Min datter lyver og taler grimt !!!

Giver jer lige et fælles svar. For de der lige beskeder orker jeg ikk at svare på individuelt. 

i kommer alle med jeres egne erfaringer og det er naturligt. Det gør jeg også selv. Og det eneste jeg siger. Det er udfra MIN erfaring. Så synes jeg ts handlede helt korrekt. Og udfra MIN erfaring ser jeg kun forkælede unger der aldrig har fået en straf i deres liv men i stedet er blevet moral prædiket. 
børn er forskellige, opdragelse er forskellige, mødre er forskellige. 
respekter hinandens forskelligheder og gå efter bolden og ikke efter manden som jeg virkelig synes der er flere der gør. Nogen værre end andre. Og forstår sandelig godt hvis ts ikk ønsker at læse med mere. 

Giver jer lige et fælles svar. For de der lige beskeder orker jeg ikk at svare på individuelt. 

i kommer alle med jeres egne erfaringer og det er naturligt. Det gør jeg også selv. Og det eneste jeg siger. Det er udfra MIN erfaring. Så synes jeg ts handlede helt korrekt. Og udfra MIN erfaring ser jeg kun forkælede unger der aldrig har fået en straf i deres liv men i stedet er blevet moral prædiket. 
børn er forskellige, opdragelse er forskellige, mødre er forskellige. 
respekter hinandens forskelligheder og gå efter bolden og ikke efter manden som jeg virkelig synes der er flere der gør. Nogen værre end andre. Og forstår sandelig godt hvis ts ikk ønsker at læse med mere. 

Men jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvor folk går efter TS? Jeg kan faktisk ikke se det? 

Præmissen handler jo ikke om, “om TS har handler korrekt”. ? For ja, så kommer det hurtigt til at lyder som om, alle har et problem med manden og ikke bolden. 

Præmissen er, at TS beder om råd. 

Man går jo ikke efter TS, fordi man giver råd, som ikke er i tråd med TS egne værdier? 

TS spurgte direkte om “råd og tips til en 9-årig”. Hun spurgte ikke, om andre var enige i hendes opdragelse. 

Ingen har sagt, at TS var en dårlig mor?
Der er blevet påpeget problematikker i forhold til valg af hendes opdragelse - hvilket jo er i fin tråd, med det TS selv oplever? At hun netop stadig har en datter, der lyver. 

At TS så melder ud, at hun faktisk ikke ønsker “råd og tips” men ønsker opbakning til at fortsætte sin opdragelse (som hun så har skrevet ikke virker), bevirker jo ikke, at svarene går efter TS. Men måske det føles sådan? 

For mit vedkommende har det aldrig handlet om TS. Det handler om, at TS bad om råd. Jeg gav er fagligt funderet råd.

At TS så melder ud, at hun ikke ønsker det alligevel er fint. Men jeg har stadig brugt tid og energi på at give “råd eller tips”. 

Omvendt kan man sige, at de børn som får straf derhjemme, ofte er de børn der fylder mest i de kriminelle statistikker. (Når man ser på deres miljø og ophav). 

Men igen alle er forældre på deres egen måde. Og alt med måde og fint hvis TS synes, at straf virker. Men når nu TS faktisk siger “det virker ikke, det jeg har gang i”, så virker det underligt, hvis jeg skulle sige “fortsæt med det”, fordi jeg ellers går efter TS..? 

Jeg har ikke set et eksempel på, at der bliver gået efter TS. 

Men jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvor folk går efter TS? Jeg kan faktisk ikke se det? 

Præmissen handler jo ikke om, “om TS har handler korrekt”. ? For ja, så kommer det hurtigt til at lyder som om, alle har et problem med manden og ikke bolden. 

Præmissen er, at TS beder om råd. 

Man går jo ikke efter TS, fordi man giver råd, som ikke er i tråd med TS egne værdier? 

TS spurgte direkte om “råd og tips til en 9-årig”. Hun spurgte ikke, om andre var enige i hendes opdragelse. 

Ingen har sagt, at TS var en dårlig mor?
Der er blevet påpeget problematikker i forhold til valg af hendes opdragelse - hvilket jo er i fin tråd, med det TS selv oplever? At hun netop stadig har en datter, der lyver. 

At TS så melder ud, at hun faktisk ikke ønsker “råd og tips” men ønsker opbakning til at fortsætte sin opdragelse (som hun så har skrevet ikke virker), bevirker jo ikke, at svarene går efter TS. Men måske det føles sådan? 

For mit vedkommende har det aldrig handlet om TS. Det handler om, at TS bad om råd. Jeg gav er fagligt funderet råd.

