Svigermor/farmor Vil passe baby!

BienBlomsten skriver:

Jeg synes desværre der er en lidt hård tone i denne debat, og en lidt løftet pegefinger.

Som jeg læser det er dit udgangspunktet for dit indlæg : hvordan håndterer jeg det. 

For mig lyder det ikke til at du afviser at dit barn skal have en god relation til farmor, men at du endnu ikke er tryg og har tillid til at indfri farmors forventninger. 

Muligheder:

Vælge at prioritere at ses med farmor oftere, så barnebarnet og hende lærer hinanden bedre at kende.

At være ærlig omkring at du ikke er helt klar til længere tids pasning, men forslå at starte i det små. Måske at farmor kommer forbi og går en tur med barnet, at farmor kommer hjem til jer og passer barnet mens du handler ind, at far besøger farmor med barnet, små skridt er ok!

Små skridt kan være en god måde at oparbejde tillid på. Og for at få tillid kræver det også at man viser lidt tillid. 

Og så kan man måske på en god måde sige til farmor at det er dejligt at hun gerne vil passe og være en del af barnets liv, og at det ønsker man også selv at hun er. Men at det handler ikke om at indfri hendes behov og forventninger, det handler om barnets og om ens egne, især til at lande i forældrerollen. At du udskyder hendes ønske om pasning, er ikke det samme som en afvisning. 

Jeg ser det ihvertfald ikke så sort og hvidt. 

Pøj pøj

 

Tusinde tak, jeg synes det lyder som en god fremgangsmåde! 

Jeg tror bare at jeg er så meget førstegangsmor og i mine hormoners vold, at jeg ikke ser mulighederne, men kun oplever at en kvinde jeg ikke kender godt nok, vil afskille mit barn og jeg ad. 

God pointe med at udskydelse ikke er en afvisning! Det tager jeg virkelig med mig! 

Anonym skriver:

Det er slet ikke noget problem at hun er introvert som menneske, det gør bare at jeg har svært ved at nå ind til hende og lære hende at kende. Hvis jeg havde bedre mulighed for det, så ville jeg også være mere tryg ved at hun skal passe :-)

Hvad med at invitere hende på en kop kaffe på tomandshånd, hvor I har rigtig god tid.

Du kan prøve at spørge nærmere ind til hende og give udtryk for, at du ønsker, at dit barn får et nært forhold til hende, og at I kan få brug for pasning på sigt, når jeres datter er blevet lidt større.

Det er måske nemmere, hvis I bare er jer to.

Maricella skriver:

Uh det stritter på mig med alle de "hun har jo opfostret din mand, så hvor galt kan det gå" kommentarer.  Det kan jo godt være det er gået ok, men jeg ved da at både min mand og jeg har nogle "ar på sjælen" som, når vi ser hvordan vores forældre er overfor vores børn, er tydeligt stammer fra vores egen barndom. Selvom vi klarer os godt i dag, betyder det jobikke det har været nemt. Og vi har hver isæt lagt rigtig meget arbejde i at blive dem, vi er i dag.

Af samme årsag er det fuldstændig udelukket at bedsteforældre passer vores unger, før de er store nok til at sige fra verbalt og gå fra en situation. Det er også vigtigt for os at vores børn har øvet den her grænsesætning og er blevet komfortabel med den. I praksis betød det at der først var tale om pasning fra 1,5 års alderen. Og først ved to år strakte pasningen sig over 1,5 time. Det længste de har været passet er 2-3timer.

Det handler om at de netop har svært ved at læse nonverbale signaler. Det handler altså ikke om at de ikke får lov at være sammen osv. Men vi skal være trygge og sikre på at vores børns grænser ikke bliver overskredet.

De har da også snakket om pasning fra 2mdr alderen. Og hver gang har vi bare sagt "jo tak, det husker vi til vi får brug for det" og så har den ikke været længere. 

At svigermor er introvert har ikke noget at gøre med hendes evne til øjenkontakt med en baby, måske du ser på hende med lidt for forbeholdne briller?

Jeg er for øvrigt modstander af at bedsteforældre passer "for sjov" altså udelukkende fordi de synes det er sådan man gør. Jeg ved andre er dybt uenige. Men lige såvel som mine piger ikke skal gå i prinsessetøj (de hader prinsesser) fordi jeg synes det er sødt og hyggeligt, skal de heller ikke passes for at bedsteforældrene kan få dyrket deres ego

Tusinde tak fordi du gav dig tid til at svare! 

Ift. “Hun har opfostret din mand”-kommenterer er jeg helt enig med dig! Det er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel! 

Jeg synes det med at blive passet for sjovt, er en god vinkel! Jeg føler hele tiden at jeg bliver presset med “jamen du trænger da også til at pause fra jeres barn” ØH NEJ!? 

Tommelise skriver:

TS skriver ikke noget om, at hendes mand har haft en svær barndom. Det kan selvfølgelig godt være, det er ikke til at vide. 

Men hun lægger stærkt vægt på, at svigermor er introvert.

Det lyder, som om svigermor ikke får en chance.

Og jeg synes faktisk, det er en god idé at bedsteforældre passer "for sjov", da en god relation kan være guld værd. 

Som flere skriver, behøver det ikke at være lige nu eller i lang tid ad gangen. 

Men som jeg læser det, har TS meget svært ved at give slip og stole på, at andre kan passe hendes barn. 

Helt korrekt! Det har jeg, og det at hun er introvert, gør at jeg har vildt svært ved at komme ind på livet af hende. Så bliver det endnu mere svært for mig at lade hende passe baby, fordi jeg er naturligvis er mere tryg ved folk jeg føler jeg kender. 

