Barn nr 4

Anonym skriver:

Eet handler på ingen måde om ikke at gide at arbejde eller melde sig ud af arbejdsmarked ! 

Husk på der er forskel på om det er fysike skader der gør tingene eller om det er dovenskab ikke ! 

Tjah. Hvis du er så fysisk handicappet, at du står udenfor arbejdsmarkedet, hvordan vil du så hjemmepasse 2 vuggestuebørn? 

Jeg er nok bare ret træt af folk, som SAGTENS kan alt det, de gider, men når de bliver spurgt til selvforsørgelse, kaster de sig på sofaen og skriger op om deres depression, angst og ondt i ryggen. 

Jeg håber ikke, at du er én af dem. 

Anonym skriver:

Taaaak for dit nuanceret besked og tak for ikke at dømme . 

Man bliver noget trist over nogens beskeder . Og utrolig såret ! 

Jeg forstår simpelthen ikke man kan sættes sådan i bås der er nemlig kæmpe forskel om du passer børn eller arbejder . 

Jeg ville hellere end gerne arbejde fuldtid og bidrage men det er bare ikke en mulighed . 

Hun dømmer da for fuld smadder. Folk som ikke er enige har et råddent menneskesyn. Hvis det er den vej vi skal ned af så kan man da også sige det er et trist samfundssyn af have, hvis man sætter børn i verden man ikke selv kan forsørge.

Jeg vil lige understrege at det IKKE er sådan jeg har det, men får lyst til at give lidt igen på den anonyme. 

I forhold til din situation så skriver jeg i hvert fald, at jeg er helt klar over, at der sagtens kan være forhold, som gør at det svært at arbejde fuldtid, uden at det påvirker ens evner i forhold til børn. 

Man kan bare heller ikke sige at der SLET ikke er nogen sammenhæng mellem det at arbejde og så det at have børn. Begge dele giver belastninger og afhængig af personen vil der være overlap. Og jeg synes man skal have det hele med i sine overvejelser. 

Jeg kan da personligt sige at vi har et planlagt enebarn eftersom vi for lang tid siden erkendte at der ikke ville være overskud til flere hvis livet skal fungere både på famile- og arbejdsfronten.

Anonym skriver:

Min kæreste er i flex fordi han har fået 2 diskus som har gjort ham uistand til at arbejde fuldtid . Det er ikke fordi han som sådan er syg syg eller hvad man skal sige . 

Jeg derimod indrømmer gerne jeg har nogen helt andre ting der gør jeg skal i flex , men fordi man er flexjobber gør det ikke en til en dårligere forældre om man har 1-2 eller 7 børn (sker så aldrig) men bare fordi man ikke kan arbejde fuldtid betyder det ikke man ikke kan have overskud til sine børn . 

Der er os syge på kontanthjælp som får både 5-6 børn .  

synes det er så ærgerligt man sættes i bås om overskud fordi man enten er på kontanthjælp eller flexjobber og ikke har 37 timer dageligt . 

Jeg kunne os bare selv vælge st hjemmepasse feks i stedet de næste år så ville ingen tænke på om jeg havde overskud . 

 

Det er absolut ikke fordi jeg tænker man er en dårlig forældre - slet slet ikke.

Mere de grunde til man er på flex, kunne jo gøre man feks mere træt eller lign. Og derfor måske ikke havde overskuddet. Var mere det jeg mente i skulle have i tankerne.

Jeg synes det er hårdt med to børn, så tænker 4, især to helt små, må være drøn hamrende hårdt 

Loa skriver:

Det er absolut ikke fordi jeg tænker man er en dårlig forældre - slet slet ikke.

Mere de grunde til man er på flex, kunne jo gøre man feks mere træt eller lign. Og derfor måske ikke havde overskuddet. Var mere det jeg mente i skulle have i tankerne.

Jeg synes det er hårdt med to børn, så tænker 4, især to helt små, må være drøn hamrende hårdt 

Hov så misforstod jeg din besked . Det undskylder jeg selvfølgelig. 

Tusind tak for dit synspunkt  

for os er det ikke overskuddet  

IenFart skriver:

Hun dømmer da for fuld smadder. Folk som ikke er enige har et råddent menneskesyn. Hvis det er den vej vi skal ned af så kan man da også sige det er et trist samfundssyn af have, hvis man sætter børn i verden man ikke selv kan forsørge.

Jeg vil lige understrege at det IKKE er sådan jeg har det, men får lyst til at give lidt igen på den anonyme. 

I forhold til din situation så skriver jeg i hvert fald, at jeg er helt klar over, at der sagtens kan være forhold, som gør at det svært at arbejde fuldtid, uden at det påvirker ens evner i forhold til børn. 

