Anonym skriver:
Men nogen siger jeg får en fængseldom
Nu har jeg ikke læst alle kommentarerne, men jeg kan se, at du får en del forkerte/vildledende oplysninger.
Kommunen anmelder dig til politiet, der efterforsker sagen. Når de har belyst sagen, sender de den til anklagemyndigheden, der vurderer, om der er grundlag for en retssag. Hvis ikke der er det, henlægger de sagen. Du vil få besked uanset om de henlægger sagen eller fører en sag.
Det vil være formildende i forhold til straffen, hvis du 1) tilbagebetale beløbet og 2) samarbejder om sagens opklaring. Man samarbejder ikke, hvis man undlader at dukke op til afhøringer mv.
Det er ikke korrekt, at du ikke kan få kontanthjælp igen, før du har tilbagebetalt beløbet. Kontanthjælp er det laveste sikkerhedsnet - også for personer der har begået socialt bedrageri. Det kræver naturligvis, at du kommer retur til Danmark.
Hvis du har fået kontanthjælp i 6 måneder, mens du har været i udlandet, er der tale om en grov tilsidesættelse af din oplysningspligt, og jeg tør næsten godt garantere dig, at de vil føre en sag på det. Du har underskrevne et ansøgningsskema, da du søgte om hjælpen, og du har en gang om året fået tilsendt en erklæring om din oplysningspligt. Du kan altså ikke påberåbe dig, at du ikke vidste det.
Du ligger nok lige på vippen til, at det vil kunne udløse en fængselsstraf, så du bør virkelig gøre hvad du kan, for at samarbejde med politiet og få tilbagebetalt beløbet så hurtigt som muligt.