At TS så melder ud, at hun ikke ønsker det alligevel er fint. Men jeg har stadig brugt tid og energi på at give “råd eller tips”. 

Omvendt kan man sige, at de børn som får straf derhjemme, ofte er de børn der fylder mest i de kriminelle statistikker. (Når man ser på deres miljø og ophav). 

Men igen alle er forældre på deres egen måde. Og alt med måde og fint hvis TS synes, at straf virker. Men når nu TS faktisk siger “det virker ikke, det jeg har gang i”, så virker det underligt, hvis jeg skulle sige “fortsæt med det”, fordi jeg ellers går efter TS..? 

Jeg har ikke set et eksempel på, at der bliver gået efter TS. 

Jeg tror, at jeg er en af dem, der opleves som gående efter manden og ikke efter bolden - og står egentlig ved det, for ja det er manden, der træffer valget, udfører handlingen og ikke bolden.

Egentlig var det jeg ville i forbindelse med klassefesten (som jeg tror, er det, som handler om manden og bolden) at forklare ts og andre, der læser med, at ligesom vi ønsker at vise vores børn, at deres handlinger har konsekvenser, på samme måde har de handlinger, vi voksne gør også konsekvenser. Og udover, at jeg synes det er en hård straf uden sammenhæng med handlingen, så vil jeg gerne, at ts og andre forstår, at skal man straffe, så vælg da noget, som ikke har konsekvenser for andre - og jo det har konsekvenser. 

Når lille Lise ikke skal med til Halloween fest, fordi de skal til Gerdas 80 års fødselsdag, så påvirker det faktisk. Det kan selvsagt påvirke både positivt og negativt, men det påvirker. Gerda har nu en gang fødselsdag den dag, og jeg som lærer gør mit ypperste for, at det påvirker så lidt som muligt negativt. Men den her straf kom ud af det blå: du kalder mig luder, jeg tager din fest - ingen sammenhæng mellem de to ting, og derfor kan man som voksen godt overveje, når man skal finde en straf, som alligevel ikke har en sammenhæng, om det var adventshyggen alene hjemme med mor, som blev annulleret, eller den tur i svømmehallen man har lovet, eller æbleskiverne efter aftensmaden. 

Så egentlig er mit ærinde lige med hensyn til det at fortælle, at vi voksne skal også huske, at der er konsekvenser af vores valg, og mine erfaringer fortæller, at det påvirker andre, når en 9 årig nægtes at komme til en klassefest som straf. 

At jeg så derudover også er den 9 åriges advokat i forhold til det er pisse hårdt at blive afskåret fra både tiktok, telefon og fest er måske også for tæt på manden? Men jeg kan ikke lade være, er nok miljøskadet, er ofte børnenes advokat, fordi jeg er så heldig, så jeg få et lille blik ind i deres verden, som er så væsentlig forskellig fra den gang, jeg var barn - en verden hvor (desværre) telefonen, de digitale platforme kan være afgørende for, om du er inde i varme elle ude. 

Anonym skriver:

Men jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvor folk går efter TS? Jeg kan faktisk ikke se det? 

Præmissen handler jo ikke om, “om TS har handler korrekt”. ? For ja, så kommer det hurtigt til at lyder som om, alle har et problem med manden og ikke bolden. 

Præmissen er, at TS beder om råd. 

Man går jo ikke efter TS, fordi man giver råd, som ikke er i tråd med TS egne værdier? 

TS spurgte direkte om “råd og tips til en 9-årig”. Hun spurgte ikke, om andre var enige i hendes opdragelse. 

Ingen har sagt, at TS var en dårlig mor?
Der er blevet påpeget problematikker i forhold til valg af hendes opdragelse - hvilket jo er i fin tråd, med det TS selv oplever? At hun netop stadig har en datter, der lyver. 

At TS så melder ud, at hun faktisk ikke ønsker “råd og tips” men ønsker opbakning til at fortsætte sin opdragelse (som hun så har skrevet ikke virker), bevirker jo ikke, at svarene går efter TS. Men måske det føles sådan? 

For mit vedkommende har det aldrig handlet om TS. Det handler om, at TS bad om råd. Jeg gav er fagligt funderet råd.

At TS så melder ud, at hun ikke ønsker det alligevel er fint. Men jeg har stadig brugt tid og energi på at give “råd eller tips”. 

Omvendt kan man sige, at de børn som får straf derhjemme, ofte er de børn der fylder mest i de kriminelle statistikker. (Når man ser på deres miljø og ophav). 

