Svigermor/farmor Vil passe baby!

BAE skriver:

Og det er HANS mor, og HANS baby som han også kender bedst. Han stoler vel på sin mor, lige som at TS stoler på sin. 

Det er DERES barn, ikke kun hendes.. 

 

Stakkels farmødre. Hvad ville mødre dog gøre, hvis deres mænd sagde; Din mor må ikke passe, jeg stoler ikke på hende... Nøj der ville værre ramaskrig og det vil komme som indlæg på en side som det her; Min mand er uretfærdig... 

 

Det tror jeg ikke engang. Hvis man er så selvretfærdig som vi ofte ser herinde, så ville de mødre da bare tage ungen og placere ude ved mormor alligevel. Far ved jo intet om børn, og slet ikke DET barn som hun har båret i maven og været på barsel med, så hans mening tæller slet ikke.......

Mor11 skriver:

Det tror jeg ikke engang. Hvis man er så selvretfærdig som vi ofte ser herinde, så ville de mødre da bare tage ungen og placere ude ved mormor alligevel. Far ved jo intet om børn, og slet ikke DET barn som hun har båret i maven og været på barsel med, så hans mening tæller slet ikke.......

Præcis. Stakkels de fædre og børn der lever under at der kun er mor der bestemmer der hjemme.

Når man har fået et barn sammen, er man sammen om beslutningerne. Mænd kan jo ikke gøre for at de ikke kan bære barnet. 

BAE skriver:

Og det er HANS mor, og HANS baby som han også kender bedst. Han stoler vel på sin mor, lige som at TS stoler på sin. 

Det er DERES barn, ikke kun hendes.. 

 

Stakkels farmødre. Hvad ville mødre dog gøre, hvis deres mænd sagde; Din mor må ikke passe, jeg stoler ikke på hende... Nøj der ville værre ramaskrig og det vil komme som indlæg på en side som det her; Min mand er uretfærdig... 

 

Nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv, men hvis min  mand sagde sådan, ville jeg med det samme spørge ind til hans synspunkt og hvad der gjorde ham utryg (lige som jeg for øvrigt også forventer han spørger ind til mig). Fordi det er VORES barn skal vi begge have det godt med de beslutninger, der bliver truffet. 

Vi aftalte ret hurtigt (efter nogle meget uheldige situationer da den første var spæd, hvor vores grænser blev overtrådt på skift, uden at den anden nødvændigvis havde set det som et problem) at vi tjekker op på hinanden, og har én af os det skidt med en beslutning/betænkeligheder, så er der veto-ret. Men vi har også lovet at det aldrig er et våben, så vi snakker og ser om "problemet" 1) er reelt? 2) kan løses? 3) kan indgås et kompromis omkring? 4) er det muligt at trykke på en "pyt"-knap for den der egentlig siger nej?