Eksperthjælp: To spontane aborter

GitteSander skriver:

Om en læge vil sygemelde en i starten af tredje graviditet, afhænger jo af en masse faktorer. Disse faktorer kan for eksempel være sundhed, sygdomme eller livsstil hos mor eller foster, arbejdsmiljø belastning, om fosteret er ultralydssannet og resultatet heraf, forløbet af tidligere graviditeter osv. osv. I sidste ende vil lægen jo foretage en faglig vurdering af risiko for at miste barnet.

Men hvis lægen mener at moderen er i risiko for at miste sin graviditet ved for tidlig fødsel, og at arbejdsbelastningen har en negativ indflydelse, så sygemelder man.

Man kan, så vidt jeg er orienteret, ikke sige noget generelt om at alle skal sygemelde sig eller ingen skal sygemelde sig.

Og ingen skal føle sig dårligt tilpas over at have gået på arbejde og mistet et foster. Som en skriver er de tidlige spontane aborter jo ofte så tidlige at man tidligere ville have betragtet dem som sene menstruationer.

Men jeg er også fuldstændigt sikker på, at du ikke får nogen læge til at stå offentligt frem og fraråde sygemelding generelt, da det jo er den rene gambling med andre menneskers liv og så generelle råd må læger slet ikke give på områder, hvor man ikke med sikkerhed kan udtale noget generelt.

 

 

Men det er jo heller ikke det, jeg skriver.

Jeg skriver ingen steder, at læger vil fraråde en sygemelding.

Men jeg synes, det er uprofessionelt at svare en spørger, at du kender én, der for mange år siden blev sygemeldt med det samme.  Det kan sagtens forvirre en sårbar kvinde i en svær situation. 

Derfor burde du have holdt dig til at skrive, at hun skulle tale med sin læge om en evt. fremtdig graviditet.

LM2402 skriver:

Nu er det desværre ikke første gang, at der bliver svaret uprofessionelt fra “ekspertens” side. Det er rigtig uheldigt, og så er det flere tilfælde indenfor meget kort tid.

Eksempel:  https://www.baby.dk/debat/294952pi1/ordet-er-frit/eksperthjaelp-barn-nummer-tre.aspx 

Ja, det er så også det svar, jeg synes er problematisk, og som ikke hjælper spørgeren. 

GitteSander skriver:

Kære Abracadabra,

Du tager fejl i at jeg er "selvudnævnt ekspert" i dette forum, det er på ingen måde tilfældet. Jeg er blevet bedt om at stille mig til rådighed frivilligt - for snart mange år siden. Det er Baby.dk, der startede med kalde mig "ekspert", det er jo ikke en ide jeg selv har fået eller på nogen måde har været involveret i, at Baby.dk har en række fagpersoner tilknyttede, som de har draget ind og kalder eksperter. 

Min rolle er at forsøge at hjælpe dem, der skriver spørgsmål til mig med mit bedst mulige svar. Jeg får mange spørgsmål og jeg tager hvert enkelt spørgsmål og mine egne svar meget alvorligt og gør mit bedste for at svare det, som jeg mener kan være mest hjælpsomt for den, som skriver. Det er skudt langt forbi almindelig anstændighed at påstå, at jeg ikke er mit ansvar bevidst.

Den artikel jeg linkede til var ikke til spørgeren, men til dig, for at underbygge de tal, jeg fremførte vedrørende kromosomfejl.

Og så er der en, der skriver at "Abracadabra er læge". Hvis det er tilfældet er mit forslag at du selv får en brevkasse her på Baby.dk og stiller sin viden frivilligt til rådighed frem for at sidde og hakke ned på andres svar. Det ville være højest relevant, - jeg henviser nærmest i hvert andet svar til egen læge.

Jeg synes også i dette tilfælde, at jeg meget tydeligt i mit svar til spørgeren anbefalede spørgeren at gå til egen læge med sine spørgsmål.

Det er for groft, at du påstår at jeg kan "fremføre udokumenterede anekdoter i min egen klinik, men ikke her." Som om det er hvad jeg foretager mig nogle af stederne?

Mit etiske ansvar at hjælpe folk bedst muligt under den form som dette forum er. Det er ikke mit ansvar for eksempel at vurdere om folk skal sygemeldes eller ej.