Men igen alle er forældre på deres egen måde. Og alt med måde og fint hvis TS synes, at straf virker. Men når nu TS faktisk siger “det virker ikke, det jeg har gang i”, så virker det underligt, hvis jeg skulle sige “fortsæt med det”, fordi jeg ellers går efter TS..? 

Jeg har ikke set et eksempel på, at der bliver gået efter TS. 

Enig. Jeg har læst med i tråden selvom jeg kun har en på 4 for jeg synes det er ret interessant med idéer til hvordan man kan forsøge at gribe problemstillingerne an senere hen. Og jeg synes faktisk tråden svømmer over i ret udførligt beskrevne råd - måske ikke at den type som TS ønsker, men der er da kommet mange ting frem.

Jeg tror, at jeg er en af dem, der opleves som gående efter manden og ikke efter bolden - og står egentlig ved det, for ja det er manden, der træffer valget, udfører handlingen og ikke bolden.

Egentlig var det jeg ville i forbindelse med klassefesten (som jeg tror, er det, som handler om manden og bolden) at forklare ts og andre, der læser med, at ligesom vi ønsker at vise vores børn, at deres handlinger har konsekvenser, på samme måde har de handlinger, vi voksne gør også konsekvenser. Og udover, at jeg synes det er en hård straf uden sammenhæng med handlingen, så vil jeg gerne, at ts og andre forstår, at skal man straffe, så vælg da noget, som ikke har konsekvenser for andre - og jo det har konsekvenser. 

Når lille Lise ikke skal med til Halloween fest, fordi de skal til Gerdas 80 års fødselsdag, så påvirker det faktisk. Det kan selvsagt påvirke både positivt og negativt, men det påvirker. Gerda har nu en gang fødselsdag den dag, og jeg som lærer gør mit ypperste for, at det påvirker så lidt som muligt negativt. Men den her straf kom ud af det blå: du kalder mig luder, jeg tager din fest - ingen sammenhæng mellem de to ting, og derfor kan man som voksen godt overveje, når man skal finde en straf, som alligevel ikke har en sammenhæng, om det var adventshyggen alene hjemme med mor, som blev annulleret, eller den tur i svømmehallen man har lovet, eller æbleskiverne efter aftensmaden. 

Så egentlig er mit ærinde lige med hensyn til det at fortælle, at vi voksne skal også huske, at der er konsekvenser af vores valg, og mine erfaringer fortæller, at det påvirker andre, når en 9 årig nægtes at komme til en klassefest som straf. 

At jeg så derudover også er den 9 åriges advokat i forhold til det er pisse hårdt at blive afskåret fra både tiktok, telefon og fest er måske også for tæt på manden? Men jeg kan ikke lade være, er nok miljøskadet, er ofte børnenes advokat, fordi jeg er så heldig, så jeg få et lille blik ind i deres verden, som er så væsentlig forskellig fra den gang, jeg var barn - en verden hvor (desværre) telefonen, de digitale platforme kan være afgørende for, om du er inde i varme elle ude. 

Men jeg synes heller ikke, du går efter manden. Du påpeger, at der er uoverensstemmelse mellem handlinger og konsekvenser. Alting kan jo i sidste ende føres tilbage til manden. Altid. 

For mig at se, så går man efter manden, hvis man påpeger, at TS er en dårlig mor. Det ser jeg ingen steder. 

Det er jo forslag til at løse en problematik, som TS selv har opstillet og spurgt om råd til? Ingen peger fingre af hende. De fleste skriver, at de godt kan forstå hendes reaktion, men at den er uhensigtsmæssig (ud fra deres råd - som TS har bedt om) 

Ofte ses det herinde, at flere føler sig overrumplede, når de så får et svar, der ikke er i overensstemmelse med deres eget. Når folk bliver spurgt indtil, om de selv kunne være en del af problemet, så går de i baglås og føler sig anklaget - også selvom de spurgte om rådet. 

Jeg bliver selv lidt ked af at bruge tid på af formulere noget sobert og ordenligt, som er behæftet med min professionalitet. Men i det øjeblik, at det ikke stemmer overens med TS forestillinger - så opfattes det som, jeg går efter bolden. 

Ts siger jo: den her bold punkterer hele tiden. Hvad skal jeg gøre. Jeg sparker den hårdt allerede. 

Når der så bliver svaret “måske skulle du ikke sparke så hårdt, og i i stedet lappe den”, så bliver det set som er angreb, fordi man ikke siger “spark mere!” 

så skal man vel i stedet lave en debat, der lyder “min 9-årige lyver og bliver ved  og kalder mig grimme ting. Fortæl mig at jeg gør det rigtige” 

Det er trist. For det er sådan nogle gode debatter - og jeg reflekterer bestemt over det med, om straf kan have positive effekter. Og der er helt sikkert nogle, hvor det virker. Men det gør det netop ikke for TS. 

