Min datter lyver og taler grimt !!!

Jeg kan godt forstå straffen med mobil telefonen...

Men.. den med at udelukke din datter fra fællesskabet i hendes klasse, fordi hun kalder dig en luder, synes jeg er helt hen i vejret, det giver ingen mening og synes det er direkte synd for din datter.

Dette har ingen sammenhæng? Og må indrømme at hvis det er den måde hun bliver straffet på når hun siger noget i vrede og frustration så kan jeg godt forstå hun lyver overfor dig...

Jeg vil som sådan ikke råde dig, for kan læse du ikke ønsker råd, som er bare en smule anderledes, end det du allerede bruger. 

Men jeg vil alligevel blande mig og pointere, at du tager to/tre tng, som for hende er en stor del af hendes sociale liv. Om vi vil det eller ej, så er mobilen og for rigtig mange tiktok en stor del af deres kommunikation med venner, ydermere tager du klassefesten. Er det virkelig okay? 

Er det virkelig okay, at du tager hende ud af klassens fællesskab ved at nægte hende en klassefest? Så straf dog, hvis du tror på den metode (jeg tror ikke på den og tror du vil opleve at skulle straffe mere og mere, og til sidst vil hun være stor ,så hun skider på din straffe og gør, hvad der passer hende), men lad da være med at tage det sociale fællesskab fra hende - tag fredagsslikken, de bedste bukser, server kun rugbrød, aflys den planlagte tur i biografen, men nægt hende ikke en klassefest. 

Og nu vi er ved det, så bare en lille strøtanke. Hvis et af mine børn kalder mig noget dumt - har ikke prøvet luder, men kælling - så slår jeg ned med det samme, jeg fortæller dem, at sådan et sprogbrug er ikke acceptabelt, og fordi jeg har deres respekt helt uden nogensinde at straffe dem, så virker ord og de stopper. Man kan sagtens vinde sine børns respekt uden at straffe på andre måder end ved med ord og handlinger at vise, at deres opførsel ikke var okay. 

Mine børn er ikke sukkersøde dydsmønstre - de laver en masse fejl og de lærer af dem. Og jeg er så glad for, at jeg som deres mor kan have snakke med dem om fejlene, har en fortrolighed, også når de ikke er perfekte. Det har jeg, fordi de tør komme og fortælle om fejlene, for de er ikke bange for den straf, der vil komme efter.

Bare en strøtanke, men overveje helt seriøst også selvom du er uenig med mig at finde en anden straf end att age hende ud af fællesskabet.

lineog4 skriver:

Jeg vil som sådan ikke råde dig, for kan læse du ikke ønsker råd, som er bare en smule anderledes, end det du allerede bruger. 

Men jeg vil alligevel blande mig og pointere, at du tager to/tre tng, som for hende er en stor del af hendes sociale liv. Om vi vil det eller ej, så er mobilen og for rigtig mange tiktok en stor del af deres kommunikation med venner, ydermere tager du klassefesten. Er det virkelig okay? 

Er det virkelig okay, at du tager hende ud af klassens fællesskab ved at nægte hende en klassefest? Så straf dog, hvis du tror på den metode (jeg tror ikke på den og tror du vil opleve at skulle straffe mere og mere, og til sidst vil hun være stor ,så hun skider på din straffe og gør, hvad der passer hende), men lad da være med at tage det sociale fællesskab fra hende - tag fredagsslikken, de bedste bukser, server kun rugbrød, aflys den planlagte tur i biografen, men nægt hende ikke en klassefest. 

Og nu vi er ved det, så bare en lille strøtanke. Hvis et af mine børn kalder mig noget dumt - har ikke prøvet luder, men kælling - så slår jeg ned med det samme, jeg fortæller dem, at sådan et sprogbrug er ikke acceptabelt, og fordi jeg har deres respekt helt uden nogensinde at straffe dem, så virker ord og de stopper. Man kan sagtens vinde sine børns respekt uden at straffe på andre måder end ved med ord og handlinger at vise, at deres opførsel ikke var okay. 

