Advokater og anbragte børn

Carina:-) skriver:

Nej 

Jeg er i "systemmet " og er derudover bisidder 

Og der især i tvang og magt gruppen 3- 4 advokater der kun er der for at "fange de svage forældre- og overbevise dem om at de skal modarbejde så der kan rejses en sag i b&u  - så de kan tjene penge .

De sidder derinde og  lover de desperate for ældre at der self er en chance og de da nok skal få deres børn hjem .

Selv om vi snakker om forældre der er anklaget for vold og har 1 time hver 14 dag med overvågning. 

Og den eneste grund til at jeg udtaler mig , er fordi gruppen er pivåben , og alle kan læse det hele derinde- og det derfor ikke er underlagt tavshedspligten.  

 

Det er rigtigt at der kan være et økonomisk incitament for advokaterne i at overtale forældrene til at trække deres samtykke tilbage, da det jo så netop vil betyde at forældrene får ret til gratis advokatbistand. Men det ændrer altså ikke på, at advokaterne kun lønnes for et bestemt antal timer, som ofte ikke svarer til det antal timer det tager at gennemlæse de mange sagsakter. Og at det derfor ikke er det område man skal vælge hvis man kun er advokat for at tjene mange penge. Og hvis forældrene ikke er enige i anbringelsen, så er det uanset hvad en god idé ikke at give samtykke til den, da man ellers står uden mulighed for den gratis advokatbistand, og der derudover ikke bliver sat genbehandlingsfrist på sagen. En advokat kan næppe manipulere en forælder til at blive uenig i anbringelsen, hvis vedkommende ikke allerede er det. 

Du her ret i at man ikke bare kan sige nej, hvis kommunen vil fjerne barnet.

Der hvor man kan sige nej, kan være:

Det, der - bl.a. ligger i det er - og her er det sat på spidsen:

To kvinder står begge i den situation, hvor de bliver tilbudt at komme i gruppen "sårbare gravide" 

Så vil den kvinde, der måske har haft en svær opvækst og måske har negative erfaringer med "systemet" nemmere se det som en trussel og som en risiko. Hun vil nærmest tage det som en personlig fornærmelse at blive tilbudt det, for hun synes ikke selv, hun er "sårbar gravid". Hun vil have "paraderne oppe"

Den kvinde, der er en helt almindelig ressourcestærk kvinde med uddannelse og job, som ikke har været i kontakt med "systemet"", MEN fik en efterfødselsreaktion, da hun fødte sit første barn se det som et tilbud om ekstra støtte. F.eks. ekstra besøg af sundhedsplejersken. 

Man kan frit vælge at sige nej til tilbud om ekstra støtte. 

Men vi må jo være ærlige - det er sværere for nr. 1 at sige nej, fordi kommunen måske vil være ekstra obs på hende.

Nr. 2 har nok nemmere ved at sige nej uden at være bange for "for meget " opmærksomhed.

Det er sat på spidsen - og yderpunkterne.

 

Ja selvfølgelig får de deres ret til at takke nej til tilbud at vide og om ressourcesvage familier er mere tilbøjelige til at takke nej ved jeg ikke. Men det eksempel du nævnte er et forebyggende tiltag - den her kvinde behøver måske ikke ekstra støtte, men bliver tilbudt det grundet hendes opvækst/fortid. Det er ikke sikkert hun får brug for det: 
Er der en reel bekymring kan man ikke bare afvise, men der vil i stedet blive lavet en paragraf 50 undersøgelse hvor forældreevnen kan blive vurderet samt hvilke tiltag/foranstaltninger der vil være gavnlige. Men foranstaltninger vil jo altid være et tilbud.

det er dog ikke korrekt at sager “bare” bliver lukket hvis der ligger en bekymring ift. barnets trivsel. 
Dermed ikke sagt at der ikke findes knap så faglige dygtige sagsbehandler hvor det kan ske, men det er absolut ikke et faktum at “man slipper ved at sige nej”. Der er jo også journalpligt/notatpligt - hvad skulle der stå i den: Vi er bekymrede for barnet med forældrene takkede nej så sagen er lukket. Ej - det er da absurd.

mor:) skriver:

Ja selvfølgelig får de deres ret til at takke nej til tilbud at vide og om ressourcesvage familier er mere tilbøjelige til at takke nej ved jeg ikke. Men det eksempel du nævnte er et forebyggende tiltag - den her kvinde behøver måske ikke ekstra støtte, men bliver tilbudt det grundet hendes opvækst/fortid. Det er ikke sikkert hun får brug for det: 
Er der en reel bekymring kan man ikke bare afvise, men der vil i stedet blive lavet en paragraf 50 undersøgelse hvor forældreevnen kan blive vurderet samt hvilke tiltag/foranstaltninger der vil være gavnlige. Men foranstaltninger vil jo altid være et tilbud.

det er dog ikke korrekt at sager “bare” bliver lukket hvis der ligger en bekymring ift. barnets trivsel. 
Dermed ikke sagt at der ikke findes knap så faglige dygtige sagsbehandler hvor det kan ske, men det er absolut ikke et faktum at “man slipper ved at sige nej”. Der er jo også journalpligt/notatpligt - hvad skulle der stå i den: Vi er bekymrede for barnet med forældrene takkede nej så sagen er lukket. Ej - det er da absurd.

