Uenige om amning

I den alder er amning en vane og ikke er direkte behov. Ligesom at afvænne en sut som 3 årig. 

Synes bestemt far har ligeså meget ret til en holdning og bestemmelse som mor i den alder. 

Personligt hadede jeg at amme efter 6 mdr. som i virkelig hadede. Jeg stor tudede hver gang fordi jeg følte der som et overgreb på mig. Far ville gerne have at jeg fortsætte. Men han lyttede til mit behov og hvordan jeg havde det med det og forstod. Derfor stoppede jeg med en enighed. Synes bestemt der skal gå begge veje. 

Panther skriver:

Haha - ja, jeg gav dig the benefit of the doubt, at du linkede relevant, men det skulle jeg jo så ikke have gjort.

Nu var du ikke den eneste der refererede det på “to linjer” og min besked var ikke konkret møntet på dig (så havde jeg citeret). Jeg ved jo ikke engang at det er dig, der har skrevet, eftersom du er anonym.

Hvis SST vurderer at det kulturelt giver mere mening kunne man jo så argumentere for at de herunder nok også har taget højde for HVOR gavnlig effekt en eventuel mer-amning var kontra det der skulle til for at bryde disse kulturelle normer. Og vurderet at denne effekt ikke var væsentlig nok..

hav en dejlig aften

Altså der står sgu da i det link at de anbefaler fuld amning i 6 mdr og delvis amning i 2 år. Og så yddyber de grunden for de 6 mdr, men de skriver intetsted at anbefalingen om 2 år ikke også skulle gælde alle lande 

I de artikler jeg læste dengang, både om anbefalingen til 1 år og da anbefalingen fra who ændrede sig fra 4-6mdr til 6mdr stod der flere gange at sst havde tilpasset anbefalingerne til barselsslængen i dk, for at mødre ikke skulle risikere dårlig samvittighed. Om det er en reel omkostningsanalyse skal jeg ikke kloge mig på. Men jeg mener alene det at man tilpasser sundhedsanbefalinger til politisk bestemte orlovsregler og ikke lægger dem efter hvad der reelt er bedst sundhedsmæssigt, er helt ude i hampen.

Men nu er jeg heller ikke super fan af sst og deres anbefalinger, da de ofte går efter laveste fællesnævner frem for at anbefale det, der er bedst

kamikaze skriver:

Hvor har du dine % fra? Du ved slet ikke hvilke vuggestuebørn, der bliver ammet. Jeg diskuterer overhovedet ikke amning med min datters vuggestue, og da hun spiser og sover problemfrit ville hun, med dig som pædagog, tælle som "velfungerende ikke-amme-barn". Men det er hun ikke.

Så jo, din viden er total anekdotisk, og din sprogbrug er mødrefiendtlig og uprofessionel.

Vi snakker selvfølgelig med forældrene, så jo det ved vi da 

Der hvor jeg er nu er det i øvrigt et punkt i opstartssamtalen

kamikaze skriver:

Jeg er godt nok også glad jeg ikke er i forhold med dig hvis millimeter demokrati betyder mere end børnenes tryghed! Vi ammer sgu ikke for sjov men fordi børnene har godt af det. Hvis min mand insisterede på pizza og chokolade hver dag ville jeg sgu også ignorere ham. Same same.

Men det er jo netop ikke børns trivsel og tryghed, hvis barnet ikke får sovet, ikke kan være trygt på andre måneder end ved  et bryst, så er amningen et problem og det er der vi oftest ser i vuggestuerne.

Det er simpelthen for tamt at gemme sig bag "amning er altid det bedste for barnet" gu er det en. Når barnet starter i institution, så er der altså en vis sensynlighed for at amning ikke længere er godt for barnet, men igen bogen fungere det fint for, men mange/en del trives ikke med det

Anonym skriver:

Igen et meget snævert svar fra dig.

