Hjælp mig... Så jeg kan hjælpe min veninde!

Sagen er den at jeg har en veninde. En rigtig god og tæt veninde. Hun er mor til fire børn. Hun har to hunde (små hunde) og en kæreste. 
Jeg tror ikke hun har det godt, eller det ved jeg. Og det går RET MEGET ud over hygiejnen og renligheden i hendes hus. Hun bor faktisk i en svinesti. Hendes udestue er fyldt til randen af affald men også af tis og lort fra hundene, der står flere askebægere rundt om som er så fyldte at der ligger cigaret skodder ud over der hele.

Køkkenet FLYDER. Det er direkte klamt. Hundene tisser og skider i sofaen. Så snart hoveddøren åbnes mødes man af en frygtelig stank. Det er så slemt det ikke er til at holde ud. 
badeværelset er også ekstremt ulækkert. Der ligger ting, rod og lort alle vegne. Gulvene i hele huset er SORTE. 

Faktisk har jeg sagt til hende mange gange at jeg meget gerne vil hjælpe hende med at få sorteret, ryddet op, smidt ud og gjort rent. Men hun afslår. 
Jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg ved simpelthen ikke hvordan? 

Hvordan pokker takler jeg det her? 
Hvad havde i gjort?

Det kan være jeg bliver stemplet som stikker, men jeg synes en underretning til kommunen må være på sin plads, hvis der bor børn på adressen. Hun har jo helt tydeligt brug for hjælp, men vil åbenbart ikke tage imod, så man kan håbe en underretning vil få hende til at vågne op. Og det er jo ikke fordi underretningen nødvendigvis skal munde ud i tvangsfjernelser eller andet dramatisk, men få gjort nogen opmærksom på, at der er en familie her hvor det står skidt til.

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har en veninde. En rigtig god og tæt veninde. Hun er mor til fire børn. Hun har to hunde (små hunde) og en kæreste. 
Jeg tror ikke hun har det godt, eller det ved jeg. Og det går RET MEGET ud over hygiejnen og renligheden i hendes hus. Hun bor faktisk i en svinesti. Hendes udestue er fyldt til randen af affald men også af tis og lort fra hundene, der står flere askebægere rundt om som er så fyldte at der ligger cigaret skodder ud over der hele.

Køkkenet FLYDER. Det er direkte klamt. Hundene tisser og skider i sofaen. Så snart hoveddøren åbnes mødes man af en frygtelig stank. Det er så slemt det ikke er til at holde ud. 
badeværelset er også ekstremt ulækkert. Der ligger ting, rod og lort alle vegne. Gulvene i hele huset er SORTE. 

Faktisk har jeg sagt til hende mange gange at jeg meget gerne vil hjælpe hende med at få sorteret, ryddet op, smidt ud og gjort rent. Men hun afslår. 
Jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg ved simpelthen ikke hvordan? 

Hvordan pokker takler jeg det her? 
Hvad havde i gjort?

Hånden på hjertet, så havde jeg nok meldt det til kommunen, mest for børnenes skyld.

Hun vil jo ikle modtage din hjælp  

Mom skriver:

Hånden på hjertet, så havde jeg nok meldt det til kommunen, mest for børnenes skyld.

Hun vil jo ikle modtage din hjælp  

Jeg har faktisk tænkt tanken, mange gange. Jeg har også tilbudt hende at tage med hende til kommunen og bede om hjælp. Men hun siger blot “jeg har ikke brug for kommunen”. 
den yngste bruger stadigvæk klapvogn. Dynen der er i klapvognen er SÅ beskidt, nærmest levende. 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har en veninde. En rigtig god og tæt veninde. Hun er mor til fire børn. Hun har to hunde (små hunde) og en kæreste. 
Jeg tror ikke hun har det godt, eller det ved jeg. Og det går RET MEGET ud over hygiejnen og renligheden i hendes hus. Hun bor faktisk i en svinesti. Hendes udestue er fyldt til randen af affald men også af tis og lort fra hundene, der står flere askebægere rundt om som er så fyldte at der ligger cigaret skodder ud over der hele.

