Voldelig dreng

Hej med jer

Min dreng på 4 startede i ny stue i børnehaven i februar måned. Han er en rigtig "drenge dreng" og elsker at lege med biler, dinosaurer, osv. Han har aldrig slået nogen. Han har et par kammerater som han er glad for og som han leger godt med. Men...

Der er en 5-årig dreng på stuen, som han har nævnt ved flere lejligheder. Drengen slår, sparker og spytter på de andre. Han har slået min dreng flere gange. Han har taget min drengs legetøj og når min dreng ikke gør som han siger, så bliver han slået. 

Her den anden dag bliver jeg mødt af en pædagog som fortæller mig at den voldelige dreng har slået min dreng (og at min søn ingen andel havde i det) og at de har håndteret situationen, talt med ham og hans forældre. Drengen har undskyldt over for min søn. Hun forklarer at de har taget hånd om det og at de holder øje med ham. Men jeg fik også en fornemmelse af at jeg ikke skulle spørge ind til detaljerne. Min søn fortalte mig at drengen havde slået ham 4 gange...

Dagen efter fortæller han mig at drengen havde knyttet næven og var på vej til at slå ham igen, men at en voksen havde set det og havde stoppet ham.

Nu sidder jeg tilbage med en mærkelig følelse. Skal jeg bore i det? Spørge mere ind til situationen?

Hvad gør pædagogerne/ledelsen egentligt når de har en voldelig dreng i børnehaven, som over en længere periode slår og sparker andre børn?. Jeg ved at de før har haft fat i forældrene ifm et andet barn han har slået. 

Måske er der pædagoger herinde som kan svare mig på det? Er der konsekvenser for den opførsel hvis det ikke bliver bedre? 

Sikke en trist holdning dit indlæg bærer præg af, synes jeg. Et voldeligt barn.. Konsekvenser.. At et barn på den alder har så udadreagerende en adfærd kan have så mange grunde. Jeg arbejder i psykiatrien med børn i den alder, og mange får vi en med netop udadreagerende adfærd. Mange af dem har socialkognitive vanskeligheder og har svært ved at aflæse de sociale spilleregler og de mange signaler, der er på spil i de kontekster. De slår, fordi de misforstår eller bliver stressede. Det kunne også være et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse. Eller autisme. Eller et barn der ikke mødes på en hensigtsmæssig måde derhjemme, og som derfor bliver udadreagerende. Det jeg prøver at sige, at børn prøver altid at gøre deres bedste. Ingen børn er onde - de reagerer ud fra de forudsætninger, de har med sig.

Det er selvfølgelig okay at synes, at det er hårdt, at dit barn er offer. Men nej. Jeg synes ikke, det er noget du skal grave eller bore i. Pædagogerne er åbne og håndterer situationen. Du har ikke krav på flere informationer, men må stole på de håndterer det bedst de kan, når du har de informationer du har. 

Hvis det var mig, kunne jeg faktisk overveje at invitere drengen og hans forældre hjem på en legeaftale. Man ved aldrig, hvad der sker bag lukkede døre, eller hvordan den stakkels dreng har den adfærd. 

Anonym skriver:

Sikke en trist holdning dit indlæg bærer præg af, synes jeg. Et voldeligt barn.. Konsekvenser.. At et barn på den alder har så udadreagerende en adfærd kan have så mange grunde. Jeg arbejder i psykiatrien med børn i den alder, og mange får vi en med netop udadreagerende adfærd. Mange af dem har socialkognitive vanskeligheder og har svært ved at aflæse de sociale spilleregler og de mange signaler, der er på spil i de kontekster. De slår, fordi de misforstår eller bliver stressede. Det kunne også være et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse. Eller autisme. Eller et barn der ikke mødes på en hensigtsmæssig måde derhjemme, og som derfor bliver udadreagerende. Det jeg prøver at sige, at børn prøver altid at gøre deres bedste. Ingen børn er onde - de reagerer ud fra de forudsætninger, de har med sig.

Det er selvfølgelig okay at synes, at det er hårdt, at dit barn er offer. Men nej. Jeg synes ikke, det er noget du skal grave eller bore i. Pædagogerne er åbne og håndterer situationen. Du har ikke krav på flere informationer, men må stole på de håndterer det bedst de kan, når du har de informationer du har. 

