Svigermor/farmor Vil passe baby!

Farmor eller mormor, et halvt år synes jeg er tidligt - og også om 3-4 måneder  Derudover skal du være lige så tryg som far, men dette kan i sagtens være med til ved at invitere hjem til jer eller besøge hende.

Min datter har et fint forhold til både mormor/morfar og farmor/farfar selvom hun var 2,5 år før hun blev passet en aften. Man behøver ikke at blive passet for at få et godt forhold til dem 

Hun er stadig lille så jeg synes slet ikke at i skal have den samtale endnu omkring pasning, vent til i begge er klar 

Jeg forstår dig godt. Og man skal selvfølgelig ikke aflevere sit barn til en man er utryg ved. Det ville jeg i hvert fald ikke gøre. 

Den her snak om introvert. Selvfølgelig kan man være en fantastisk farmor eller mor, som introvert. Men der hvor det er et problem, er jo at du ikke kender farmor. Måske deltager hun sjældent i arrangementer. Måske opsøger hun ikke kontakt eller besøg hos jer og hendes barnebarn. Det er vel her problemet er? Det er svært at få en tidlig og stærk relation, hvis farmor ikke ser jeres barn så tit. 

Bottom line: jeg ville ikke lade farmor passe før i er trygge ved det. Måske fortæl hende det? At i synes at de skal opbygge en relation inden det bliver relevant? 

Tommelise skriver:

Nej, barnet kender ikke automatisk farmor, men det er jo netop derfor, det kan være en god idé at gøre noget for, at barnet kommer til at kende farmor.

 

 

Så er det da bedre at farmor kommer oftere forbi når forældrene er der end at lade hende passe et barn hun reelt ikke kender 

Og at de sjællent ser farmor kan jo også være fordi farmor ikke vil, og så har hun ikke rigtig "krav" på at passe, hvis hun ikke vil gøre en indsats for at lære hendes barnebarn at kende 

Soonmom skriver:

Så er det da bedre at farmor kommer oftere forbi når forældrene er der end at lade hende passe et barn hun reelt ikke kender 

Og at de sjællent ser farmor kan jo også være fordi farmor ikke vil, og så har hun ikke rigtig "krav" på at passe, hvis hun ikke vil gøre en indsats for at lære hendes barnebarn at kende 

Der er jo netop ingen, der skriver, at hun skal passe, før barnet har lært hende nærmere at kende.

Jeg kan ikke vide det, men jeg tror ikke, at farmor ikke vil gøre en indsats for at lære barnet at kende.

Jeg tror, hun kan mærke TS´s modvilje mod hende, og det lyder, som om hun ikke rigtigt får en chance.

Tommelise skriver:

Der er jo netop ingen, der skriver, at hun skal passe, før barnet har lært hende nærmere at kende.

Jeg kan ikke vide det, men jeg tror ikke, at farmor ikke vil gøre en indsats for at lære barnet at kende.

Jeg tror, hun kan mærke TS´s modvilje mod hende, og det lyder, som om hun ikke rigtigt får en chance.

Jeg synes så ud fra ts indlæg at det lyder som om farmor ikke rigtig gider yde en indsats for at lære hendes barnebarn at kende, for jeg gætter på når de kun ser hende 6 gange om året og ts understreger at hun er introvert at det er fordi hun heller ikke tager imod invitationer til at komme forbi til kaffen (men det ved jeg self ikke, det var bare fordi jeg tænker der var en mening med at ts beskriver hende som introvert) 

Jeg kan godt følge dig. Min mand synes også bare at hans mor skulle have lov til at passe (og gerne meget tidligt).

Det havde jeg ikke lyst til da:

1) jeg havde ikke behov for at få vores barn passet ude da han var helt spæd

2) Farmor ville gerne have vores barn selv, men viste ingen interesse i at lære barnet at kende i trygge og rolige omgivelser. Vi så kun mine svigerforældre til familiearrangementer det første lange stykke tid (hele min barsel). Dvs. der var ikke ro til at sidde stille og hygge. Desuden kunne hun slet ikke læse barnet. Så når baby begyndte at klynke nægtede hun at aflevere, men gik i stedet ind i et andet rum med baby. Hvorefter hun så returnerede med et meget ulykkeligt barn, som jeg ikke bare lige kunne trøste. Vi endte flere gange med at tage hjem, for at få ro på baby så vi kunne trøste. Og det var ikke bare enkelte gange, men hver eneste gang. Det første år fik jeg aldrig andet end et grædende barn igen.

Jeg er ikke i tvivl om at svigermor gerne vil. Hun er bare ikke god til at læse og respektere baby. 

Nu hvor barnet er blevet ældre og selv kan sige til og fra tydeligt nok til at hun forstår det, så har jeg ikke noget problem med at hun passer. Men selvom vi bor i samme by, så er det meget sjældent at vi ser svigerforældrene på deres initiativ. Vi sørger selv for at holde kontakten..

