Jeg holder ikke til det mere

LSS skriver:

Normalt og normalt er vidst at overdrive. Jeg synes godt nok Ts køre meget hårdt på det er bonus der er ‘monstret’ her. 
Udover det skriver hun at det ikke bliver aktuelt at splitte familien. Hvis børnene ikke trives så skal man gribe ind og det kan være nødvendigt at gå hver til sit. Synes Ts virker egoistisk i den forstand at så må bonus holde sig væk. Stakkels barn! Virkelig! 

Nej det er ikke en overdrivelse, det er helt normal adfærd, som så bare er kammet over i dette tilfælde. 

Når der er et fælles barn er det da et vildt dårligt forslag at de skal gå fra hinanden. Og når begge drenge har en anden forælder at komme hjem til er det jo en oplagt mulighed at have dem hjemme forskudt af hinanden. 

lineog4 skriver:

Ting kan gå stærkt. Og forhåbentlig sidder vi vel ikke og overvåger vores børn hele tiden, mine tre kunne da også in et uopmærsomt øjeblik have gjort noget lignende (vi har ingen garage, men ). Fx lukkede storebror en gang lillebror ude på opgangen og der gik da nogle minutter før vi opdagede det, han havde jo lige siddet og leget. 

 

Jo jo men når man ved, at den ene med jævne mellemrum stikker af, så vil jeg da mene, at man lige holder ekstra øje med ham.. 

Og en hvad? 2- maks 3 årige holder man da også ofte øje med.. Vores er snart 2, og er hun stille et øjeblik, så kalder vi enten på hende eller går hen og ser, hvad hun laver stort set med det samme, så hun ikke kommer til skade eller fx får prikket kattene i øjnene, tegner på væggen eller noget 

fehår skriver:

Selvfølgelig skal der konsekvenser til. Drengen lider jo under, at han ikke har fået sat faste nok rammer. Han samarbejder vel på sin egen måde, for han er vant til, at den opførsel, han lægger for dagen, virker. Så ja, det kærlige er da uden tvivl at skifte tilgang og lære ham, at han ikke kan begå sig sådan, fordi det går ud over andre. 

Men at overveje at opgive ham helt, dér stejler jeg. Det er efter min mening at straffe et barn, fordi forældrene ikke har kunnet finde ud af at opdrage hensigtsmæssigt. 

(Jeg skrev også indlægget om ansvar fra i går; må være kommet til at klikke på anonym-knappen ved en fejl.)

Jeg læste nu også mere det som et udtryk for en kæmpe frustration og så som, han er her nu måske 7 dage, kunne det blive til 5 for  at give ro til paplillebror.

Anonym skriver:

Jo jo men når man ved, at den ene med jævne mellemrum stikker af, så vil jeg da mene, at man lige holder ekstra øje med ham.. 

Og en hvad? 2- maks 3 årige holder man da også ofte øje med.. Vores er snart 2, og er hun stille et øjeblik, så kalder vi enten på hende eller går hen og ser, hvad hun laver stort set med det samme, så hun ikke kommer til skade eller fx får prikket kattene i øjnene, tegner på væggen eller noget 

Jeg gætter på at du kun har et barn. Min 3 årige stak engang af, mens jeg gav lillebror solcreme på. Lillebror var 6 måneder. Storebror var væk i 30min. Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. Han legede gemmeleg bag et gardin. Han glemte bare lige at informere mig om det. Det blev kigget i køleskab under madrassen og på hele campingpladsen ved søen og ved poolen. Vi var i Italien. Reelt set var han jo slet ikke væk. Jeg og mine forældre var bare i så meget panik at vi ikke lige kiggede bag ved gardinet og min søn har da været alene i campingvognen fordi jeg løb forvirret rundt og kaldte på ham, mens han stod musestille. Han legede jo gemmeleg. Han blev også efterlyst over højtalerne på campingpladsen på tysk. Idag kan jeg grine af det, men dengang var jeg godt nok bange. 
Du kan jo også stå med hovedet i vasketøjet eller alle mulige andre ting. Min historie går mest ud på at du altså ikke sidder og kigger på dit lille vidunder hele tiden og slet ikke hvis du har mere end et barn. 

LSS skriver:

Normalt og normalt er vidst at overdrive. Jeg synes godt nok Ts køre meget hårdt på det er bonus der er ‘monstret’ her. 
Udover det skriver hun at det ikke bliver aktuelt at splitte familien. Hvis børnene ikke trives så skal man gribe ind og det kan være nødvendigt at gå hver til sit. Synes Ts virker egoistisk i den forstand at så må bonus holde sig væk. Stakkels barn! Virkelig! 

Og stakkels, stakkels samtlige medlemmer af familien, hvis de gik hver til sit. Stakkels to drenge, der skulle opleve endnu en skilsmisse, stakkels lillesøster, stakkels forældre. Stakkels “problembarn”, der ville skulle forholde sig til, før eller siden, at hans nuværende adfærd blev den direkte anledning til en skilsmisse mere, og til at hans lillesøster blev delebarn. 
Det ville være en helt misforstået og forkert magt at give et barn. Og hvem siger, at han ville trives bedre med dét? Han har lige netop behov for at blive guidet, kærligt men bestemt, til at finde sine ben at stå på i de rammer, der er hans. Ikke til et nyt opbrud, nye rammer. 

Selvfølgelig skal han ikke holde sig væk. Men måske kunne det være et hensyn til alle parter, inkl. ham selv, at skære ned på samværet i en periode. Det kunne endda vise sig at give ham mere ro. Ved vi, at han selv ønsker at være hos sin far i det omfang, han er nu? 

lineog4 skriver:

Jeg læste nu også mere det som et udtryk for en kæmpe frustration og så som, han er her nu måske 7 dage, kunne det blive til 5 for  at give ro til paplillebror.

"Jeg fik nok i går og sagde til hans far, at hvis det var så frygteligt at være her, så måtte han blive hos sin mor! Jeg ofrer ikke min søn mere for det her, så må han selv blive væk! Han er for stor til det her!"

Jeg har virkelig svært ved at tolke det på samme måde som dig, men jeg håber da, du har ret.