Hvis det var mig, kunne jeg faktisk overveje at invitere drengen og hans forældre hjem på en legeaftale. Man ved aldrig, hvad der sker bag lukkede døre, eller hvordan den stakkels dreng har den adfærd. 

Når jeg siger bore i det, så tænker jeg ift. om mit barn blev "tæsket" når han siger til mig at han blev slået fire gange under den episode. Da jeg spurgte pædagogen hvad der skete, sprang hun direkte over i "det er der taget hånd om, vi har talt med ham og hans forældre..." Som om at hun ikke rigtig ville fortælle mig hvad der egentligt skete. 

Det ville aldrig falde mig ind at spørge til drengens vanskeligheder. Det kommer ikke mig ved. Og jeg er udmærket klar over at drengen har vanskeligheder når han optræder så voldeligt. Tror desværre det stammer hjemmefra. Det er rigtig synd for ham.

Når det så er sagt, så ja, jeg er bekymret for min dreng. Hver morgen han bliver afleveret, græder han og vil hjem. Især efter denne episode. Det føles ikke særlig trygt at vide at ens dreng ikke trives. 

Når jeg siger konsekvenser, så tænker jeg ikke straf eller noget. Jeg tænker mere på lang sigt, hvad kommer der til at ske, hvis intet ændrer sig? Betyder det jeg skal flytte min dreng?

Hej med jer

Min dreng på 4 startede i ny stue i børnehaven i februar måned. Han er en rigtig "drenge dreng" og elsker at lege med biler, dinosaurer, osv. Han har aldrig slået nogen. Han har et par kammerater som han er glad for og som han leger godt med. Men...

Der er en 5-årig dreng på stuen, som han har nævnt ved flere lejligheder. Drengen slår, sparker og spytter på de andre. Han har slået min dreng flere gange. Han har taget min drengs legetøj og når min dreng ikke gør som han siger, så bliver han slået. 

Her den anden dag bliver jeg mødt af en pædagog som fortæller mig at den voldelige dreng har slået min dreng (og at min søn ingen andel havde i det) og at de har håndteret situationen, talt med ham og hans forældre. Drengen har undskyldt over for min søn. Hun forklarer at de har taget hånd om det og at de holder øje med ham. Men jeg fik også en fornemmelse af at jeg ikke skulle spørge ind til detaljerne. Min søn fortalte mig at drengen havde slået ham 4 gange...

Dagen efter fortæller han mig at drengen havde knyttet næven og var på vej til at slå ham igen, men at en voksen havde set det og havde stoppet ham.

 

Nu sidder jeg tilbage med en mærkelig følelse. Skal jeg bore i det? Spørge mere ind til situationen?

Hvad gør pædagogerne/ledelsen egentligt når de har en voldelig dreng i børnehaven, som over en længere periode slår og sparker andre børn?. Jeg ved at de før har haft fat i forældrene ifm et andet barn han har slået. 

Måske er der pædagoger herinde som kan svare mig på det? Er der konsekvenser for den opførsel hvis det ikke bliver bedre? 

Jeg synes, du har helt ret til at være bekymret. Altså, det er jo dit barn, det går ud over, så ja, du borer bare. Spørg ind til hvad personalet gør, for at hjælpe drengen, der har problemer. Bliver der sat ekstra personale på, så det ikke kommer til at gå ud over de andre børn?

I den børnehave hvor mine børn går, skulle den ældste på stue med to drenge, som hun kendte fra vuggestuen. Dem var hun ikke ret glad for, for de var voldige og reagerede ikke normalt. Børnehaven ansatte en pædagog, som KUN tog sig af de to drenge, så de kunne lære at agere hensigtsmæssigt i forhold til de andre børn, og så hun kunne nå at styre dem udenom mange af konflikterne. I dag er de super skønne drenge, men det holdt hårdt - især i det første år.

Anonym skriver:

Sikke en trist holdning dit indlæg bærer præg af, synes jeg. Et voldeligt barn.. Konsekvenser.. At et barn på den alder har så udadreagerende en adfærd kan have så mange grunde. Jeg arbejder i psykiatrien med børn i den alder, og mange får vi en med netop udadreagerende adfærd. Mange af dem har socialkognitive vanskeligheder og har svært ved at aflæse de sociale spilleregler og de mange signaler, der er på spil i de kontekster. De slår, fordi de misforstår eller bliver stressede. Det kunne også være et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse. Eller autisme. Eller et barn der ikke mødes på en hensigtsmæssig måde derhjemme, og som derfor bliver udadreagerende. Det jeg prøver at sige, at børn prøver altid at gøre deres bedste. Ingen børn er onde - de reagerer ud fra de forudsætninger, de har med sig.