Nogle studier vil viser, at det at gå på en boglig privat skole giver børn det bedste faglige grundlag .. hvilket giver flere uddannelsesmuligheder og jobmuligheder? 
Skal far så ikke have noget at sige ifht. skolevalg..? De valg man træffer som familie skal netop træffes som familie.? Og hvis far ikke er tilpas i et valg, er det da ikke noget som er godt for familien. Det går da også den anden vej. Man er da nødt til at kommunikerer - og et parforhold hvor den ene part har veto..? Tja det holder nok ikke så længe. Det var i hvert fald ikke noget jeg ville blive I.

Man er da nødt til at være tro og ærlige ifh følelser. Og det er lige så ok at far er supertræt sf ammehelvede, som det er at mor synes det skal fortsætte. Og så må man tale om det. 

Man kan da heller ikke bare egenrådig bestemme at nu skal et barn kun spise glutenfrit eller vegansk..???! Man skal tale sammen. 

Øhhh.. du sammenligner æbler og bananer. Selvfølgelig kan man snakke om tingene og nogle ting, som kostvalg og skolevalg osv skal man blive enige om.

Men grænsen for veto går ved egen krop. Og brysterne sidder nu engang på mor (eller medmor) og hvis en medmor f.eks. også vil amme sit barn, kan den mor der har født heller ikke sige nej til det. Men man kan ikke tvinge nogen til at amme, ligesom man ikke kan tvinge nogen til at stoppe/ikke starte. Hvis en mor ikke vil amme, men det er vigtigt for partneren at baby får brystmælk, må partneren enten selv lægge krop til (hvis muligt) eller undersøge hvordan man kan skaffe donormælk til baby

Hvis partneren har et issue med at mor ammer, kan man sagtens snakke om det og finde årsagen til irritationen, måske kan det løses, måske ikke, men mor bestemmer stadig over egen krop.

Hvis partneren vil have flere børn, og mor ikke vil, efter man har snakket om det, må partneren beslutte om vedkommende vil blive eller søge andre græsgange. Og det gælder også den anden vej rundt. Ethvert menneske bestemmer 100% over egen krop, og det er dét der er forskellen i dine eksempler

Maricella skriver:

Øhhh.. du sammenligner æbler og bananer. Selvfølgelig kan man snakke om tingene og nogle ting, som kostvalg og skolevalg osv skal man blive enige om.

Men grænsen for veto går ved egen krop. Og brysterne sidder nu engang på mor (eller medmor) og hvis en medmor f.eks. også vil amme sit barn, kan den mor der har født heller ikke sige nej til det. Men man kan ikke tvinge nogen til at amme, ligesom man ikke kan tvinge nogen til at stoppe/ikke starte. Hvis en mor ikke vil amme, men det er vigtigt for partneren at baby får brystmælk, må partneren enten selv lægge krop til (hvis muligt) eller undersøge hvordan man kan skaffe donormælk til baby

Hvis partneren har et issue med at mor ammer, kan man sagtens snakke om det og finde årsagen til irritationen, måske kan det løses, måske ikke, men mor bestemmer stadig over egen krop.

Hvis partneren vil have flere børn, og mor ikke vil, efter man har snakket om det, må partneren beslutte om vedkommende vil blive eller søge andre græsgange. Og det gælder også den anden vej rundt. Ethvert menneske bestemmer 100% over egen krop, og det er dét der er forskellen i dine eksempler

Nu er amning jo faktisk også kost 

Og i graviditet/ammeperioden er mors krop nu altså en deling mellem hende og det fælles barn. Så jeg kan slet ikke se at det bare er morens valg og far slet ikke her noget at sige.

Så er det måske også okay at mor siger hun tager p-piller men ikke gør det fordi hun har valgt at få et barn mere uden mandens samtykke, det er jo efter din mening hendes krop

Fortvivlet skriver:

Men det er jo netop ikke børns trivsel og tryghed, hvis barnet ikke får sovet, ikke kan være trygt på andre måneder end ved  et bryst, så er amningen et problem og det er der vi oftest ser i vuggestuerne.