 

 

Nu var jeg egentlig på vej i seng, men jeg svarer lige inden.

Du har helt ret i, at man ikke "bare lige kan sige nej".

Selv om jeg har fået det til at lyde, som om, at man kan det.

Jeg fik vist udtrykt mig klodset.

Det har bare været totalt underforstået for mig, at man selvfølgelig ikke kan sige nej, hvis kommunen er bekymrede for barnets trivsel.

Jeg ved godt, at der skal igangsættes en paragraf 50 undersøgelse, og selvfølgelig lukkes sagen ikke bare, hvis der er tvivl. Det ville - som du skriver - være absurd. Det handler om barnets trivsel. Og jeg ved godt, at der er journalpligt/notatpligt. Og det ville da være tosset, hvis man bare kunne skrive, at forældrene sagde nej. Så var man vist ikke faglig dygtig nok tll sit job.

Det er altså ikke rigtigt, at jeg "tydeligvis ikke ved, hvordan det foregår" - som en anden skrev.

I hvert fald ikke så længe der ikke er truffet en afgørelse om anbringelsen.

Min "mission" er mere, at det ikke er rigtigt, at børn fjernes til højre og venstre på et totalt tyndt grundlag.

Fuldstændig som der journalpligt/notat i f.eks. sygedagpengesager eller alle mulige andre sager.

En sag bliver selvfølgelig kun lukket, hvis man ikke har bekymringer om tvivlen. Det er da klart.

Vi er meget enige.

En kvinde kan nemlig blive tilbudt ekstra støtte grundet sin opvækst/fortid - da det jo er en risikofaktor. Også selv om hun er "kommet godt over" den svære opvækst.  

Og hun kan kun sige nej tak, hvis det bliver vurderet "forsvarligt"

Man kan ikke bare sige, at man ikke "vil have kommunen rendende" - hvis kommunen stadig er bekymrede. Det ville jo også være noget skidt.

Det er ikke sådan at "nå var det bare det" - det er det kun for dem, hvor det vurderes, at der ikke er grund til bekymring for barnets trivsel. 

Jeg tror heller ikke, de er mere tilbøjelige til at sige nej. For de ved godt, at sagen ikke bare lukkes, hvis de siger nej. Og føler måske på den måde tilbudet som "tvang". For det bliver det selvfølgelig, hvis det vurderes, at det er nødvendigt. Det handler ikke om at tvinge nogen til noget - men om barnets trivsel.

Så det jeg mener med, at man bare kan sige nej er - at en kvinde, der måske "bare" har en efterfødselsreaktion fra sidste fødsel - men ellers ikke har andre probelmer - og bliver helt vildt skræmt, fordi hun tror, det betyder fare for at få barnet fjernet - hun skulle måske vide lidt mere om, at man godt kan sige nej til tilbudet uden at blive "forfulgt" - hvis hun ikke føler behov for ekstra støtte, og kommunen ikke er bekymrede for trivslen, så kan hun godt takke nej til ekstra støtte.

Det var det, jeg mente. Men det lød ikke sådan, kan jeg godt se.

Jeg er mest optaget af hensynet til barnets trivsel. Mere end hensynet til forældrenes følelser. 

Det betyder ikke, at jeg ikke forstår, at det er hårdt.

Alle og enhver kommer ikke "bare lige i klemme" ved et uheld. 

Tommelise skriver:

Nu var jeg egentlig på vej i seng, men jeg svarer lige inden.

Du har helt ret i, at man ikke "bare lige kan sige nej".

Selv om jeg har fået det til at lyde, som om, at man kan det.

Jeg fik vist udtrykt mig klodset.

Det har bare været totalt underforstået for mig, at man selvfølgelig ikke kan sige nej, hvis kommunen er bekymrede for barnets trivsel.

Jeg ved godt, at der skal igangsættes en paragraf 50 undersøgelse, og selvfølgelig lukkes sagen ikke bare, hvis der er tvivl. Det ville - som du skriver - være absurd. Det handler om barnets trivsel. Og jeg ved godt, at der er journalpligt/notatpligt. Og det ville da være tosset, hvis man bare kunne skrive, at forældrene sagde nej. Så var man vist ikke faglig dygtig nok tll sit job.

