Hjælp mig... Så jeg kan hjælpe min veninde!

IenFart skriver:

Det synes jeg kommer virkelig meget an på, hvordan jeres forhold er. Hvis hun lidt længere ude i tiden vil se det som omsorg og dit forsøg på at skaffe hende hjælp, så kunne du måske sige det. Men hvis hun tager det som kritik, bærer nag og venskabet er ødelagt, så synes jeg ikke du behøver sige noget. Som en anden skriver, så er det altså børnenes velbefindende som har højeste prioritet.

Altså vi er meget meget tætte. Vi ses hver dag og laver stort set alt sammen. Men jeg tror dog ikke hun vil tage det særligt pænt. 
Jeg har selv fire børn og bevares her kan da rode men her er aldrig ulækkert og beskidt. 

hos min veninde har man ikke lyst til at tage skoene af eller sætte sig i sofaen 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har en veninde. En rigtig god og tæt veninde. Hun er mor til fire børn. Hun har to hunde (små hunde) og en kæreste. 
Jeg tror ikke hun har det godt, eller det ved jeg. Og det går RET MEGET ud over hygiejnen og renligheden i hendes hus. Hun bor faktisk i en svinesti. Hendes udestue er fyldt til randen af affald men også af tis og lort fra hundene, der står flere askebægere rundt om som er så fyldte at der ligger cigaret skodder ud over der hele.

Køkkenet FLYDER. Det er direkte klamt. Hundene tisser og skider i sofaen. Så snart hoveddøren åbnes mødes man af en frygtelig stank. Det er så slemt det ikke er til at holde ud. 
badeværelset er også ekstremt ulækkert. Der ligger ting, rod og lort alle vegne. Gulvene i hele huset er SORTE. 

Faktisk har jeg sagt til hende mange gange at jeg meget gerne vil hjælpe hende med at få sorteret, ryddet op, smidt ud og gjort rent. Men hun afslår. 
Jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg ved simpelthen ikke hvordan? 

Hvordan pokker takler jeg det her? 
Hvad havde i gjort?

Hvad med bare at møde op med rengøringsmiddeler og så gå igang.....mon så ikke hun bliver glad og i kan få en god dag eller 2, hvor i gør rent sammen.....måske det er sparket hun har brug for, at nogen tager initiativet helt konkret og ikke kun som tilbud....

Hvis I er så tætte og ses dagligt. Kan du så ikke prøve at lave en ugentlig dag, hvor du hjælper hende med rengøring? 
Hvis du selvfølgelig orker det, jeg forestiller mig at du også har rigeligt at se til med 4 børn. 

Hvis ikke hun vil være med på den, synes jeg helt klart en underretning vil være på sin plads. 
Du kan evt. forberede hende på det, hvis du har mod på det og selvfølgelig med den bagtanke at venskabet kan risikere at bliver opløst. 
Hvis det var mig, ville jeg skrive det, da det er min bedste måde at kommunikere ud på, fordi jeg så ikke bliver afbrudt. 

Jeg ville skrive den bekymring du har(omsorg) for hende og for børnene og at du virkelig gerne vil tilbyde din hjælp og håber at hun vil tage imod den, ellers ser du dig nødsaget til at inddrage kommunen for at sikre hende og børnene de bedste vilkår. 

Men shit det er en svær situation at stå i. Jeg håber du får det løst på en god måde, så I kan bevare jeres venskab og din veninde får noget god hjælp og støtte. 

Arbejder hun? 

Det er klokkeklart omsorgssvigt. Du er forpligtet til at hjælpe hende og hendes familie via en underretning. 

Anonym skriver:

Kæresten er kun far til de to mindste. Og han er mindst ligeså urenlig. Han hjælper vitterligt ikke til med noget som helst. 

det var også derfor jeg skrev faren, da jeg ikke troede kæresten var faren.. 

Børn skal ikke leve i det der.. Der skal gøres noget. Hvis de ikke vil tage imod din hjælp, må du gå videre med det. 

Anonym skriver:

Jeg har aldrig lavet en underretning på en veninde før, men får helt ondt i maven. Ved egentlig ikke hvorfor, fordi jeg vil dem jo kun det bedste. Det synes jeg også mine ord fortæller hende når jeg igen og igen tilbyder min hjælp. 

Jeg er dog helt sikker på at vores venskab ryger. 

Uden at lyder grov, så er børns velfærd vigtigere end et venskab... Og det kan godt være at hun/de bliver gale, men de kan få hjælp og øjnene op. Hvis hun ikke har overskud, må hun få hjælp til det... 

BAE skriver:

Uden at lyder grov, så er børns velfærd vigtigere end et venskab... Og det kan godt være at hun/de bliver gale, men de kan få hjælp og øjnene op. Hvis hun ikke har overskud, må hun få hjælp til det... 

Jeg er enig. Helt enig! 

2skønnebørn skriver:

Hvad med bare at møde op med rengøringsmiddeler og så gå igang.....mon så ikke hun bliver glad og i kan få en god dag eller 2, hvor i gør rent sammen.....måske det er sparket hun har brug for, at nogen tager initiativet helt konkret og ikke kun som tilbud....

Hun lukker mig ikke ind. Jeg har før sagt “jeg kommer imorgen og så stopper vi ikke før vi er færdige”.

Men hun siger det skal jeg ikke og at hun skammer sig. 

Herhjemme er der ALDRIiG rent - vi roder og børn og dyr slæber hår, mudder og andre ting med ind. MEN det er ‘nyt’ tod og svineri hver dag - for her bliver gjort rent minimum hver anden dag. For mig er der KÆMPE forskel på, om det er nyt eller gammelt svineri og roderi. Og sådan som du beskriver hjemmet, skal der sættes ind med hjælp til oprydning, rengøring og mere  overskud - og det tænker jeg ikke, at du som veninde kan gøre. Jeg ville undersøge, hvor min veninde kunne henvende sig for hjælp og støtte - og så sige til hende, at enten kontaktede hun det sted - elller også måtte jeg kontakte kommunen med en underretning (jeg har to gange måtte sige lignende til veninder - og de har begge gange valgt selv at tage kontakt til kommunen og derefter fået tiltrængt hjælp, som de var meget glade for 

Mon ikke de er i kommunes søgelys i forvejen. Tænker ikke de kan gå ubeset igennem instutions systemet uden anmærkninger hvis der er så beskidt. Alle ungernes sager må vel lugte grimt m.m. 

Hvis i har børn samme sted kan du lade en bemærkning fakdentil en fortrolig medarbejder der måske så kan komme igennem systemet så det ikke kommer direkte fra dig. 

Hun er din veninde Ja. Hvis i ses hver dag har hun måske ikke tid til al den rengøring. Jeg ville ikke med 2 børn have tid til at ses dagligt med en veninde.