Jeg holder ikke til det mere

Abracadabra skriver:

At han løber hjemmefra skal jo også rammesættes - det er jo både farligt og hans ultimative magtmiddel. Jeg ville nok både trøste og sætte varslede sanktioner op. Sige til drengen, at det er helt uacceptabel opførsel, og så må I finde på en konsekvens, der giver mening. Eventuelt spørge ham, hvad han selv synes er en passende ‘straf’ for den uacceptable opførsel? Miste skærmtid fx? Og hvor meget, han synes er rimeligt? Dertil snakke med ham om, hvad han kan gøre i stedet, når han er så vred. Hoppe 10 min på trampolinen fx. 
Han er i et elendigt mønster, hvor han styrer hele familien, og ingen af jer trives. Han skal hjælpes væk fra det mønster. 

Ja er enig 

Og det med at løbe væk kan også være et  - jeg  håber Ieder efter mig , fordi I vil mig ..

Vores pb gør det samme ved store udfordringer i hans liv  - og selv om det gøres pga det , giver vi stadig konsekvenser. 

Carina:-) skriver:

Det ville også være mit absolut sidste skridt .

I har jo også et fælles barn at tænke på .

Og når det nu " kun" er bonus der er  problemskaberen , må der kigges på ham.

Vi oplever i perioder det samme med vores pb.

Og fordi hele familien generelt  synes det er synd for ham pga hans situation   - er det rigtigt svært for dem at forstå , at vi er " hårde " og ikke accepterer at vores egne børn skal tilsidesættes hele tiden , og fx som din søn skal sige undskyld for ingenting. 

Og tænker lidt at det er der din mand er .

Dårlig samvittighed   og en form for angst for at hans søn ikke vil huske alt det gode,  men kun irettesættelse  - gør at han helst ikke vil sætte grænser .

Men I bliver nødt til at gå fælles vej  - især din søn har ret til at være der , og have hans plads .

Så sæt nogle fællles regler , og konsekvenser på et familie møde .

Det gjorde vi  - og nej alt er ikke rosenrød, ' - der er stadig konflikter,  og grænsesøgende adfærd.

Og kan jeg mon lige få min vilje ved at sige I ikke elsker mig ...

Men vi er kommet langt ,  - så det er kampen værd.

 

Tak for din besked, det var rart at høre at du kender til det. Jeg vil selvfølgelig også kæmpe videre, men du kender sikkert også til følelsen af afmagt og stress 

Min mand er helt på min side, og vi arbejder sammen på problemerne. Jeg oplever, at han støtter mig alt og jeg tror helt ærligt han er ligeså træt som jeg er. Han har svært ved at se det når hans søn græder selvfølgelig, og det har jeg fuld forståelse for. Så taler vi om det bagefter, og så kan han godt se at det er lidt malplaceret. Noget af det kan klager mest over, er at min søn søger ham hele tiden. Men når jeg så fx siger til min mand "Hold lige øje i morgen, så kan du se det faktisk er omvendt", så kan han jo godt se det. 

Jeg hænger i og holder ud. Det skal nok gå. 

I dag stak han af og tog min 5 årige søn med! Det er gået helt galt og jeg er så vred! Dér fik jeg nok! 

Anonym skriver:

I dag stak han af og tog min 5 årige søn med! Det er gået helt galt og jeg er så vred! Dér fik jeg nok! 

Åh altså!! Sikke noget!

Hvad siger din søn til det hele? Og hvad har I sagt eller gjort efterfølgende?

Anonym skriver:

I dag stak han af og tog min 5 årige søn med! Det er gået helt galt og jeg er så vred! Dér fik jeg nok! 

Det er vel en rimelig klar øjenåbner for, at I simpelthen er nødt til at holde dem adskilt. Og det er altså ikke ment som et angreb overhovedet, men I er jo nødt til at forhindre at den slags kan ske igen. Nogen gange er man nødt til at gøre noget drastisk for at der ikke sker noget endnu mere drastisk. Og nogen gange er man nødt til at skille familien ad for at kunne holde sammen på den. Jeg håber I alle sammen er i god behold 

I dag stak han af og tog min 5 årige søn med! Det er gået helt galt og jeg er så vred! Dér fik jeg nok! 

Altså det er ikke noget I kan håndtere som forældre. Det lyder som om han har brug for professionel hjæp. Det er jo helt galt! Kan godt forstå du er sur. Og få endelig involveret mor med det samme! Han har brug for hjælpe ....

Jeg blev rasende, og min mand så chokeret til mens jeg opfandt diverse skældsord! Jeg er ikke typen til at råbe, men jeg blev SÅ bange! Min lille dreng var væk, og da de kom hjem låste min bonussøn dem inde i garagen så vi ikke kunne komme derind. Min mand mente samtale var nok, men som jeg sagde, det er sket flere gange, så samtale hjælper ikke! Derfor har jeg inddraget hans Playstation resten af ugen, og der blev ikke flere sjove aktiviteter for i dag. Det skal stoppes øjeblikkeligt! Så blev han sur og ville hjem til sin mor, hvortil min mand bare sagde "fint, så kører vi!". Så holdt han mund. Og der har været ro siden.

Anonym skriver:

Jeg blev rasende, og min mand så chokeret til mens jeg opfandt diverse skældsord! Jeg er ikke typen til at råbe, men jeg blev SÅ bange! Min lille dreng var væk, og da de kom hjem låste min bonussøn dem inde i garagen så vi ikke kunne komme derind. Min mand mente samtale var nok, men som jeg sagde, det er sket flere gange, så samtale hjælper ikke! Derfor har jeg inddraget hans Playstation resten af ugen, og der blev ikke flere sjove aktiviteter for i dag. Det skal stoppes øjeblikkeligt! Så blev han sur og ville hjem til sin mor, hvortil min mand bare sagde "fint, så kører vi!". Så holdt han mund. Og der har været ro siden.

Hvor gammel er bonus? 

Han lyder klart som en der har brug for hjælp. 
men læser også at i føjer ham meget med livretter, spørger hvad han har lyst til, din dreng undskylder med det samme når han får hævet stemmen osv. 

sætter i overhovedet grænser for ham? Udover idag altså med Playstationen? 
for umiddelbart lyder det også som en dreng der mangler grænser og derfor hele tiden prøver en masse af for at tjekke hvor grænsen går. 

måske nogle konsekvenshandlinger kunne være en mulighed ligesom med Playstation idag. Virker som om at det virkede på roen selvom han blev sur. 

Anonym skriver:

I dag stak han af og tog min 5 årige søn med! Det er gået helt galt og jeg er så vred! Dér fik jeg nok! 

Hvordan kan han stikke af med din søn?