Voldelig dreng

Anonym skriver:

selvfølgelig har hun lov til at grave eller bore i det, såfremt det faktisk påvirker hendes barns trivsel. 

Hun har selvfølgelig ikke krav på informationer om den anden dreng men det har hun da i den grad med sit eget barn.

Jeg ville blive rasende hvis mit barn gentagne gange blev tæsket i børnehaven af den samme dreng og pædagogerne bare sagde "Vi har hånd om det og forældrene er kontaktet". Jeg ville også være meget ligeglad med hvilken vanskelighed det andet barn havde.

Det må pædagogerne løse og hvis de ikke kan det må de jo have andre instanser ind over, både så drengen der slår kan få den rette hjælp og alle de andre børn ikke skal være bange for at komme i børnehave.

“Tæsket”, alligevel? Det er voldsomme ord, der tages i brug - “voldelig” er også i den dramatiske ende. 

Mor og meget mere skriver:

“Tæsket”, alligevel? Det er voldsomme ord, der tages i brug - “voldelig” er også i den dramatiske ende. 

At få 4 eller flere slag, er da at blive tæsket i mine øjne.. og børn kan desværre godt være voldelige... uden tvivl disse børn har problemer og der ligger noget til grund, men man behøver ikke alle mulige fine termer, fordi det er børn... børn kan være voldelige og de kan tæske andre børn... 

TIL TS

Jeg ville helt klart bede om en ordentlig forklaring og så ville jeg vide, at de havde tænkt sig at gøre ved det og holde dem op på dem... ingen børn skal have det dårlig, fordi et andet barn er voldsom i sin adfærd...

Anonym skriver:

Hej med jer

Min dreng på 4 startede i ny stue i børnehaven i februar måned. Han er en rigtig "drenge dreng" og elsker at lege med biler, dinosaurer, osv. Han har aldrig slået nogen. Han har et par kammerater som han er glad for og som han leger godt med. Men...

Der er en 5-årig dreng på stuen, som han har nævnt ved flere lejligheder. Drengen slår, sparker og spytter på de andre. Han har slået min dreng flere gange. Han har taget min drengs legetøj og når min dreng ikke gør som han siger, så bliver han slået. 

Her den anden dag bliver jeg mødt af en pædagog som fortæller mig at den voldelige dreng har slået min dreng (og at min søn ingen andel havde i det) og at de har håndteret situationen, talt med ham og hans forældre. Drengen har undskyldt over for min søn. Hun forklarer at de har taget hånd om det og at de holder øje med ham. Men jeg fik også en fornemmelse af at jeg ikke skulle spørge ind til detaljerne. Min søn fortalte mig at drengen havde slået ham 4 gange...

Dagen efter fortæller han mig at drengen havde knyttet næven og var på vej til at slå ham igen, men at en voksen havde set det og havde stoppet ham.

 

Nu sidder jeg tilbage med en mærkelig følelse. Skal jeg bore i det? Spørge mere ind til situationen?

Hvad gør pædagogerne/ledelsen egentligt når de har en voldelig dreng i børnehaven, som over en længere periode slår og sparker andre børn?. Jeg ved at de før har haft fat i forældrene ifm et andet barn han har slået. 

Måske er der pædagoger herinde som kan svare mig på det? Er der konsekvenser for den opførsel hvis det ikke bliver bedre? 

Altså det man typisk gør er jo ar arbejde med de sociale kompetencer og guide og vejlede børnene i samværet med hinanden.

Når virkeligheden så rammer og man står få voksne til mange børn, så kan det være svært at forhindre dette ske. Jeg kan godt forstå det ikke er en rar situation, men jeg tror man vil møde det mange steder. 

Jeg vil ikke spørge mere ind, blot stole på at pædagogerne gør det de kan, ud fra de vilkår de har. 

Soonmom skriver:

Det du fortælle er jo at der er et barn der gerne vil i kontakt med dig, men ikke ved hvordan, måske har han stået og kigget på dig og fordi du ikke har set ham (fordi du har haft travlt med dit eget barn) vælger han at slå, for at skabe kontakt, det er ikke noget med at være uden for pædagogisk rækkevidde , men om at lære hvordan man begår sig socialt og det har nogen børn svære ved en andre. Jeg synes det er chokerende hvordan man kan sige at et så lille barn, der ovenikøbet kun går i vuggestue, er udenfor pædagogisk rækkevidde. 