Mine børn er ikke sukkersøde dydsmønstre - de laver en masse fejl og de lærer af dem. Og jeg er så glad for, at jeg som deres mor kan have snakke med dem om fejlene, har en fortrolighed, også når de ikke er perfekte. Det har jeg, fordi de tør komme og fortælle om fejlene, for de er ikke bange for den straf, der vil komme efter.

Bare en strøtanke, men overveje helt seriøst også selvom du er uenig med mig at finde en anden straf end att age hende ud af fællesskabet.

amen to that.

Men tror desværre ikke ts lytter med mere, da andre holdninger ikke huer hende. 

Nogle gange tænker jeg virkelig, at man må have glemt alt om at være barn selv, når man tror, det hjælper at straffe på den måde. 

Ved at straffe din datter med at holde hjemme fra klassefesten skubber du hende væk fra dig. Hun er kun 9. Hun er stadig et barn, der har brug for sin mors støtte og guidning i mange, mange år endnu.

TS jeg må indrømme at jeg er lige så lidt perfekt som dig, i alle andres øjne herinde.

Jeg har svært ved at se hvordan en lang samtale er konsekvens nok for en 9 årig som har løjet og kaldt sin mor en luder.

I princippet forstår jeg godt det med straf og hvorfor det måske ikke er den bedste idé. Men i praksis, kan jeg virkelig ikke se hvordan man skal komme unoderne til livs, hvis man ikke må tage ting fra dem, så de bliver kede af det, eller skal undvære deres telefon eller klassefest.

Hvorfor skulle barnet stoppe med at gøre de ting der, de får alligevel lov til både at beholde telefonen og tage med til alt det sjove de gerne vil?

Jeg siger ikke jeg er 100% uenig, jeg forstår bare ikke hvordan det fungerer i praksis.

TS jeg må indrømme at jeg er lige så lidt perfekt som dig, i alle andres øjne herinde.

Jeg har svært ved at se hvordan en lang samtale er konsekvens nok for en 9 årig som har løjet og kaldt sin mor en luder.

I princippet forstår jeg godt det med straf og hvorfor det måske ikke er den bedste idé. Men i praksis, kan jeg virkelig ikke se hvordan man skal komme unoderne til livs, hvis man ikke må tage ting fra dem, så de bliver kede af det, eller skal undvære deres telefon eller klassefest.

Hvorfor skulle barnet stoppe med at gøre de ting der, de får alligevel lov til både at beholde telefonen og tage med til alt det sjove de gerne vil?

Jeg siger ikke jeg er 100% uenig, jeg forstår bare ikke hvordan det fungerer i praksis.

Der er en masse retninger inde for børneopdragelse, og man kan finde teorier, der tror på straf, andre der tænker man skal belønne de gode handlinger osv. 

I bund og grund er det jo egentlig ligegyldigt, eller okay ikke ligegyldigt, men et spørgsmål om, at man som voksen forstår at ens måde har konsekvenser præcis på samme måde som barnets handlinger. Og det altså straffe sit barn på den måde som ts gør, vil formodentlig gave den konsekvens at barnet oplever hende utrolig uretfærdig og som en man ikke skal gå til når man har dummet sig.

Jeg straffer ikke på den måde, det betyder ikke, at der ikke er konsekvens af mine børns handlinger selvsagt er der det. Men jeg har som udgangspunkt både privat og professionelt det udgangspunkt, at alle børn ønsker succes, ønsker at gøre det rigtige. Jeg er den voksne og det er min ypperste opgave at guide dem til at gøre det rigtige og ikke at straffe dem når de gør der forkerte.

Hvordan spørger du så. Hmm min dreng har brugt penge på et spil på telefonen (ikke fortnite, men noget magic card). Mange penge og jeg var så rasende som jeg aldrig har været, jeg græd, jeg råbte, jeg gjorde alt det jeg ikke plejer foran mine børn, men havde simpelthen ikke overskuddet til at være ultra pædagogisk- se allerede der oplever han en konsekvens = hans mor græd. 

Da roen havde lagt sig fik vi talt sammen. Jeg gik fortalt han, hvor mange penge det handlede om, satte det ind i en ramme han forstod, fik forklaret ham, at det betød noget for de ting jeg havde planlagt vi skulle med de penge. Men den eneste "straf" er at han nu ikke kender Apple id, og ikke kan downloade apps. Hvorfor skulle konsekvensen eller straffen dog være, at han ikke kom med til en klassefest. Har det hjulpet, åh jo alle tre er nu så bange for risikoen for at bruge penge i et spil. 

