eller også ville jeg sende en underretning til kommunen da det er sundhedsskadeligt for hende og hendes børn. Derudover ville jeg jo talte dyreværnet da dyrene også lider under det. 

hun tog i mod min hjælp og vi bruge maaaaaange timer på at få sat skik på hjemmet. 

hun blev ked af det men hun takkede mig også og den dag i dag er vi stadig gode veninder og hendes hjem er aldrig røget tilbage til den tilstand. 

AnoMor skriver:

Jeg har en veninde det engang levede på den måde. Jeg tog hjem til hende med en stak skraldesække og rengøringsmidler og gav hende ultimatummet. At enten gjorde vi noget ved det her og nu eller også ville jeg sende en underretning til kommunen da det er sundhedsskadeligt for hende og hendes børn. Derudover ville jeg jo talte dyreværnet da dyrene også lider under det. 

hun tog i mod min hjælp og vi bruge maaaaaange timer på at få sat skik på hjemmet. 

hun blev ked af det men hun takkede mig også og den dag i dag er vi stadig gode veninder og hendes hjem er aldrig røget tilbage til den tilstand. 

Du lyder som en rigtig god og dejlig veninde. Hvad sagde hun i det sekund du ankom? 

Tjullehej skriver:

Enten går du direkte til en underretning. Ellers tager du derover med en eller flere veninder (hvis I har fælles venner) og laver en form for intervention. Dvs... enten lytter du til os ellers også taler vi med kommunerne for din egen, børnenes og dyrenes skyld.

Hvad med familien. Har hun en søster, bror, mor...? Hvad arbejder hun med...? Man kan jo ikke lugte og ikke gå i bad fx hvis man arbejder. 

Hun har minimalt med familie og de bor ikke i nærheden. Hverken hende eller kæresten arbejder. De studere begge hjemme fra. 

Anonym skriver:

Du lyder som en rigtig god og dejlig veninde. Hvad sagde hun i det sekund du ankom? 

Jeg kan ikke huske præcis hvad hun sagde. Men hun blev selvfølgelig ked af det og måske også lidt sur indeni. Men det var nok mere på sig selv end på mig. 

Jeg synes du skal sende en underretning til kommunen. Det ville jeg gøre i dit sted. 

Vi bor meget rodet herhjemme, og jeg har meget svært ved at overskue det. Det er EKSTREMT svært at tage imod hjælp fra venner og familie, for jeg har ikke lyst til at de skal grave i mit rod. Det er så pinligt. Jeg er fornyligt blevet bevilliget praktisk hjælp gennem kommunen (jeg sendte selv en underretning da vores situation var helt til hundene) og det er SÅ godt! Det er nemmere at tage imod hjælpen fra en "fremmed" som jeg ikke skal se i andre sammenhænge. Og samtidig er hun rigtig sød og vi får os nogle gode snakke mens vi rydder op og gør rent. 

Du skal simpelthen lave en underretning. Du har pligt til, at ‘passe på børnene’ - så, please- gør det... 

MummiT skriver:

Jeg synes du skal sende en underretning til kommunen. Det ville jeg gøre i dit sted. 

Vi bor meget rodet herhjemme, og jeg har meget svært ved at overskue det. Det er EKSTREMT svært at tage imod hjælp fra venner og familie, for jeg har ikke lyst til at de skal grave i mit rod. Det er så pinligt. Jeg er fornyligt blevet bevilliget praktisk hjælp gennem kommunen (jeg sendte selv en underretning da vores situation var helt til hundene) og det er SÅ godt! Det er nemmere at tage imod hjælpen fra en "fremmed" som jeg ikke skal se i andre sammenhænge. Og samtidig er hun rigtig sød og vi får os nogle gode snakke mens vi rydder op og gør rent. 

Respekt til dig at du selv har anerkendt din situation og bedt om hjælp gennem underretning.