Jeg bliver simpelthen så trist over det børnesyn, der repræsenteres her. Barnet (jeg går ud fra, at din bonussøn stadig er et barn, selvom du ikke nævner alder) er tilsyneladende usamarbejdsvilligt og gør jeres liv vanskeligt. Det lyder hårdt, men rent faktisk at tænke tanken at nægte ham samvær med far hjemme hos jer - det er langt ude. Prøv lige at forestille dig, hvad sådan et fravalg vil gøre for selvværdet hos det barn. Det vil være et kæmpe svigt.
Vend situationen om: din egen søns far kommer og siger, at jeres søn ikke længere kan komme hjem på samvær, fordi bonusmor får stress og hjertebanken af ham. Ville det ikke knuse dit hjerte på dit søns vegne?
I er de voksne. Det er op til jer at finde en måde at få tingene til at fungere. Nogle gange er man nødt til at prøve igen og igen, og det lyder oplagt med professionel hjælp i jeres situation.
Men det er ikke barnets skyld, og det er ikke barnets ansvar.
Anmeld
Citér