Kære 
. Har du et råd til hvordan man kommer ovenpå igen. Har desværre 2 gang i år haft en ufrivillig abort. I uge 5 og Den sidste var jeg i uge 9. 
Jeg Bløder endnu meget og det ved at være 3.5 uge side. Jeg er ked af det næsten hele tiden.
min mand er desværre på arbejde og hjemme igen om en uge. Men hvordan holder man sig oppe. 
Tør næsten ikke sige vi skal prøve igen. Synes virkelig det her er hårdt. 
Jeg er 29 og min mand er 31 vi er sunde og raske. Også spiser vi sunde. Så vi er også selv uforstående over det kunne ske for os to gang. Men det er jo ud af vores hænder. Vi har bevist vente til vores datter skulle være 4 år. Da vi begge vil være færdig med uddannelsen ovs. 
Men nu er sådan lidt bitter over vores beslutning. Selvom jeg ved at det var den rigtige den gang vi tog den. 
Tror nu jeg også er så ked af det. 
Kan du hjælpe hvad skal jeg gør. 
Vi har en skøn pige på 4 år. Mvh Lotte
Gittes svar
 Hej Lotte,
 Det er hårdt at gennemgå to aborter og kan fuldstændigt tage optimismen og de positive tanker fra en. Især jo for dig, som gennemgår alle kropsforandringerne, men det er jo også en psykisk rutsjebanetur for jer begge.
 Jeg synes du skulle gå op og få en samtale med din læge og i den forbindelse spørge om hvad den klogeste plan herfra er at lægge. Hvor længe er det klogt at vente inden man prøver igen? Er der nogen forholdsregler det vil være klogt at tage?
Og det er vel også et spørgsmål om du skal have en udskrabning eller om det er normalt at bløde så længe?
 Du må holde fast i at I godt kan blive gravide og at du tidligere har gennemført en graviditet - hvilket jo er to meget positive aspekter. Og nu ved du at du skal passe ekstra godt på.
 Cirka hver femte graviditet ender i en spontan abort og ofte er det jo kromosomfejl og misdannelser der ligger til grund. Det du kan gøre selv er at leve sundt, som du skriver, og undgå rygning og alkohol, hvilket øger risikoen.
 Jeg kender en, som havde to spontane aborter imellem første og andet barn, som i dag har tre voksne børn. Hun sygemeldte sig prompte fra arbejdet på lægens anbefaling, så snart hun vidste hun var gravid og i de første 20 uger, og lavede sit eget mix af sund kost, hvile og gåture ved de to sidste graviditeter, for at kunne holde på barnet.
 Giv ikke op, men tænk i at passe virkelig ekstra godt på dig selv.
 Vh.
 Gitte
  
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk
			 
			
			
			
			
				Anmeld 
				Citér