Om en læge vil sygemelde en i starten af tredje graviditet, afhænger jo af en masse faktorer. Disse faktorer kan for eksempel være sundhed, sygdomme eller livsstil hos mor eller foster, arbejdsmiljø belastning, om fosteret er ultralydssannet og resultatet heraf, forløbet af tidligere graviditeter osv. osv. I sidste ende vil lægen jo foretage en faglig vurdering af risiko for at miste barnet.
Men hvis lægen mener at moderen er i risiko for at miste sin graviditet ved for tidlig fødsel, og at arbejdsbelastningen har en negativ indflydelse, så sygemelder man.
Man kan, så vidt jeg er orienteret, ikke sige noget generelt om at alle skal sygemelde sig eller ingen skal sygemelde sig.
Og ingen skal føle sig dårligt tilpas over at have gået på arbejde og mistet et foster. Som en skriver er de tidlige spontane aborter jo ofte så tidlige at man tidligere ville have betragtet dem som sene menstruationer.
Men jeg er også fuldstændigt sikker på, at du ikke får nogen læge til at stå offentligt frem og fraråde sygemelding generelt, da det jo er den rene gambling med andre menneskers liv og så generelle råd må læger slet ikke give på områder, hvor man ikke med sikkerhed kan udtale noget generelt.
Anmeld
Citér