Det er altså ikke rigtigt, at jeg "tydeligvis ikke ved, hvordan det foregår" - som en anden skrev.

I hvert fald ikke så længe der ikke er truffet en afgørelse om anbringelsen.

Min "mission" er mere, at det ikke er rigtigt, at børn fjernes til højre og venstre på et totalt tyndt grundlag.

Fuldstændig som der journalpligt/notat i f.eks. sygedagpengesager eller alle mulige andre sager.

En sag bliver selvfølgelig kun lukket, hvis man ikke har bekymringer om tvivlen. Det er da klart.

Vi er meget enige.

En kvinde kan nemlig blive tilbudt ekstra støtte grundet sin opvækst/fortid - da det jo er en risikofaktor. Også selv om hun er "kommet godt over" den svære opvækst.  

Og hun kan kun sige nej tak, hvis det bliver vurderet "forsvarligt"

Man kan ikke bare sige, at man ikke "vil have kommunen rendende" - hvis kommunen stadig er bekymrede. Det ville jo også være noget skidt.

Det er ikke sådan at "nå var det bare det" - det er det kun for dem, hvor det vurderes, at der ikke er grund til bekymring for barnets trivsel. 

Jeg tror heller ikke, de er mere tilbøjelige til at sige nej. For de ved godt, at sagen ikke bare lukkes, hvis de siger nej. Og føler måske på den måde tilbudet som "tvang". For det bliver det selvfølgelig, hvis det vurderes, at det er nødvendigt. Det handler ikke om at tvinge nogen til noget - men om barnets trivsel.

Så det jeg mener med, at man bare kan sige nej er - at en kvinde, der måske "bare" har en efterfødselsreaktion fra sidste fødsel - men ellers ikke har andre probelmer - og bliver helt vildt skræmt, fordi hun tror, det betyder fare for at få barnet fjernet - hun skulle måske vide lidt mere om, at man godt kan sige nej til tilbudet uden at blive "forfulgt" - hvis hun ikke føler behov for ekstra støtte, og kommunen ikke er bekymrede for trivslen, så kan hun godt takke nej til ekstra støtte.

Det var det, jeg mente. Men det lød ikke sådan, kan jeg godt se.

Jeg er mest optaget af hensynet til barnets trivsel. Mere end hensynet til forældrenes følelser. 

Det betyder ikke, at jeg ikke forstår, at det er hårdt.

Alle og enhver kommer ikke "bare lige i klemme" ved et uheld. 

Og dermed kom det jo til at lyde totalt selvmodsigende 

For de to grupper er måske lige tilbøjelige til at sige ja og nej til tilbudet.

mor:) skriver:

Ja selvfølgelig får de deres ret til at takke nej til tilbud at vide og om ressourcesvage familier er mere tilbøjelige til at takke nej ved jeg ikke. Men det eksempel du nævnte er et forebyggende tiltag - den her kvinde behøver måske ikke ekstra støtte, men bliver tilbudt det grundet hendes opvækst/fortid. Det er ikke sikkert hun får brug for det: 
Er der en reel bekymring kan man ikke bare afvise, men der vil i stedet blive lavet en paragraf 50 undersøgelse hvor forældreevnen kan blive vurderet samt hvilke tiltag/foranstaltninger der vil være gavnlige. Men foranstaltninger vil jo altid være et tilbud.

det er dog ikke korrekt at sager “bare” bliver lukket hvis der ligger en bekymring ift. barnets trivsel. 
Dermed ikke sagt at der ikke findes knap så faglige dygtige sagsbehandler hvor det kan ske, men det er absolut ikke et faktum at “man slipper ved at sige nej”. Der er jo også journalpligt/notatpligt - hvad skulle der stå i den: Vi er bekymrede for barnet med forældrene takkede nej så sagen er lukket. Ej - det er da absurd.

 

 

Igen, hvor har du din viden fra? Jeg kender flere som har sagt nej tak til forskellige tilbud, hvorefter deres sager er blevet lukket,  selvom der var bekymring for forældreevnen. Og derudover kender jeg flere der arbejder indenfor området, som siger at det bedste man kan gøre er at sige nej tak, medmindre man risikerer at barnet bliver anbragt hvis man siger nej. 

Ellos skriver:

Igen, hvor har du din viden fra? Jeg kender flere som har sagt nej tak til forskellige tilbud, hvorefter deres sager er blevet lukket,  selvom der var bekymring for forældreevnen. Og derudover kender jeg flere der arbejder indenfor området, som siger at det bedste man kan gøre er at sige nej tak, medmindre man risikerer at barnet bliver anbragt hvis man siger nej. 

