Uenige om amning

Fortvivlet skriver:

Det er jo en helt anden debat, men det er nu engang virkeligheden for mange børn, desværre er mange der glemmer at forholde sig til den, når de vælger at amme i søvn, amme som trøst, amme for tryghed osv

Jeg kunne godt tænke mig at høre om din egen erfaring med amning?

For lige som du baserer dig på dine erfaringer fra vuggestuen, baserer jeg min erfaring med folk, der udtaler sig mod amning, som nogen der ikke selv har ammet/ er dybt imod det, som også værende dem, der på forskellige mødresider som denne, udtaler sig imod amningen for enhver pris. 

Så dit svar kunne være interessant.

Jeg ammede på samme niveau som ts til mit barn var 20 måneder, og det var fantastisk, OG mit barn har altid været i trivsel, har været tryg og sovet godt om natten☺️
OG dette var mit og mit barns valg og idet vi trives i det ville min mands mening langt hen af vejen være ligegyldig. 

SofiaMik skriver:

Jeg kunne godt tænke mig at høre om din egen erfaring med amning?

For lige som du baserer dig på dine erfaringer fra vuggestuen, baserer jeg min erfaring med folk, der udtaler sig mod amning, som nogen der ikke selv har ammet/ er dybt imod det, som også værende dem, der på forskellige mødresider som denne, udtaler sig imod amningen for enhver pris. 

Så dit svar kunne være interessant.

Jeg har ammet alle tre børn i ca 3 måneder, kan dog ikke se relevansen

Fortvivlet skriver:

Jeg har ammet alle tre børn i ca 3 måneder, kan dog ikke se relevansen

Og hvad var årsagen til, at du stoppede der?

Fortvivlet skriver:

Men det er jo netop ikke børns trivsel og tryghed, hvis barnet ikke får sovet, ikke kan være trygt på andre måneder end ved  et bryst, så er amningen et problem og det er der vi oftest ser i vuggestuerne.

Det er simpelthen for tamt at gemme sig bag "amning er altid det bedste for barnet" gu er det en. Når barnet starter i institution, så er der altså en vis sensynlighed for at amning ikke længere er godt for barnet, men igen bogen fungere det fint for, men mange/en del trives ikke med det

Du taler overhovedet ikke ud fra virkeligheden. Ligesom TS har jeg et ammebarn der sover og spiser helt efter bogen og som sagtens kan falde til ro og i søvn på andre måder. Vi ammer morgen og aften, og det får hende til at falde til ro og slappe af på en rigtig dejlig måde. Det ammeforløb du beskriver lyder som noget fra et tegneseriehæfte, og har ikke mindst intet at gøre med den tråd du kommenterer på.

kamikaze skriver:

Du taler overhovedet ikke ud fra virkeligheden. Ligesom TS har jeg et ammebarn der sover og spiser helt efter bogen og som sagtens kan falde til ro og i søvn på andre måder. Vi ammer morgen og aften, og det får hende til at falde til ro og slappe af på en rigtig dejlig måde. Det ammeforløb du beskriver lyder som noget fra et tegneseriehæfte, og har ikke mindst intet at gøre med den tråd du kommenterer på.

Jeg snakker kun generelt 

Mit ammebarn sov helt efter bogen. Og brugte ikke amningen som sut

Mit flaskebarn sov derimod af H til. Brugte flasken som sut 

Der er så meget evidens for, at trygge relationer kommer i forskellige former - og tryghed danner tillidsrelationer, som giver mennesker med selvværd. 

Hvis TS og barnet ikke er der, hvor der er etableret et overgangsobjekt, så er amningen virkelig hensigtsmæssigt. Og det er SÅ forskellige, hvornår barnet er klart til et andet overgangsobjekt. 

Am eller giv flaske i det udstrækning det giver mening for mor og barn og far. Men hvis det her gælder fars behov for nærvær - som kommer det virkelig nederst på rangstigen. Men man bør dog kunne finde en løsning, hvor far tilgodeses og barnet ikke skal undvære sin tilknytning til moderen (som foregår ved at amning pt) og det er sundt. 

Læs evt Bowlsby om tilknytning og relationer og selvværd. 

Man får ikke fugle der TROR de kan flyve, ved bare at skubbe dem uden grund. Der er tale om en 6 måneder gammel baby. Ikke en 6-årig...

At pædagoger udtaler sig om, at det er besværligt med ammebørn, siger mere om normeringen, samt arbejdspresset og den manglende oplysning/efteruddannelse, end det giver “besværlige ammebørn” for andre end underbemandede vuggestuer. 

Af samme grund har jeg fravalgt den lokale vuggestue, da de ikke kunne give mit barn den omsorg, de behøvede. (Både mit amme og mit flaskebarn) Man er jo nødt til at anlægge et kritisk blik på “ammebørn”, hvis de børn pludselig er naturlige og faktisk efterspørger tryghed, som ikke kan gives i en vuggestue. 

Jeg har ofte mødt udtalelser som “du skal gå fra barnet, når det græder. Ellers tror det ikke, du tør lade os passe det” - og det bekræfter mig i, at den arbejdsgang der er i mange institutioner ikke fordre tilligsrelationer, for det er der ikke tid til og derfor bliver det “besværligt”. 

Men jeg insisterer qua min faglige baggrund og viden om tillidsrelationer og børneudvikling, at et barn ikke forstår den abstrakte handling det er, når mor efterlader mig grædende, så er det fordi hun tror de kan passe mig. Det er altså intentionslæsning - og det kan selv mange topvoksne ikke.

Fortvivlet skriver:

Jeg snakker kun generelt 

Øh nej, du taler fra din meget begrænsede og i.øvrigt meget fordomsfulde omgang med en håndfuld forældre i hvad lyder til at være en dybt dysfunktionel institution.

Forråelse sker ikke kun i ældreplejen. Det er godt nok skræmmende.

kamikaze skriver:

Øh nej, du taler fra din meget begrænsede og i.øvrigt meget fordomsfulde omgang med en håndfuld forældre i hvad lyder til at være en dybt dysfunktionel institution.

Forråelse sker ikke kun i ældreplejen. Det er godt nok skræmmende.

Det var da en voldsom beskyldning

Men nej ikke kun en håndfuld og ikke kun en institution, men også praktikker og vikariater i andre, så det er et meget generelt billede jeg har 

Fortvivlet skriver:

Det var da en voldsom beskyldning

Men nej ikke kun en håndfuld og ikke kun en institution, men også praktikker og vikariater i andre, så det er et meget generelt billede jeg har 

Men det er da ikke basis for at lave en procent-beregning, som ingen i øvrigt kan bruge til noget, da der ingen nuancer er i dit skøn. Du fremstiller det jo, som om det enten er godt eller skidt for barnet, når du sætter procenter på. 
Og ja, jeg bliver også paf over, at du som pædagog sammen med kollegerne vurderer, at det “helt tydeligt er mors behov” - og krydrer det med plat sprogbrug om “en pat”. 
Nu er der heldigvis ingen forældre, der hører, hvordan du og kollegerne omtaler de ammede børn og deres mødre, men jeg synes ikke desto mindre, du for dig selv skal overveje, hvilken indstilling du har til dem og til amning, når det falder dig helt naturligt at ty til sådanne udsagn. Sprog skaber virkelighed, og det er svært at tro, du er åben og objektiv, når du modtager et barn, som ammes, og det virker pylret. 

Der er noget maskinelt og forsimplet over dine analyser, og det virker, som en anden skriver, forrået.