Det er selvfølgelig okay at synes, at det er hårdt, at dit barn er offer. Men nej. Jeg synes ikke, det er noget du skal grave eller bore i. Pædagogerne er åbne og håndterer situationen. Du har ikke krav på flere informationer, men må stole på de håndterer det bedst de kan, når du har de informationer du har. 

Hvis det var mig, kunne jeg faktisk overveje at invitere drengen og hans forældre hjem på en legeaftale. Man ved aldrig, hvad der sker bag lukkede døre, eller hvordan den stakkels dreng har den adfærd. 

selvfølgelig har hun lov til at grave eller bore i det, såfremt det faktisk påvirker hendes barns trivsel. 

Hun har selvfølgelig ikke krav på informationer om den anden dreng men det har hun da i den grad med sit eget barn.

Jeg ville blive rasende hvis mit barn gentagne gange blev tæsket i børnehaven af den samme dreng og pædagogerne bare sagde "Vi har hånd om det og forældrene er kontaktet". Jeg ville også være meget ligeglad med hvilken vanskelighed det andet barn havde.

Det må pædagogerne løse og hvis de ikke kan det må de jo have andre instanser ind over, både så drengen der slår kan få den rette hjælp og alle de andre børn ikke skal være bange for at komme i børnehave.

Jeg synes du mangler lidt sans for virkeligheden.
Jeg tror simpelthen ikke at du har en så stor dreng der ALDRIG har slået. Du skriver som om din dreng er en engel og den anden dreng er djævlen "voldelig" (det synes jeg ikke er et ord man skal bruge om børnehavebørn.)

Jeg siger ikke at din dreng også har skyld i ALLE situationer, men man bliver næppe et direkte offer uden man har gjort noget for det. (og her kan det jo sagtens være "jeg gider ikke lege med dig fordi du slår") - Det kan også være modsat at din dreng søger ham og derfor også er mere udsat og måske også derfor din dreng nævner ham meget, hvis de søger hinanden kommer der jo også nemt konflikter.

Det kan sagtens være at der er tale om en dreng der har svært ved det sociale og det kan have mange årsager, men stol på at pædagogerne er over ham så meget så muligt og forsøger at løse det.
- Dette gøres i samarbejde med forældre, PPR, observationer af drengen socialt, sprogarbejde (hvis han har vanskeligheder ved det), familiehuse (hvis det er en resursesvag familie) mm.
Men kommer igen an på hvor stort problemet er

Soonmom skriver:

Jeg synes du mangler lidt sans for virkeligheden.
Jeg tror simpelthen ikke at du har en så stor dreng der ALDRIG har slået. Du skriver som om din dreng er en engel og den anden dreng er djævlen "voldelig" (det synes jeg ikke er et ord man skal bruge om børnehavebørn.)

Jeg siger ikke at din dreng også har skyld i ALLE situationer, men man bliver næppe et direkte offer uden man har gjort noget for det. (og her kan det jo sagtens være "jeg gider ikke lege med dig fordi du slår") - Det kan også være modsat at din dreng søger ham og derfor også er mere udsat og måske også derfor din dreng nævner ham meget, hvis de søger hinanden kommer der jo også nemt konflikter.

Det kan sagtens være at der er tale om en dreng der har svært ved det sociale og det kan have mange årsager, men stol på at pædagogerne er over ham så meget så muligt og forsøger at løse det.
- Dette gøres i samarbejde med forældre, PPR, observationer af drengen socialt, sprogarbejde (hvis han har vanskeligheder ved det), familiehuse (hvis det er en resursesvag familie) mm.
Men kommer igen an på hvor stort problemet er

Jeg har selv prøvet at blive slået af et barn - fuldstændig ud af det blå - da jeg en dag var ved at give min datter flyverdragt på, fordi hun skulle hentes. Barnet kommer hen og slår mig, uden at vi overhovedet har talt sammen. Da han ville slå mig anden gang, bad jeg ham stoppe og lade mig være. Så vendte han sig om og gik sin vej. Skal andre børn bare finde sig i det???? Øh nej! Min datter var tydeligt bange.