Alle tre er opdraget med, at de ikke skal lyve, de skal hellere fortælle mig om derrs dumheder før jeg selv finder ud af dem. Det betyder min datter i 8. Klasse ringede og sagde: mor, jeg vil helst fortælle det før læreren skriver drt: hele klassen har pjækker. Konsekvensen hun skyldte 2 timers arbejde, de to timer betalte jeg 100 kroner for som blev givet til red barnet og hun ja hun gjorde rent på badeværelset og i køkkenet i 2 timer.  Har hun pjækket siden, nej.....

Så jo konsekvenser, men konsekvenser hvor logikken med årsag virkning også er logisk for børnene. Og ikke mindst en tro på, at mine børn og alle andre børn som udgangspunkt vil gøre det godt. Og så altid en snak, altid en forklaring og altid en tilgivelse, for at leve med den mindste skyld over alt det man gør forkert er da for hårdt for en lille sjæl. Så alt tilgives, alt ender med et kæmpe kram og et jeg elsker dig også når du gør dumme ting. 

Jeg ved ikke præcist hvordan opdragelse uden straf virker, men jeg ved det virker, for mine børn er velopdragne på mange parameter....

Så for mit barn skal høre efter hvad jeg siger og skal få respekt for mig, skal jeg gøre mit barn ked af det så det forstår der er noget at miste....

synes det er lidt en sørgelig holdning 

Anonym skriver:

Så for mit barn skal høre efter hvad jeg siger og skal få respekt for mig, skal jeg gøre mit barn ked af det så det forstår der er noget at miste....

synes det er lidt en sørgelig holdning 

Tror ikke du kan undgå, at dit barn bliver ked af det også selvom du ikke straffer. For i opdragelsen vil dit barn få at vide, at det nogen gange har gjort noget som ikke var det som du forventede. Og for de fleste børn vil det gøre med af, og netop derfor tænker jeg, at det vigtigste er, st du viser dit barn du kan rumme det også når det gør de "forkerte" ting og de altid tilgives. 

Men nej du får ikke kun respekt med straf tværtimod 

lineog4 skriver:

Der er en masse retninger inde for børneopdragelse, og man kan finde teorier, der tror på straf, andre der tænker man skal belønne de gode handlinger osv. 

I bund og grund er det jo egentlig ligegyldigt, eller okay ikke ligegyldigt, men et spørgsmål om, at man som voksen forstår at ens måde har konsekvenser præcis på samme måde som barnets handlinger. Og det altså straffe sit barn på den måde som ts gør, vil formodentlig gave den konsekvens at barnet oplever hende utrolig uretfærdig og som en man ikke skal gå til når man har dummet sig.

Jeg straffer ikke på den måde, det betyder ikke, at der ikke er konsekvens af mine børns handlinger selvsagt er der det. Men jeg har som udgangspunkt både privat og professionelt det udgangspunkt, at alle børn ønsker succes, ønsker at gøre det rigtige. Jeg er den voksne og det er min ypperste opgave at guide dem til at gøre det rigtige og ikke at straffe dem når de gør der forkerte.

Hvordan spørger du så. Hmm min dreng har brugt penge på et spil på telefonen (ikke fortnite, men noget magic card). Mange penge og jeg var så rasende som jeg aldrig har været, jeg græd, jeg råbte, jeg gjorde alt det jeg ikke plejer foran mine børn, men havde simpelthen ikke overskuddet til at være ultra pædagogisk- se allerede der oplever han en konsekvens = hans mor græd. 

Da roen havde lagt sig fik vi talt sammen. Jeg gik fortalt han, hvor mange penge det handlede om, satte det ind i en ramme han forstod, fik forklaret ham, at det betød noget for de ting jeg havde planlagt vi skulle med de penge. Men den eneste "straf" er at han nu ikke kender Apple id, og ikke kan downloade apps. Hvorfor skulle konsekvensen eller straffen dog være, at han ikke kom med til en klassefest. Har det hjulpet, åh jo alle tre er nu så bange for risikoen for at bruge penge i et spil. 