Soonmom skriver:

Jeg synes så ud fra ts indlæg at det lyder som om farmor ikke rigtig gider yde en indsats for at lære hendes barnebarn at kende, for jeg gætter på når de kun ser hende 6 gange om året og ts understreger at hun er introvert at det er fordi hun heller ikke tager imod invitationer til at komme forbi til kaffen (men det ved jeg self ikke, det var bare fordi jeg tænker der var en mening med at ts beskriver hende som introvert) 

Vi læser det nok meget forskelligt. 

At man er introvert betyder ikke nødvendigvis, at man siger nej til en invitation. Men måske bliver hun slet ikke inviteret.

TS får det nærmest til at lyde, som om introvert er en diagnose. Og det lyder ikke, som om TS forsøger at lære svigermor nærmere at kende. 

Jeg synes, det lyder, som om svigermor er i klemme.

Ingen af os kan vide, hvad der er op og ned, og det lyder ikke til, at TS har lyst til at forklare sig nærmere. Det behøver hun jo heller ikke.

Tommelise skriver:

Så har jeg tolket dit "for sjov" forkert.

For når jeg selv skriver "for sjov", så mener jeg, at der ikke er et pasningsbehov, men at man synes, det er vigtigt, at bedsteforældre og børnebørn får et stærkt bånd.

Jeg respekterer fuldt ud dine og din mands grunde til ikke at have lyst til at lade jeres forældre passe et meget lille barn.

Men når TS skriver, at svigermor er introvert, og at hun (altså TS) har svært ved at læse hende, så skulle hun måske selv gøre en indsats for at lære at læse svigermor - for selv at lære hende bedre at kende og for, at barnet lærer hende bedre at kende.

Og det kan jo netop ske ved besøg, hvor der ikke er en masse andre mennesker og ved, at svigermor måske ser efter den lille, mens mor er til frisøren eller til en hurtig kop kaffe hos en veninde.

Mht til svigermødre/farmødre så tror jeg helt generelt, at man skal passe på med ikke at se spøgelser.

Selvfølgelig er der nogle, der er forfærdelige, men jeg synes, der er mange tråde med farmødre, der knap må holde deres barnebarn.

Jeg har selv haft enormt stor glæde af mine bedsteforældre, og mine søskendes børn har også meget tætte bånd til både deres biobedsteforældre og bonusbedsteforældre.

Min niece har også tidligt ladet sin og sin kærestes datter passe hos min søster og svoger - nogle gange med overnatning.

Der er meget stor forskel på børn, og derfor kan man ikke generalisere. Men i vores famiilie tror jeg, det har betydet meget, at mine søstre og svogre har signaleret til deres børn "jeg er helt tryg ved, at du bliver passet af bedste" 

Nogle gange synes jeg da også, at min svigermor siger nogle mærkelige ting, men for pokker hvor har hun gjort et godt "job" med at opdrage min kæreste og hans brødre. Han var ikke blevet det mennesker, han er uden hende (og faderen).

Jeg tror vi er ret enige 

Ts må gøre en indsats for at skabe et tillidsfuldt forhold, hvis hun ønsker at imødekomme at barnet skal passes. Og det sker gennem jævnlig besøg med få mennesker og rolige omgivelser. Hun skal bestemt ikke lade barnet passe hvis hun er utryg i relationen og utryg ved om farmor kan passe barnet på fornuftig måde 

Og ja det virker at udstråle "jeg er tryg" men babyer og børn opfanger det så tydeligt, hvis det er "fake", og det tror jeg kan gøre tingene værre. Så hvis ønsket er at farmor på sigt skal kunne passe, så er det nu grundstenene skal lægges, og da har ts et ansvar

Jeg forstår ikke hvorfor et barn skal passes i den alder. Vi har lige netop rundet de 3,5 år før vi fik passet og jeg lå søvnløs det halve af natten�� barnet elskede det derimod. Men indtil 2,5 alderen var det ikke slet ikke barnets behov. Nu bliver det konstant efterspurgt..

Mon ikke du får det langt bedre med det når dit barn bliver ældre og forhåbentlig stråler af glæde ved at skulle hjem til farmor? Sådan har jeg det ihvertfald..

Black Rose skriver:

Jeg synes altså også du virker noget rigid ifht pasning hos svigermor. Du får det til at lyde som om, at det får hun bare aldrig lov til. Min egen mor (og svigermor) glædede sig da også helt vild til, at de kunne få lov at passe vores barn, så det blev der også snakket om, da barnet var meget lille. Jeg tror virkelig du skal prøve at løsne op og eventuelt guide svigermor til at se dit barns behov, når I er sammen. Gør noget aktivt for en tættere relation, må være det bedste råd. Dit barn vil elske at have alle sine bedsteforældre på banen, når hun bliver ældre 

 

En anden ting. Hvorfor pokker er det et problem, at svigermor er introvert? Det er både jeg og min mand også, men vi er da på ingen måde dårligere forældre af den grund 

 

Husk på - svigermor har faktisk selv haft børn og opfostret din mand, så noget må hun alligevel kunne 

Det er slet ikke noget problem at hun er introvert som menneske, det gør bare at jeg har svært ved at nå ind til hende og lære hende at kende. Hvis jeg havde bedre mulighed for det, så ville jeg også være mere tryg ved at hun skal passe :-)