Eksperthjælp: Barn nummer tre

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

801 visninger
1 svar
19 synes godt om
19. oktober

Gitte Sander

Jeg er blevet uventet gravid med nr 3. Min ældste er 5 (6 til januar) og min yngste er 14 mdr. Vi har talt om en 3’er men slet ikke nu. Nr 1 kom til alm, men vi kunne ikke blive gravide med nr 2 og endte med at få hjælp, da min mand har stærkt nedsat sædkvalitet. På den ene side ved jeg ikke om jeg vil fortryde det resten at mit liv hvis jeg fjerner det og på den anden side synes jeg det er synd for de to - den store skal starte mini sfo til foråret og den lille er lille og bliver stadig ammet og er rigtig morsyg. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Vi taler meget og er begge i tvivl, men jeg kan ikke finde et svar og kan heller ik holde ud at gå rundt sådan her!



Gittes svar

Hej,

Tillykke! Det er et lille mirakel hver gang et nyt barn melder sin ankomst, og ikke mindst hvis man har kæmpet for at blive gravid. Også selvom det umiddelbart kan føles overvældende tæt på og hurtigt.

Det er ikke synd for børn at få søskende. Det er en gave.

Kh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

Giv et gavekort til Vores Børn i julegave.

Julens hyggeligste gave.

Priser fra 149 kr.

19. oktober

ErDuHerIkkeSnart

Profilbillede for ErDuHerIkkeSnart

Det var vist et lidt ensporet og normativt ladet svar... At ønske tillykke med en graviditet, der muligvis er uønsket/dilemmafyldt, grænser også i mine øjne til at være ret smagsløst?

At en graviditet altid er et mirakel - det er da noget vås - en graviditet kan nærmest være en tragedie, hvis omstændighederne er tilpas elendige. Og selvfølgelig er søskende ikke altid en gave - eksempelvis hvis mor og far knækker nakken på at få et barn, som der i virkeligheden ikke er overskud til. 

Kære TS. Det lyder som en rigtig svær situation, og hvor er det godt at du og din mand allerede taler og vender og drejer tingene sammen. Ingen andre end jer kan selvsagt vurdere, om I og familien er et sted, hvor et barn mere er realistisk - Overvej om I måske kunne have glæde af skal og vejledning ved Mødrehjælpen eller egen læge og få vendt tingene endnu engang? Har I familie eller nære venner, som I kunne betro jer til? Vid at uanset hvilken beslutning I træffer, kan det blive svært - men begge valgmuligheder er okay. Pas godt på jer selv og jeres familie!

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.