Voldelig dreng

Mullemee skriver:

Ikke på daværende tidspunkt. Der forsøgte de alt det de kunne, men de andre pædagoger kunne ikke klare opgaven, så nej!

Har de talt med dig om det? 

Mullemee skriver:

Ikke på daværende tidspunkt. Der forsøgte de alt det de kunne, men de andre pædagoger kunne ikke klare opgaven, så nej!

Så var det jo fordi indsatsen (fra pædagogerne) ikke var den rigtige og altså ikke (!) fordi drengen ikke kunne nåes pædagogisk!!

Så ER han altså indenfor pædagogisk rækkevidde! 

/ Taco78 

Mullemee skriver:

Jeg synes, du har helt ret til at være bekymret. Altså, det er jo dit barn, det går ud over, så ja, du borer bare. Spørg ind til hvad personalet gør, for at hjælpe drengen, der har problemer. Bliver der sat ekstra personale på, så det ikke kommer til at gå ud over de andre børn?

I den børnehave hvor mine børn går, skulle den ældste på stue med to drenge, som hun kendte fra vuggestuen. Dem var hun ikke ret glad for, for de var voldige og reagerede ikke normalt. Børnehaven ansatte en pædagog, som KUN tog sig af de to drenge, så de kunne lære at agere hensigtsmæssigt i forhold til de andre børn, og så hun kunne nå at styre dem udenom mange af konflikterne. I dag er de super skønne drenge, men det holdt hårdt - især i det første år.

Hmmm, ja, jeg skal dog passe på med det for jeg ønsker heller ikke at "udspørge" om noget som ikke kommer mig ved. Jeg er blevet enig med min mand om at vi beder om en samtale.

Jeg synes du mangler lidt sans for virkeligheden.
Jeg tror simpelthen ikke at du har en så stor dreng der ALDRIG har slået. Du skriver som om din dreng er en engel og den anden dreng er djævlen "voldelig" (det synes jeg ikke er et ord man skal bruge om børnehavebørn.)

Jeg siger ikke at din dreng også har skyld i ALLE situationer, men man bliver næppe et direkte offer uden man har gjort noget for det. (og her kan det jo sagtens være "jeg gider ikke lege med dig fordi du slår") - Det kan også være modsat at din dreng søger ham og derfor også er mere udsat og måske også derfor din dreng nævner ham meget, hvis de søger hinanden kommer der jo også nemt konflikter.

Det kan sagtens være at der er tale om en dreng der har svært ved det sociale og det kan have mange årsager, men stol på at pædagogerne er over ham så meget så muligt og forsøger at løse det.
- Dette gøres i samarbejde med forældre, PPR, observationer af drengen socialt, sprogarbejde (hvis han har vanskeligheder ved det), familiehuse (hvis det er en resursesvag familie) mm.
Men kommer igen an på hvor stort problemet er

Da jeg skrev at min drengaldrig har slået nogen, så mente jeg i børnehaven (han har slået i vuggestuen da han var 1,5-2år, men vi har arbejdet med ham og lært ham ikke at slå). Og det har han ikke. Også ifølge pædagogerne. Så nej, jeg mangler ikke "lidt sans for virkeligheden". For os er det vigtigt at vores barn sætter ord på følelser frem for at slå. Det har vi længe arbejdet med.

Min dreng bliver måske offer fordi han giver alle en chance. Hvis et barn bliver holdt udenfor, så er det min søn der leger med det barn. Men føler han sig truet eller bliver bange, så siger han selvfølgelig nej til at lege (observationer fra pædagogerne). Det kan være at det er derfor at ham den voldelige dreng slår ham.

Drengen, der er tale om her, kommer fra en familie fra Mellemøsten (intet imod dem, vi er også fra et andet land). Drengen er meget intelligent, veltalende, charmerende, og kan være rigtig flink og virke velopdragen når det er til hans fordel. Desværre er han også meget manipulerende, og har sin lille marionetdukke som han overtaler til at mobbe de andre børn. Også slå hvis det er nødvendigt.

Problemet er efterhånden blevet så stort at jeg overvejer at flytte min dreng. Først vil jeg dog bede om en samtale med pædagogerne.

StineW79 skriver:

Der hvor jeg har arbejdet, mandsopdække vi så vidt muligt, det/de børn, som kunne have uhensigtsmæssig adfærd. Det betød at vi ku nå at afværge og hjælpe barnet, så der ik opstod voldsomme ting, hvor det ku undgås. Men desværre er det jo bare ik altid muligt, at være over dem hele tiden. 

Vi havde ppr inde over. De er dygtige til at gi nye synsvinklen, på hvad man som voksen ka gøre for at hjælpe barnet, da de ser på relationer, finder barnets stærke kompetancer osv. Desværre ka der bare være lang ventetid. 

i mine børns børnehave, har de kørt ud fra samme princip.

Syntes klart, at du som forældre sagtens ka fortælle pædagogerne, hva du forventer. Nemlig at de holder øje med at dit barn ik blir udsat for trælse oplevelser. Vh Stine 

Kære Stine,

Tak for dit konstruktive svar. Præcist det jeg eftersøgte.