Jeg skriver derfor ikke "Jeg mener du bør sygemelde dig". Jeg skriver, at jeg mener spørgeren bør gå til lægen og få svar på sine spørgsmål. Og så skriver jeg, at man skal passe godt på sig selv efter to spontant aborter. I min klare optik er det kun egen læge, der overhovedet kan vurdere om der er brug for sygemelding eller ej, og det kan på ingen måde afgøres ud fra et brev til en brevkasse. Men det bør da uden tvivl overvejes.

 

 

Forhåbentlig har du da overvejet, før du gav tilsagn om at stille dig til rådighed herinde, om du mente dig kvalificeret til at optræde som ekspert! Det “selvudnævnte” element kommer ind i billedet i det øjeblik, du ikke tydeligt afgrænser, hvilke områder, du har ekspertviden indenfor, og ikke mindst hvor du IKKE har. Spørgeren kan have en helt rimelig forventning om, at dit svar er udtryk for ekspertise, og det er suverænt dit ansvar at markere, når du bevæger dig uden for dette felt. 

Du nævner selv dit etiske ansvar - herunder må du nødvendigvis tage også det ansvar på dig at holde dig til dit fagområde og i hvert fald understrege tydeligt, når dele af dit svar falder helt uden for dette og det dermed netop ikke er som ekspert, du udtaler dig. Det er du forhåbentlig også bevidst om i din egen praksis, så dine klienter er helt på det rene med, hvornår du trækker på din professionelle viden, og hvornår du er privatpersonen, som kender én, der engang gjorde dette eller hint. 

Det er dig, der prioriterer at nævne sygemelding i dit svar som en del af en happy ending-historie om tre fuldbårne børn. Du nævner end ikke, at det er umuligt at sige, om den omtalte kvinde ville have gennemført graviditeterne også uden sygemelding. At du ikke kan se det problematiske i dette, end ikke når det problematiseres af andre, er i mine øjne bekymrende og udtryk for ansvarsfralæggelse. 

GitteSander skriver:

Gitte Sander

Kære

. Har du et råd til hvordan man kommer ovenpå igen. Har desværre 2 gang i år haft en ufrivillig abort. I uge 5 og Den sidste var jeg i uge 9.
Jeg Bløder endnu meget og det ved at være 3.5 uge side. Jeg er ked af det næsten hele tiden.
min mand er desværre på arbejde og hjemme igen om en uge. Men hvordan holder man sig oppe.
Tør næsten ikke sige vi skal prøve igen. Synes virkelig det her er hårdt.
Jeg er 29 og min mand er 31 vi er sunde og raske. Også spiser vi sunde. Så vi er også selv uforstående over det kunne ske for os to gang. Men det er jo ud af vores hænder. Vi har bevist vente til vores datter skulle være 4 år. Da vi begge vil være færdig med uddannelsen ovs.
Men nu er sådan lidt bitter over vores beslutning. Selvom jeg ved at det var den rigtige den gang vi tog den.
Tror nu jeg også er så ked af det.
Kan du hjælpe hvad skal jeg gør.
Vi har en skøn pige på 4 år. Mvh Lotte

Gittes svar

Hej Lotte,

Det er hårdt at gennemgå to aborter og kan fuldstændigt tage optimismen og de positive tanker fra en. Især jo for dig, som gennemgår alle kropsforandringerne, men det er jo også en psykisk rutsjebanetur for jer begge.

Jeg synes du skulle gå op og få en samtale med din læge og i den forbindelse spørge om hvad den klogeste plan herfra er at lægge. Hvor længe er det klogt at vente inden man prøver igen? Er der nogen forholdsregler det vil være klogt at tage?
Og det er vel også et spørgsmål om du skal have en udskrabning eller om det er normalt at bløde så længe?

Du må holde fast i at I godt kan blive gravide og at du tidligere har gennemført en graviditet - hvilket jo er to meget positive aspekter. Og nu ved du at du skal passe ekstra godt på.

Cirka hver femte graviditet ender i en spontan abort og ofte er det jo kromosomfejl og misdannelser der ligger til grund. Det du kan gøre selv er at leve sundt, som du skriver, og undgå rygning og alkohol, hvilket øger risikoen.

Jeg kender en, som havde to spontane aborter imellem første og andet barn, som i dag har tre voksne børn. Hun sygemeldte sig prompte fra arbejdet på lægens anbefaling, så snart hun vidste hun var gravid og i de første 20 uger, og lavede sit eget mix af sund kost, hvile og gåture ved de to sidste graviditeter, for at kunne holde på barnet.