Men for at føre tanken videre, så handler det nok også om, at det er svært at reflektere over egne handlinger uden at føle sig angrebet, selvom man bad om rådet.

Anonym skriver:

Men jeg synes heller ikke, du går efter manden. Du påpeger, at der er uoverensstemmelse mellem handlinger og konsekvenser. Alting kan jo i sidste ende føres tilbage til manden. Altid. 

For mig at se, så går man efter manden, hvis man påpeger, at TS er en dårlig mor. Det ser jeg ingen steder. 

Det er jo forslag til at løse en problematik, som TS selv har opstillet og spurgt om råd til? Ingen peger fingre af hende. De fleste skriver, at de godt kan forstå hendes reaktion, men at den er uhensigtsmæssig (ud fra deres råd - som TS har bedt om) 

Ofte ses det herinde, at flere føler sig overrumplede, når de så får et svar, der ikke er i overensstemmelse med deres eget. Når folk bliver spurgt indtil, om de selv kunne være en del af problemet, så går de i baglås og føler sig anklaget - også selvom de spurgte om rådet. 

Jeg bliver selv lidt ked af at bruge tid på af formulere noget sobert og ordenligt, som er behæftet med min professionalitet. Men i det øjeblik, at det ikke stemmer overens med TS forestillinger - så opfattes det som, jeg går efter bolden. 

Ts siger jo: den her bold punkterer hele tiden. Hvad skal jeg gøre. Jeg sparker den hårdt allerede. 

Når der så bliver svaret “måske skulle du ikke sparke så hårdt, og i i stedet lappe den”, så bliver det set som er angreb, fordi man ikke siger “spark mere!” 

så skal man vel i stedet lave en debat, der lyder “min 9-årige lyver og bliver ved  og kalder mig grimme ting. Fortæl mig at jeg gør det rigtige” 

Det er trist. For det er sådan nogle gode debatter - og jeg reflekterer bestemt over det med, om straf kan have positive effekter. Og der er helt sikkert nogle, hvor det virker. Men det gør det netop ikke for TS. 

Men for at føre tanken videre, så handler det nok også om, at det er svært at reflektere over egne handlinger uden at føle sig angrebet, selvom man bad om rådet.

Meget enig, men alligevel kan jeg godt forstå det måske kan være meget at sluge på en gang. 

Og så kommer den famøse erfaring lige igen  jeg oplever tit, at forældre måske afviser i første omgang, men når de har haft lidt tid hjemme, opdaget det måske ikke var et angreb men et velment råd (som jeg i den her tråd er blevet gjort opmærksom på åbenbart kan være negativt ladet som begreb), så adopteres de dele som giver mening. Så måske en debat her alligevel synker ned og giver refleksioner. 

Som du, kommer jeg da også til at reflektere over begrebet straf - er der nogen gange, hvor det faktisk er givtigt, er der gange jeg ruger det uden at tænke over det osv. 

Det har også fået mig til at reflektere over begrebet konsekvens, for det er som om en sur mor, en alvorlig snak, en moralprædiken åbenbart ikke anses som konsekvens. Og hvis flertallet af eleverne jeg møder i skolen, har den holdning: der faldt sgu ikke brænde og hun tog ikke min ipad, så det var ikke alvorligt. Hvis det er flertallet, så skal jeg da sadle helt om. 

Hvorimod mine børn, for hvem en sur mor er det værste de ved, de bliver totalt blæst bag over når alt straffes og ikke udløser en snak om, hvad kan du gøre næste gang. 

Hvordan skal man som professionel navigere mellem yderpolerne, så man både giver klart udtryk for; jo der var en konsekvens og det er absolut ikke acceptabelt, men heller ikke skræmmer en anden flok?

Nå nu er min halve barn syg slut, og skal ind og navigere i en 1. klasse og tale med dem om jul, traditioner mm. Tænker faktisk den her tråd har givet mig stof til eftertanke, så vores første filosofiske emne bliver noget om straf og konsekvens - vi har haft om Kain og Abel, så den kan sagtens tages op igen. 

Anonym skriver:

Jeg ønsker svar fra andre der deler min tilgang. 

Jeg spurgte ikke ind til hvad jeg kunne gøre.anderledes, men ind til andre i samme situation. 

Bliver noget nysgerrig om din datter har kaldt dig luder før, om i har haft skærmydslen før ?, eller om du bare slår ekstremt hårdt ned over et ord der er “prøvet” første gang der hjemme ?