Jeg har talt meget med min mand de sidste par dage og vi er blevet enige om at bede om en samtale med pædagogerne. Så satser vi på at der kommer lidt ro på.

Tak 

Måskemor skriver:

Fuldstændig enig med dig, Soonmom! Det er helt normalt at små børn slår for at komme i kontakt. Min søn på 2 år gjorde det også en periode, indtil han fik lært, at det ikke er sådan man gør. Og han er fuldstændig normal, alderssvarende og bestemt inde for pædagogisk rækkevidde.

Jeg synes, det er bekymrende at se hvor lidt forståelse folk har for andre børns reaktionsmønstre. Især når det drejer sig om så små børn! Det er bekymrende fordi, at vi som voksne er forbilleder for hvordan vores børn skal være med deres omgivelser. Og hvis vi som voksne er så lidt rummelige, så bliver vores børn det heller ikke! 

Jeg kan godt forstå at børn på 2 slår for at komme i kontakt med andre. De har jo ikke ordentligt sprog endnu og det at slå er en anden mulighed. Fuld forståelse for det.

Men en 5 årig (snart 6) dreng, som er veltalende og som slår og manipulerer når han ikke får sin vilje, DET er noget helt andet i min verden. 

Jeg vil meget gerne være rummelig, men der er også grænser for min rummelighed når det kommer til mit barn. Punktum!

Desuden er der forskel på et barn på 2 der slår dig for din opmærksomhed og et barn på 5 som gør det gang på gang og slår flere børn. Come on!

Julestjerne skriver:

Øv, hvor er det trist at læse at det er flere der har den tilgang at børn der slår er uden for pædagogisk rækkevide. Jeg har både i mit arbejde og pga. et af mine børns udfordringer været til møder med pædagoger, lærere og folk fra PPR og det mest fornuftige jeg har hørt i den forbindelse er en skoleleder som sagde:

”Børn gør det rigtige - hvis de kan!” 

... og det gør børn og da i særdeleshed så små børn som der er tale om her. 

Selvfølgelig skal man ikke ignorere at ens barn bliver bidt, sparket, slået, drillet eller hvad det kunne være. Men hvis man ellers har tiltro til de ansatte der hvor ens barn nu går, så er man nødt til at give dem tid og plads til at arbejde med det barn som har udfordringer. 

Jeg plejer at have tiltro til se voksne i børnehaven, men pædagogens reaktion, da jeg spurgte ind til episoden, får mig nu alligevel til at tvivle. Hvis jeg kigger på hwndes reaktion og det min søn fortæller mig, så fornemmer jeg at det der skete, ikke bare var "han har slået mig" men at det var mere voldsomt end det plejer at være denne gang. Jeg kan også se det når jeg afleverer min dreng om morgenen. Det er ikke sjovt at gå fra en grædende dreng.

Men jeg gider ikke spekulere mere. Jeg beder om en samtale .

Loa skriver:

Tror nu nok de fleste gerne vil være rummelige og så videre over for andres børn, men mon nogen vil lade det gå ud over deres eget barn, mens det andet barn lærer de sociale spilleregler? Øh nej tak.

Skal man accepterer at ens barn får slag, hver dag måske, fordi et andet barn måske har vanskeligheder/udfordringer hjemme eller andet? 

Det betyder jo ikke at man ikke har sympati med det andet barn, bare fordi man ikke ønsker at det går ud over ens eget barn.

Præcist Loa. 

Da jeg startede med at høre drengens navn derhjemme "X driller, skubber, spytter, slår, sparker..." Tog jeg det ikke seriøst i starten. Tænkte det var børnelege og reagerede ikke på det. Men det blev værre og værre og min dreng gik fra at være glad for børnehaven til at være bange... Så indså jeg alvoren ved det. 

Måskemor skriver:

Jeg ser ikke i TS opslag, at hendes søn bliver slået hver dag. 

I øvrigt var mit svar nu mest en reaktion på den voksne som en enkelt gang var blevet slået i garderoben af et barn, og herefter konkluderede, at barnet var uden for pædagogisk rækkevidde. 

Men jeg er da enig i, at man ikke skal acceptere hvis ens barn bliver slået systematisk og på daglig basis, men jeg synes generelt i tråden (og i en lignende debat herinde ang. bid) at folk er meget hurtige til, at pege fingre, diagnosticere og sætte markater på andre børn. Og der er sådan set DET jeg reagerer på. Man skal altid varetage sit eget barns interesser, men når børn er sammen må man også regne med konflikter. Måske er det næste gang dit eget barn som slår, og så er det bestemt ikke rart hvis de andre forældre dømmer dit barn udfra en meget lille brøkdel af en sammenhæng.

Han bliver mobbet hver dag, slået et par gange om ugen. Sidst tog den store dreng min drengs bil og tog den med hjem. Vil ikke aflevere den igen.

Anonym skriver:

Kære Stine,

Tak for dit konstruktive svar. Præcist det jeg eftersøgte.

Jeg har talt meget med min mand de sidste par dage og vi er blevet enige om at bede om en samtale med pædagogerne. Så satser vi på at der kommer lidt ro på.

Tak 

Var så lidt. Vh Stine