Det er simpelthen for tamt at gemme sig bag "amning er altid det bedste for barnet" gu er det en. Når barnet starter i institution, så er der altså en vis sensynlighed for at amning ikke længere er godt for barnet, men igen bogen fungere det fint for, men mange/en del trives ikke med det

Eller også er det forventningen om at børn er klar til at starte i vuggestue, der er problemet. Det er flere gange bragt op af eksperter/psykologer at vuggestuer ikke er til for børnenes skyld, men alligevel fortsætter vi alle med at sende de små af sted, før de er klar til at undvære primære omsorgspersoner og evt amning/sut/flaske/tryghedsbamse.

Den eneste grund til at amningen bliver opfattet som et problem i den sammenhæng er, at det bryder med den grundlæggende samfundskontrakt om at mor og barn skal adskilles efter 1 år, direkte i strid med biologien. Har mor haft held med at udskifte amning med sut/bamse/klud/whatever er der intet problem, selvom det objekt repræsenterer præcis samme tryghed

Anonym skriver:

Eller også er det forventningen om at børn er klar til at starte i vuggestue, der er problemet. Det er flere gange bragt op af eksperter/psykologer at vuggestuer ikke er til for børnenes skyld, men alligevel fortsætter vi alle med at sende de små af sted, før de er klar til at undvære primære omsorgspersoner og evt amning/sut/flaske/tryghedsbamse.

Den eneste grund til at amningen bliver opfattet som et problem i den sammenhæng er, at det bryder med den grundlæggende samfundskontrakt om at mor og barn skal adskilles efter 1 år, direkte i strid med biologien. Har mor haft held med at udskifte amning med sut/bamse/klud/whatever er der intet problem, selvom det objekt repræsenterer præcis samme tryghed

Det er jo en helt anden debat, men det er nu engang virkeligheden for mange børn, desværre er mange der glemmer at forholde sig til den, når de vælger at amme i søvn, amme som trøst, amme for tryghed osv

Fortvivlet skriver:

Nu er amning jo faktisk også kost 

Og i graviditet/ammeperioden er mors krop nu altså en deling mellem hende og det fælles barn. Så jeg kan slet ikke se at det bare er morens valg og far slet ikke her noget at sige.

Så er det måske også okay at mor siger hun tager p-piller men ikke gør det fordi hun har valgt at få et barn mere uden mandens samtykke, det er jo efter din mening hendes krop

Ja selvfølelig er amningen (modermælk) også mad, men det hænger uløseligt sammen med mors bryster, hvis ikke man bruger donormælk eller har en medmor, der vælger at amme. Det er en kropsfunktion bunden op på kvinden -derfor har hun veto

Og det du skriver er ikke det samme. JA en kvinde har ret til at droppe p-piller uden far har noget at skulle have sagt, fordi det er hendes krop. NEJ hun må ikke gøre det i smug for at lave et barn med manden, som ikke ønsker det. Det går jo ud over hans krop og selvbestemmelse og har konsekvenser for resten af hans liv. Og så er det jo at lyve, hvilket i sig selv er forkert

Og for at tage den i opløbet: bliver en kvinde gravid ved et reelt uheld kan ingen tvinge hende til abort. Ønsker manden ikke barnet bør kvinden undlade at inddrage ham i barnets opvælst og undlade at kræve børnepenge. Bliver hun gravid ved et "uheld" fordi man tænkte at det nok gik en enkelt gang uden prævention, er abort/ikke abort stadig hendes valg, og hun er helt i sin ret til at kræve børnepenge, fordi de begge var en del af beslutningen om "går den så går den". Hvis manden ikke ønsker at have noget med barnet at gøre, skal han stadig have lov ikke at blive inddraget

Fortvivlet skriver:

Det er jo en helt anden debat, men det er nu engang virkeligheden for mange børn, desværre er mange der glemmer at forholde sig til den, når de vælger at amme i søvn, amme som trøst, amme for tryghed osv

Det er jeg helt med på. Jeg siger bare at det er forkert at sige amningen i sig selv er problemet. Man kunne jo også snakke med forældrene om, om de har et barn, der ikke virker til at være klar og at de måske bør vente med at sende barnet af sted. Altså pege på det  reelle problem i stedet for symptomet. Et barn bliver ikke mere trygt ved at få frataget sin tryghed.