Jeg kender ikke barnet på nogen måde, men ved, at han gik i min datters vuggestue. Så jo, nogle børn er bare uden for pædagogisk rækkevidde, hvis de ikke får den rette hjælp. Han var en de to drenge, som børnehaven satte en pædagog på fuld tid, da han startede i børnehave, fordi der var et stort problem. Heldigvis blev der taget hånd om det i min datters børnehave. Så det er altså ikke alle børn der slår, fordi de er blevet provokeret til det. Nogle gør det bare fordi de kan.

Mullemee skriver:

Jeg har selv prøvet at blive slået af et barn - fuldstændig ud af det blå - da jeg en dag var ved at give min datter flyverdragt på, fordi hun skulle hentes. Barnet kommer hen og slår mig, uden at vi overhovedet har talt sammen. Da han ville slå mig anden gang, bad jeg ham stoppe og lade mig være. Så vendte han sig om og gik sin vej. Skal andre børn bare finde sig i det???? Øh nej! Min datter var tydeligt bange.

Jeg kender ikke barnet på nogen måde, men ved, at han gik i min datters vuggestue. Så jo, nogle børn er bare uden for pædagogisk rækkevidde, hvis de ikke får den rette hjælp. Han var en de to drenge, som børnehaven satte en pædagog på fuld tid, da han startede i børnehave, fordi der var et stort problem. Heldigvis blev der taget hånd om det i min datters børnehave. Så det er altså ikke alle børn der slår, fordi de er blevet provokeret til det. Nogle gør det bare fordi de kan.

Det du fortælle er jo at der er et barn der gerne vil i kontakt med dig, men ikke ved hvordan, måske har han stået og kigget på dig og fordi du ikke har set ham (fordi du har haft travlt med dit eget barn) vælger han at slå, for at skabe kontakt, det er ikke noget med at være uden for pædagogisk rækkevidde , men om at lære hvordan man begår sig socialt og det har nogen børn svære ved en andre. Jeg synes det er chokerende hvordan man kan sige at et så lille barn, der ovenikøbet kun går i vuggestue, er udenfor pædagogisk rækkevidde. 

Helt ærlig skam dig.

ingen børn slår fordi de kan, de slår enten pga en konflik, fordi de ikke ved hvordan de skal kontakte eller begå sig, fordi de mangler verbalt sprog, fordi de kommer fra et belastet hjem eller af anden årsag. ALDRIG bare fordi

Soonmom skriver:

Det du fortælle er jo at der er et barn der gerne vil i kontakt med dig, men ikke ved hvordan, måske har han stået og kigget på dig og fordi du ikke har set ham (fordi du har haft travlt med dit eget barn) vælger han at slå, for at skabe kontakt, det er ikke noget med at være uden for pædagogisk rækkevidde , men om at lære hvordan man begår sig socialt og det har nogen børn svære ved en andre. Jeg synes det er chokerende hvordan man kan sige at et så lille barn, der ovenikøbet kun går i vuggestue, er udenfor pædagogisk rækkevidde. 

Helt ærlig skam dig.

ingen børn slår fordi de kan, de slår enten pga en konflik, fordi de ikke ved hvordan de skal kontakte eller begå sig, fordi de mangler verbalt sprog, fordi de kommer fra et belastet hjem eller af anden årsag. ALDRIG bare fordi

Jeg er overhovedet ikke enig. Og at sige at jeg skal skamme mig. Helt ærligt??? Nej, bare nej!

Der hvor jeg har arbejdet, mandsopdække vi så vidt muligt, det/de børn, som kunne have uhensigtsmæssig adfærd. Det betød at vi ku nå at afværge og hjælpe barnet, så der ik opstod voldsomme ting, hvor det ku undgås. Men desværre er det jo bare ik altid muligt, at være over dem hele tiden. 

Vi havde ppr inde over. De er dygtige til at gi nye synsvinklen, på hvad man som voksen ka gøre for at hjælpe barnet, da de ser på relationer, finder barnets stærke kompetancer osv. Desværre ka der bare være lang ventetid. 

i mine børns børnehave, har de kørt ud fra samme princip.

Syntes klart, at du som forældre sagtens ka fortælle pædagogerne, hva du forventer. Nemlig at de holder øje med at dit barn ik blir udsat for trælse oplevelser. Vh Stine