Køkkenet FLYDER. Det er direkte klamt. Hundene tisser og skider i sofaen. Så snart hoveddøren åbnes mødes man af en frygtelig stank. Det er så slemt det ikke er til at holde ud. 
badeværelset er også ekstremt ulækkert. Der ligger ting, rod og lort alle vegne. Gulvene i hele huset er SORTE. 

Faktisk har jeg sagt til hende mange gange at jeg meget gerne vil hjælpe hende med at få sorteret, ryddet op, smidt ud og gjort rent. Men hun afslår. 
Jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg ved simpelthen ikke hvordan? 

Hvordan pokker takler jeg det her? 
Hvad havde i gjort?

Jeg havde nok sagt enten min  hjælp eller kommunens. Børn skal ikke leve i det der. Hvad med Børnenes far?  Hvor er han i det her? 

IenFart skriver:

Det kan være jeg bliver stemplet som stikker, men jeg synes en underretning til kommunen må være på sin plads, hvis der bor børn på adressen. Hun har jo helt tydeligt brug for hjælp, men vil åbenbart ikke tage imod, så man kan håbe en underretning vil få hende til at vågne op. Og det er jo ikke fordi underretningen nødvendigvis skal munde ud i tvangsfjernelser eller andet dramatisk, men få gjort nogen opmærksom på, at der er en familie her hvor det står skidt til.

Jeg overvejer det kraftigt. Men bør jeg ikke sige det til hende inden? 
hun skulle have været sammen med to andre veninder idag. Hjemme hos hende. Men hun har aflyst. Jeg spørg selvfølgelig hvorfor. Hun svare “fordi så skal jeg til at gøre rent og det har jeg ikke overskud til”

BAE skriver:

Jeg havde nok sagt enten min  hjælp eller kommunens. Børn skal ikke leve i det der. Hvad med Børnenes far?  Hvor er han i det her? 

Kæresten er kun far til de to mindste. Og han er mindst ligeså urenlig. Han hjælper vitterligt ikke til med noget som helst. 

Anonym skriver:

Jeg har faktisk tænkt tanken, mange gange. Jeg har også tilbudt hende at tage med hende til kommunen og bede om hjælp. Men hun siger blot “jeg har ikke brug for kommunen”. 
den yngste bruger stadigvæk klapvogn. Dynen der er i klapvognen er SÅ beskidt, nærmest levende. 

Du er nødt til at få kommunen ind over. Og nej du behøver ikke sige det til din veninde først, hvis du ikke vil. Det vigtigste her er børnene, og ikke de voksnes følelser..

Mom skriver:

Du er nødt til at få kommunen ind over. Og nej du behøver ikke sige det til din veninde først, hvis du ikke vil. Det vigtigste her er børnene, og ikke de voksnes følelser..

Jeg har aldrig lavet en underretning på en veninde før, men får helt ondt i maven. Ved egentlig ikke hvorfor, fordi jeg vil dem jo kun det bedste. Det synes jeg også mine ord fortæller hende når jeg igen og igen tilbyder min hjælp. 

Jeg er dog helt sikker på at vores venskab ryger. 

Anonym skriver:

Jeg overvejer det kraftigt. Men bør jeg ikke sige det til hende inden? 
hun skulle have været sammen med to andre veninder idag. Hjemme hos hende. Men hun har aflyst. Jeg spørg selvfølgelig hvorfor. Hun svare “fordi så skal jeg til at gøre rent og det har jeg ikke overskud til”

Det synes jeg kommer virkelig meget an på, hvordan jeres forhold er. Hvis hun lidt længere ude i tiden vil se det som omsorg og dit forsøg på at skaffe hende hjælp, så kunne du måske sige det. Men hvis hun tager det som kritik, bærer nag og venskabet er ødelagt, så synes jeg ikke du behøver sige noget. Som en anden skriver, så er det altså børnenes velbefindende som har højeste prioritet.