Giv ikke op, men tænk i at passe virkelig ekstra godt på dig selv.

Vh.

Gitte

 

Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Synes egentlig at det første i dit svar er okay, men så bliver du jo ret uprofessionel, ret øv. Kan ikke se hvorfor det med at du kender en som der endte med 3 børn, efter sund kost og sygemelding overhovedet skal med i dit svar .

Ej okay...... er det ikke på tide at stoppe folkens? Det her minder mere og mere om en hønsegård. 

Ja, det er som om at der piskes en stemning op og at det sidste afsnit i mit svar misforstås.

Altså: Når man lige har fået to spontane aborter kan man komme i krise. En abort er et tab, som kan sammenlignes med et lille dødsfald, uanset hvilket uge det sker i. Man kan ikke kun sig "jo senere, jo værre". Selvfølgelig bliver det mere virkeligt jo mere der har dannet sig et reelt synligt og mærkbart foster. Men det spiller også ind hvilken betydning graviditeten har haft for den gravide.

Det er meget forskelligt hvordan man så vil være i stand til at mestre at opleve to aborter i træk. Det afhænger af for eksempel hvor mange håb og drømme man har opbygget i forbindelse med denne graviditet. Hvilke igen er afhængig af faktorer som fx: Har man børn i forvejen? Hvor gammel er man og hvor meget tikker uret? Hvor længe har man drømt om dette barn? Hvor hårdt har man arbejdet for graviditeten? Er den fx kommet hurtigt og naturligt, eller har man været i fertilitetsbehandling i flere år? Hvor vigtigt opfatter man barnet er for ens parforhold og drømme om familie? Hvor betydningsfuld var denne graviditet for parret? Var det et godt tidspunkt? Var det sidste chance? Osv.

Det jeg kan læse, er at denne spørger er virkelig i alvorlig krise, forvirret, græder, nedtrykt osv. Det er en meget stressende rutsjebanetur at gennemgå både for krop og psyke; at blive gravid og tabe fosteret to gange i træk, når det er et planlagt ønskebarn.

Hvis et menneske er i akut krise er noget af det vigtigste man kan gøre for et menneske at være sammen med det. Simpelthen være der.

Og her kunne jeg virkelig godt ønske mig, at alle de kommentatorer tænkte lidt mere på at være sammen med spørgeren, fremfor at fokusere på den ekspert, som spørgeren har henvendt sig til. Den måde I kunne være sammen med hende på, er ved at blive ved, at dette er hendes tråd. Dette er en tråd, hun har startet, hvor hun har skrevet et brev til mig, og er så venlig at lægge den offentligt så andre også har mulighed for at følge spørgsmål og svar. Dette er ikke en debattråd om eksperters evner. 

Det næste er at holde håbet for den, der er i krise. Og det er det, der var min intention med det sidste afsnit: At holde håbet for, at andre rent faktisk også nogle gange lykkes med at få børn efter to aborter. Det er ikke et enkeltstående tilfælde jeg nævner - det sker. Og derfor nævner jeg det som et lyspunkt i mørket, at der er måske alligevel et håb, selvom det ikke føles sådan lige nu.

For mig er det med sygemeldingen sekundært og noget jeg nævner for at hun kan tage det med til lægen. Jeg syntes det var en klog læge, der sygemeldte hende, jeg nævner. Og det er ikke alle der selv får den tanke. I det tilfælde jeg nævner, havde hun et relativt fysisk belastende arbejde med mange kilometers gang hver dag, som lægen skønnede var uhensigtsmæssigt i netop hendes situation, da hun blev gravid igen efter de to aborter.

Og når jeg nævner sygemelding, kost, motion, søvn og hvile, samt at spørgeren bør tænke i at passe ekstra godt på sig selv, så er det fordi at det er både fysisk og psykisk vigtigt. Ens psykisk og fysiske "form" er vigtig for enhver graviditet.

Når man skal bearbejde krise og stress reaktioner efter at man har oplevet et eller flere tab, så har man en følelse af at miste kontrol. Der er sket et kontroltab, man opdager at man kunne ikke kontrollere graviditeten. Så ud over for over at miste fosteret, følger ofte også følelser af afmagt, ked af det, forvirring, opgivenhed osv. Som kan slå over i en egentlig depression, ikke mindst hvis man stresses yderligere.

Tab af kontrol er en højstressfaktor for mennesker, men jo også et livsvilkår, altså noget som vi allesammen oplever i vores liv på forskellige tidspunkter i livet.