Det er fint at du kender nogen. Jeg kender også nogen. Og disse sagsbehandler ville aldrig lukke en sag alene på baggrund af at forældre der siger nej tak. Derudover handler det ikke om tvang. Det handler om at være dygtig til relationsarbejde så forældre kan forstå at netop de foranstaltninger de blive tilbudt er relevant for barnets trivsel. Det handler også om at man delagtiggøre forældre i processen så de føler at de er med til at finde frem til den bedste støtte for dem og deres barn. Det handler om at give forældre medbestemmelse og ikke fratage dem al ansvar. 
Så egentlig synes jeg det er en tosset debat. 

Men har mor en depression og barnet er i trivsel så kan en mor takke nej uden at der bliver gjort ydeligere foranstaltninger. En depression er jo ikke ensbetydende med at man ikke kan varetage sin rolle som mor. En trist opvækst betyder heller ikke nødvendigvis at man ikke kan varetage forældrerollen. Så skulle jeg da have haft massiv støtte. 
men ligger der en reel bekymring for barnets trivsel - så kan den enkelte sagsbehandler ikke bare lukke sagen. Dem du kender som har gjort det - hvad har de skrevet som årsag til at sagen er lukket? “Mor sagde nej”????

mor:) skriver:

Det er fint at du kender nogen. Jeg kender også nogen. Og disse sagsbehandler ville aldrig lukke en sag alene på baggrund af at forældre der siger nej tak. Derudover handler det ikke om tvang. Det handler om at være dygtig til relationsarbejde så forældre kan forstå at netop de foranstaltninger de blive tilbudt er relevant for barnets trivsel. Det handler også om at man delagtiggøre forældre i processen så de føler at de er med til at finde frem til den bedste støtte for dem og deres barn. Det handler om at give forældre medbestemmelse og ikke fratage dem al ansvar. 
Så egentlig synes jeg det er en tosset debat. 

Men har mor en depression og barnet er i trivsel så kan en mor takke nej uden at der bliver gjort ydeligere foranstaltninger. En depression er jo ikke ensbetydende med at man ikke kan varetage sin rolle som mor. En trist opvækst betyder heller ikke nødvendigvis at man ikke kan varetage forældrerollen. Så skulle jeg da have haft massiv støtte. 
men ligger der en reel bekymring for barnets trivsel - så kan den enkelte sagsbehandler ikke bare lukke sagen. Dem du kender som har gjort det - hvad har de skrevet som årsag til at sagen er lukket? “Mor sagde nej”????

 

Jamen det burde da ikke være så svært at forstå, at hvis forældrene ikke er interesserede i det de bliver tilbudt, så er der kun to muligheder - at lukke sagen eller at indstille til en tvangsfjernelse af barnet. Hjælp i hjemmet kan jo ikke gennemføres uden forældrenes samtykke. Det giver sig selv, så jeg er egentlig slet ikke sikker på hvad det er vi diskuterer? 

Ellos skriver:

Du ved tydeligvis slet ikke hvordan anbringelsessager foregår. Advokaten "prikker" ikke til forældrene. Så længe anbringelsen er uden samtykke fra forældrene, så bliver der som sagt sat en genbehandlingsfrist efter hvert møde med børn og unge udvalget, ankestyrelsen eller retten. Indtil sagen genbehandles er der ikke mulighed for at tage den op igen. Så nej, det er ikke noget der sker på advokatens initiativ. 

Jeg kender ikke alle paragrafferne, men jeg ved nok lige så meget om anbragte børn, end du gør.

Ellos skriver:

Jamen det burde da ikke være så svært at forstå, at hvis forældrene ikke er interesserede i det de bliver tilbudt, så er der kun to muligheder - at lukke sagen eller at indstille til en tvangsfjernelse af barnet. Hjælp i hjemmet kan jo ikke gennemføres uden forældrenes samtykke. Det giver sig selv, så jeg er egentlig slet ikke sikker på hvad det er vi diskuterer? 

I har ret begge to.

Mor1 beskriver den perfekte sag. 

Du beskriver de sager, hvor det for nogle "opfordres til - for nogle lykkes at "smække"døren i.

Man kan også blive nødt til at fjerne barnet, hvis det er helt umuligt at skaffe hjælp til hjemmet. Sidste oplysning har jeg fra en Red-Barnet medarbejder.

Ellos skriver:

Igen, hvor har du din viden fra? Jeg kender flere som har sagt nej tak til forskellige tilbud, hvorefter deres sager er blevet lukket,  selvom der var bekymring for forældreevnen. Og derudover kender jeg flere der arbejder indenfor området, som siger at det bedste man kan gøre er at sige nej tak, medmindre man risikerer at barnet bliver anbragt hvis man siger nej. 

Nogle siger "nej" og smækker døren, fordi det ikke lykkes kommunen at være klar over, at vedkommende mener noget skidt.