Anonym skriver:

Tusinde tak fordi du gav dig tid til at svare! 

Ift. “Hun har opfostret din mand”-kommenterer er jeg helt enig med dig! Det er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel! 

Jeg synes det med at blive passet for sjovt, er en god vinkel! Jeg føler hele tiden at jeg bliver presset med “jamen du trænger da også til at pause fra jeres barn” ØH NEJ!? 

 

Og du skal heller ikke på nogen måde lade dig presse før du også er klar, det er vigtigt ��

Folk mener det i bedste mening, men evt kan du tilgå det med humor- se på dit barn og sige "hold da op, pause? Jeg kan slet ikke forestille mig at være væk fra dig nogensinde! Du er jo så nuttet og dejlig! Ved du hvad, jeg hopper sgu med i kufferten når du flyttet hjemmefra!"  Og så kys og kram og sig til personen "jeg forstår godt du vil have alenetid, og så snart jeg får brug for en pause, skal jeg nok huske dit tilbud, men lige nu er det slet ikke mit behov at vi skal undvære hinanden" det har jeg brugt med god effekt ihvert fald ��

Soonmom skriver:

Så er det da bedre at farmor kommer oftere forbi når forældrene er der end at lade hende passe et barn hun reelt ikke kender 

Og at de sjællent ser farmor kan jo også være fordi farmor ikke vil, og så har hun ikke rigtig "krav" på at passe, hvis hun ikke vil gøre en indsats for at lære hendes barnebarn at kende 

Præcis, jeg har sagt så mange gange at hun bare skal komme forbi. Vi bor 10 km fra hinanden! Men det er ikke sket endnu! 

Jeg oplever at hun gerne vil have baby alene og ikke er med på at lære baby at kende, mens jeg er til stede. Jeg tror hun synes det er svært mår jeg er der. Men hun viser bare ikke særlig meget forståelse for børn, så jeg er lidt obs, det skal jeh være ærlig at sige! 

Men en skulle jo fortælle svigermor at babyer ikke kan holde hovedet selv ��

Anonym skriver:

Helt korrekt! Det har jeg, og det at hun er introvert, gør at jeg har vildt svært ved at komme ind på livet af hende. Så bliver det endnu mere svært for mig at lade hende passe baby, fordi jeg er naturligvis er mere tryg ved folk jeg føler jeg kender. 

 

Det kan være svært, hvis der er mange mennesker, så jeg synes, du skal prøve at få hende på tomandshånd.

Anonym skriver:

Præcis, jeg har sagt så mange gange at hun bare skal komme forbi. Vi bor 10 km fra hinanden! Men det er ikke sket endnu! 

Jeg oplever at hun gerne vil have baby alene og ikke er med på at lære baby at kende, mens jeg er til stede. Jeg tror hun synes det er svært mår jeg er der. Men hun viser bare ikke særlig meget forståelse for børn, så jeg er lidt obs, det skal jeh være ærlig at sige! 

Men en skulle jo fortælle svigermor at babyer ikke kan holde hovedet selv ��

Prøv at invitere hende på en bestemt dato og et bestemt klokkeslet.

januar16 skriver:

Jeg kan godt følge dig. Min mand synes også bare at hans mor skulle have lov til at passe (og gerne meget tidligt).

Det havde jeg ikke lyst til da:

1) jeg havde ikke behov for at få vores barn passet ude da han var helt spæd

2) Farmor ville gerne have vores barn selv, men viste ingen interesse i at lære barnet at kende i trygge og rolige omgivelser. Vi så kun mine svigerforældre til familiearrangementer det første lange stykke tid (hele min barsel). Dvs. der var ikke ro til at sidde stille og hygge. Desuden kunne hun slet ikke læse barnet. Så når baby begyndte at klynke nægtede hun at aflevere, men gik i stedet ind i et andet rum med baby. Hvorefter hun så returnerede med et meget ulykkeligt barn, som jeg ikke bare lige kunne trøste. Vi endte flere gange med at tage hjem, for at få ro på baby så vi kunne trøste. Og det var ikke bare enkelte gange, men hver eneste gang. Det første år fik jeg aldrig andet end et grædende barn igen.

 

Jeg er ikke i tvivl om at svigermor gerne vil. Hun er bare ikke god til at læse og respektere baby. 

Nu hvor barnet er blevet ældre og selv kan sige til og fra tydeligt nok til at hun forstår det, så har jeg ikke noget problem med at hun passer. Men selvom vi bor i samme by, så er det meget sjældent at vi ser svigerforældrene på deres initiativ. Vi sørger selv for at holde kontakten..

Man skulle tro vi havde samme svigermor!!! Tak fordi du skrev ♥️

Jeg beklager at jeg fik skrevet introvert som noget negativt! Det er bestemt ikke sådan ment! 

Så undskyld hvis jeg stødte nogen!

det eneste jeg ville beskrive med det, var at jeg har svært ved at komme ind på livets af svigermor, hvilket gør mig utryg ift. Pasning! Udelukkende fordi jeg ikke kender hende nok! Jeg mener på ingen måder at det gør folk til dårligere mennesker, end ekstroverte!! 

Udover det skulle jeg have tilføjet at jeg mange gange har lagt op til samvær, hvor jeg er til stede med baby! Det har svigermor ikke taget imod min oplevelse er at hun vil have baby alene! 

Det er jeg bare slet ikke klar til! 

Tusinde tak for alle jeres forskellige svar også de mere hårde beskeder! Jeg har godt af at blive rusket lidt, så jeg ikke forsvinder helt ind i baby-symbiosen ;-)