Rent psykisk giver det en bedring, når man oplever tab af kontrol over sit liv, at tage kontrol over det, man godt kan kontrollere - imens psyke så kan sørge og cope med det, man ikke kunne kontrollere. Det hjælper at genvinde kontrollen over det, der ligger indenfor ens rækkevidde at kontrollere.

Mange kvinder der har små børn skal mindes om at passe rigtig godt på sig selv, fordi når man får et barn og i de første år træder der et helt naturligt fokus ind på det lille barns behov. Spørgeren har et barn på fire år - så er det ofte svært at så at sige "få plads til sig selv". Men hvis man har haft to spontane aborter og gerne vil holde på tredje graviditet, så er det nødvendigt at blive mere selvoptaget end det måske ligger først for. Både for rent psykisk at kunne følge med til alt det, der sker, men også fordi ens stress-niveau påvirker kroppens funktioner. Og når man har tabt to fostre, så ønsker man at kroppen fungerer så optimalt, som den kan.

Hvis spørgeren således virkelig fokuserer alle sine kræfter på at passe bedst muligt på sig selv med  kost, krop, søvn, hvile og drøfter med sin læge om en sygemelding er relevant - så har hun i hvert fald gjort alt hvad hun kunne gøre og kan ikke gøre mere.

Efter tab af enhver slags er det væsentligt om man har en følelse af, at man har gjort hvad man kunne, eller om man føler, at man kunne have gjort mere. Og det er også vigtigt at kunne se for sig, at man kan gøre noget i fremtiden. Derfor.

Venlig hilsen

Gitte

Kære Gitte

Du snakker udenom. Du skriver en lang smøre, som det dels er svært at være direkte uenig i, men som på mange måder også er selvindlysende. Ingen i tråden, som jeg har læst den, anfægter størrelsen af trådstarters tab. Tvært om fornemmer jeg, at mange der svarer, ligesom jeg selv, har indgående erfaring med og forståelse for, situationen.

Netop derfor opponeres der så kraftigt imod lommefilosofi og mavefornemmelser, skrevet under dække af “ekspert”. Fordi det nu engang forholder sig således, at to tidlige aborter desværre ikke er unormalt eller i sig selv grund til hverken langtidssygemelding eller andre forbehold.

Skulle man sætte det helt på spidsen, så giver din logik i mine øjne ikke alene “håb om at man kan gøre noget”, men åbner for en individualisering af årsagen til at man som kvinde aborterer, såfremt vi udbreder en forståelse af at man kunne have “spist og afslappet sig fra det”.

Derfor reagerer så mange på denne tråd. Det handler ikke om hønsegård eller om ikke at “ville være med trådstarter i hendes sorg”. Det handler slet og ret om at påpege, at din rådgivning fremstod misvisende. Derfor. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære Gitte

Du snakker udenom. Du skriver en lang smøre, som det dels er svært at være direkte uenig i, men som på mange måder også er selvindlysende. Ingen i tråden, som jeg har læst den, anfægter størrelsen af trådstarters tab. Tvært om fornemmer jeg, at mange der svarer, ligesom jeg selv, har indgående erfaring med og forståelse for, situationen.

Netop derfor opponeres der så kraftigt imod lommefilosofi og mavefornemmelser, skrevet under dække af “ekspert”. Fordi det nu engang forholder sig således, at to tidlige aborter desværre ikke er unormalt eller i sig selv grund til hverken langtidssygemelding eller andre forbehold.

Skulle man sætte det helt på spidsen, så giver din logik i mine øjne ikke alene “håb om at man kan gøre noget”, men åbner for en individualisering af årsagen til at man som kvinde aborterer, såfremt vi udbreder en forståelse af at man kunne have “spist og afslappet sig fra det”.

Derfor reagerer så mange på denne tråd. Det handler ikke om hønsegård eller om ikke at “ville være med trådstarter i hendes sorg”. Det handler slet og ret om at påpege, at din rådgivning fremstod misvisende. Derfor. 

 

Jeg mener ikke, at jeg snakker uden om noget, ErDuHerIkkeSnart.

Måske har du ret i, at nogle reagerer, fordi de læser det som en "individualisering af årsagen til at man som kvinde aborterer, såfremt vi udbreder en forståelse af at man kunne have “spist og afslappet sig fra det”".