Man kan bare heller ikke sige at der SLET ikke er nogen sammenhæng mellem det at arbejde og så det at have børn. Begge dele giver belastninger og afhængig af personen vil der være overlap. Og jeg synes man skal have det hele med i sine overvejelser. 

Jeg kan da personligt sige at vi har et planlagt enebarn eftersom vi for lang tid siden erkendte at der ikke ville være overskud til flere hvis livet skal fungere både på famile- og arbejdsfronten.

Tak for besked  

jeg er helt enig med dig . 

Vites problem er ikke overskud  

jeg ønsker ikke gå i detaljer omkring vites fulde situation fa folk er ekstrem dømmende  

Abracadabra skriver:

Tjah. Hvis du er så fysisk handicappet, at du står udenfor arbejdsmarkedet, hvordan vil du så hjemmepasse 2 vuggestuebørn? 

Jeg er nok bare ret træt af folk, som SAGTENS kan alt det, de gider, men når de bliver spurgt til selvforsørgelse, kaster de sig på sofaen og skriger op om deres depression, angst og ondt i ryggen. 

Jeg håber ikke, at du er én af dem. 

Du må have dig en dejlig dag og så kan vi to blive enige om at være uenige  

Abracadabra skriver:

Tjah. Hvis du er så fysisk handicappet, at du står udenfor arbejdsmarkedet, hvordan vil du så hjemmepasse 2 vuggestuebørn? 

Jeg er nok bare ret træt af folk, som SAGTENS kan alt det, de gider, men når de bliver spurgt til selvforsørgelse, kaster de sig på sofaen og skriger op om deres depression, angst og ondt i ryggen. 

Jeg håber ikke, at du er én af dem. 

Hvor skriver jeg at jeg vil hjemmepasse to vuggestue børn ? 

Jeg skriver det da kunne være en mulighed tidligere men aldrig at JEG VIL ! 

CKJ skriver:

Har I to på 1??? I er seje!!! Pøj pøj imorgen! 

Ja en som fyldte 4 den 9. Og tvillinger på et og en upser nu her men de er søde og nemme, så vi glæder os blot - og tak 

Anonym skriver:

Taaak for svar  

hvad har i været ude og købe til nr 4 nu de er tætte ? 

Jeg tænker meget over det økonomiske i det og hvad vi skal skaffe os nemlig ? 

I dag er man jo mest moderen køber man brugt, og man får jo næsten tøj gratis - men altså ja vi har jo alt fra de foregående så det mest stressende er hvad man skal ønske sig i dåb når man nu har alt  vi har intet købt 

IenFart skriver:

Hun dømmer da for fuld smadder. Folk som ikke er enige har et råddent menneskesyn. Hvis det er den vej vi skal ned af så kan man da også sige det er et trist samfundssyn af have, hvis man sætter børn i verden man ikke selv kan forsørge.

Jeg vil lige understrege at det IKKE er sådan jeg har det, men får lyst til at give lidt igen på den anonyme. 

I forhold til din situation så skriver jeg i hvert fald, at jeg er helt klar over, at der sagtens kan være forhold, som gør at det svært at arbejde fuldtid, uden at det påvirker ens evner i forhold til børn. 

Man kan bare heller ikke sige at der SLET ikke er nogen sammenhæng mellem det at arbejde og så det at have børn. Begge dele giver belastninger og afhængig af personen vil der være overlap. Og jeg synes man skal have det hele med i sine overvejelser. 

Jeg kan da personligt sige at vi har et planlagt enebarn eftersom vi for lang tid siden erkendte at der ikke ville være overskud til flere hvis livet skal fungere både på famile- og arbejdsfronten.

Så sat på spidsen har I valgt at nøjes med 1 barn og bidrage til samfundet, hvor andre kun har overskud til deres 4 børn, når de ikke bidrager til samfundet. Du arbejder altså, så andre kan købe mad, bleer og fodbolde til deres mange børn. Mens du selv kun har overskud til en enkelt barn... Ret tankevækkende. 

Herhjemme havde vi overskud til 2 børn og 2 fuldtidsstillinger. Flere børn har vi ikke overskud til, når arbejdet også skal passes. 

Ved man så en smule om social arv og arvelighed i tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver man MEGET bekymret. For forældre på offentlig ydelse, får meget hyppigt børn på offentlig ydelse - ligesom forældre i arbejde får børn i arbejde. 

Hvis forældre med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet så kun får 1-2 børn, og forældre med svag tilknytning til arbejdsmarkedet får 3-4 børn, så bryder velfærdsstaten sammen om 1-2 generationer.