Alle tre er opdraget med, at de ikke skal lyve, de skal hellere fortælle mig om derrs dumheder før jeg selv finder ud af dem. Det betyder min datter i 8. Klasse ringede og sagde: mor, jeg vil helst fortælle det før læreren skriver drt: hele klassen har pjækker. Konsekvensen hun skyldte 2 timers arbejde, de to timer betalte jeg 100 kroner for som blev givet til red barnet og hun ja hun gjorde rent på badeværelset og i køkkenet i 2 timer.  Har hun pjækket siden, nej.....

Så jo konsekvenser, men konsekvenser hvor logikken med årsag virkning også er logisk for børnene. Og ikke mindst en tro på, at mine børn og alle andre børn som udgangspunkt vil gøre det godt. Og så altid en snak, altid en forklaring og altid en tilgivelse, for at leve med den mindste skyld over alt det man gør forkert er da for hårdt for en lille sjæl. Så alt tilgives, alt ender med et kæmpe kram og et jeg elsker dig også når du gør dumme ting. 

Jeg ved ikke præcist hvordan opdragelse uden straf virker, men jeg ved det virker, for mine børn er velopdragne på mange parameter....

Tak for din forklaring.

Jeg skrev netop fordi jeg ikke nødvendigvis ville vide hvordan jeg skulle håndtere en sådan situation. Nu har jeg heldigvis ikke været i en situation hvor en straf straf var nødvendig, men jeg ville ikke vide hvordan jeg skulle håndtere TS's situation. Og jeg ville måske ikke nødvendigvis være så langt fra TS.
Men folk herinde himler straks op, så snart man ikke følger flertallet eller den overpædagogiske curling agtige tilgang. I stedet for at accepterer at folk er forskellige og gør tingene forskelligt.

Jeg ville gerne have eksempler på hvordan situationen kunne håndteres anderledes, men synes også man må accepterer hvis TS ikke ønsker en masse anderledes opdragelsesforslag, hvis det er den måde TS ønsker at gøre tingene på. (Nu var det ikke lige møntet på dig, da du gerne forklarer dig og måden du gør tingene på - uden at være ultra dømmende)

Vi havde en 7-årig, der var på vej i samme retning. Godt nok var de grimme ord ikke nået til luder endnu og, der var ikke løgn og ballade hver dag, men retningen var der. Som TS havde vi også en tendens til straf i stedet for konsekvens men efter, at vi har ændret på vores tilgang til dette har vi fået en meget mere harmonisk datter.

I stedet for en straf uden sammenhæng til den forkerte handling har vi nu fokus på, at handling og konsekvens hænger sammen for selvfølgelig skal der stadig være en konsekvens, når der bliver gjort noget forkert. Tager hun f.eks. ipad’en alligevel, når hun har fået nej, er der selvfølgelig ikke adgang til ipad’en i et par dage.

Sammen med den ændrede tilgang til straf vs. konsekvens har vi samtidig givet hende lidt større ansvar og vist hende større tillid, så hun nu selv kan få lov til at gå hjem fra SFO og legeaftaler i nærheden. Hver gang har hun været hjemme til den aftale tid, hvor især legeaftaler tidligere kunne være et helvede, hvor hun helt konsekvent nægtede at gå med hjem.

Konsekvensen af denne opførsel blev dengang, at så var der ikke legeaftaler i en periode. Tidligere ville det have været samtidig med trusler om fjernelse af slik og ipad, men det virker for os i stedet at have fokus på sammenhængen mellem handling og konsekvens og samtidig vise hende tillid. Den tillid har vi fået 100% tilbage og har kunnet konstatere, at ordsproget tryk avler modtryk var helt gældende for vores datter.

Jeg er helt sikker på, at vi har fået vendt udviklingen, så vi ikke ender ved luder og løgne hver dag, men det var ved at ændre tilgangen helt. Vi måtte lære, at hårdere straffe uden sammenhæng til den forkerte handling, bare skubbede vores datter længere væk, mens en sammenhæng og fair konsekvens samt at vise tillid har været vejen frem her.