Imidlertid er det stadig overhovedet ikke det, jeg skriver. Svaret er jo ikke til en, der spørger: Hvad kunne jeg have gjort for ikke at abortere? Svaret er til en kvinde, der spørger en psykoterapeut: Hvad kan jeg gøre for psykisk at komme videre herfra, hvor jeg har aborteret to gange?

Folk skriver til mig som psykoterapeut og jeg svarer folk som psykoterapeut. Psykoterapi er et fag og ikke en lommefilosofi.

Dem der skriver til brevkassen skriver et brev til en fagperson og vælger netop ikke at skrive et debatoplæg - formentlig for at undgå for meget lommefilosofi.

GitteSander skriver:

Jeg mener ikke, at jeg snakker uden om noget, ErDuHerIkkeSnart.

Måske har du ret i, at nogle reagerer, fordi de læser det som en "individualisering af årsagen til at man som kvinde aborterer, såfremt vi udbreder en forståelse af at man kunne have “spist og afslappet sig fra det”".

Imidlertid er det stadig overhovedet ikke det, jeg skriver. Svaret er jo ikke til en, der spørger: Hvad kunne jeg have gjort for ikke at abortere? Svaret er til en kvinde, der spørger en psykoterapeut: Hvad kan jeg gøre for psykisk at komme videre herfra, hvor jeg har aborteret to gange?

Folk skriver til mig som psykoterapeut og jeg svarer folk som psykoterapeut. Psykoterapi er et fag og ikke en lommefilosofi.

Dem der skriver til brevkassen skriver et brev til en fagperson og vælger netop ikke at skrive et debatoplæg - formentlig for at undgå for meget lommefilosofi.

 

Når jeg læser dit indledende svar - og nu din pointering af din faglighed som psykoterapeut - kan jeg bare ikke få øje på, hvori den faglighed kommer til udtryk. Og det kan sagtens være, jeg bare er uvidende, da jeg kun kender til terapi udført af psykologer og ikke psykoterapeuter. Du skriver om spørgsmål til lægen om forholdsregler, udskrabning, om misdannelser og kromosomfejl, om at leve sundt og endelig om kvinden, der fik en sygemelding. Altså meget konkrete, praktiske og fysiske forhold - som enhver vel kunne bringe på bane. Ikke mindst “Jeg kendte engang én ...” 
Hvor er det, psykoterapeuten dukker op med sin ekspertise? Jeg må indrømme, jeg ville føle mig forundret og lidt “snydt” for professionel rådgivning, hvis jeg modtog disse lavpraktiske råd, som jeg lige så vel kunne få af en veninde eller min læge - eller som jeg sådan set selv kendte til. 
Det ligger så fjernt fra, hvad jeg forbinder med og forventer af psykologisk rådgivning. Og igen, jeg kan meget vel være uvidende om netop psykoterapeuters kompetenceområde - men kan du uddybe, hvad du byder ind med som fagperson? 

Mor og meget mere skriver:

Når jeg læser dit indledende svar - og nu din pointering af din faglighed som psykoterapeut - kan jeg bare ikke få øje på, hvori den faglighed kommer til udtryk. Og det kan sagtens være, jeg bare er uvidende, da jeg kun kender til terapi udført af psykologer og ikke psykoterapeuter. Du skriver om spørgsmål til lægen om forholdsregler, udskrabning, om misdannelser og kromosomfejl, om at leve sundt og endelig om kvinden, der fik en sygemelding. Altså meget konkrete, praktiske og fysiske forhold - som enhver vel kunne bringe på bane. Ikke mindst “Jeg kendte engang én ...” 
Hvor er det, psykoterapeuten dukker op med sin ekspertise? Jeg må indrømme, jeg ville føle mig forundret og lidt “snydt” for professionel rådgivning, hvis jeg modtog disse lavpraktiske råd, som jeg lige så vel kunne få af en veninde eller min læge - eller som jeg sådan set selv kendte til. 
Det ligger så fjernt fra, hvad jeg forbinder med og forventer af psykologisk rådgivning. Og igen, jeg kan meget vel være uvidende om netop psykoterapeuters kompetenceområde - men kan du uddybe, hvad du byder ind med som fagperson? 

Ja, det kan jeg sagtens og har jeg fx netop gjort.

Kan du uddybe hvorfor du bruger din tid på at sidde og lynche en fagperson i en brevkasse i en anden persons tråd, som handler om noget helt andet end det, du kommenterer på?

Må jeg foreslå at I opretter en debattråd, der handler om at shitstorme mig i stedet for?