Helt ærlig skam dig.

ingen børn slår fordi de kan, de slår enten pga en konflik, fordi de ikke ved hvordan de skal kontakte eller begå sig, fordi de mangler verbalt sprog, fordi de kommer fra et belastet hjem eller af anden årsag. ALDRIG bare fordi

Fuldstændig enig med dig, Soonmom! Det er helt normalt at små børn slår for at komme i kontakt. Min søn på 2 år gjorde det også en periode, indtil han fik lært, at det ikke er sådan man gør. Og han er fuldstændig normal, alderssvarende og bestemt inde for pædagogisk rækkevidde.

Jeg synes, det er bekymrende at se hvor lidt forståelse folk har for andre børns reaktionsmønstre. Især når det drejer sig om så små børn! Det er bekymrende fordi, at vi som voksne er forbilleder for hvordan vores børn skal være med deres omgivelser. Og hvis vi som voksne er så lidt rummelige, så bliver vores børn det heller ikke! 

Øv, hvor er det trist at læse at det er flere der har den tilgang at børn der slår er uden for pædagogisk rækkevide. Jeg har både i mit arbejde og pga. et af mine børns udfordringer været til møder med pædagoger, lærere og folk fra PPR og det mest fornuftige jeg har hørt i den forbindelse er en skoleleder som sagde:

”Børn gør det rigtige - hvis de kan!” 

... og det gør børn og da i særdeleshed så små børn som der er tale om her. 

Selvfølgelig skal man ikke ignorere at ens barn bliver bidt, sparket, slået, drillet eller hvad det kunne være. Men hvis man ellers har tiltro til de ansatte der hvor ens barn nu går, så er man nødt til at give dem tid og plads til at arbejde med det barn som har udfordringer. 

Jeg er ikke pædagog men lærer og ved derfor kun,  hvad vi ville gøre i skolen.

Som en har skrevet så er min grundlæggende forståelse også, at alle børn gør der rigtige/gode, hvis de kan. Derfor er det min ypperste opgave sammen med mine kollegaer at forsøge at skabe rammerne så alle elever kan det meste af tiden.

Derfor hvis vi oplevede en situation som den du beskriver, så ville vi selvsagt lave forskellige indsatser (og en del ville handle om praksis og fællesskabet og ikke alene være møntet på en enkelt elev). 

Oplevede vi, at vi ikke med vores indsatser fil hjulpet hverken den enkelte elev eller fællesskabet, så ville vi kalde på en voksen - det vil sige vi ville kontakte ppr for pædagogisk/psykologisk rådgivning også med henblik på om eleven var korrekt placeret. 

Hvis en forælder begyndte at bore i det, så ville vi fortælle som pædagogerne hos dig: vi er obs på det og I må have tillid til vores professionalisme. Vi ville ikke informere om tiltagene med mindre tiltagene krævede særlig støtte fra hjemmene, og vi ville slet ikke informere om ting der kunne gøre vi overskred vores tavshedspligt. 

Hvis et forældrepar ikke har tilliden til de voksne professionelle så er det virkelig ærgerligt, men betyder måske det forældrepar skal overveje en flytning, for tillid er alfa og omega for et godt samarbejde (det er også tillid den anden vej fra mig til forældrene). 

Så konsekvenser hmm jo det kan være det vurderes at et barn ikke har det bedst i det tilbud, men det er ikke en konsekvens men et nødvendigt skridt for at give alle børn de bedste vilkår. 

Det er sådan nogenlunde i korte træk, hvad der sker på en skole.

Når det er skrevet vil jeg på det kraftigste opponere mod at kalde et barn voldeligt - et barn kan I situationer være så presset så det udviser en voldelig adfærd, men intet barn har en iboende voldelighed. Og er det ikke bare en dum kamp om ord, jo måske men ved at skære et barn voldeligt definerer man barnet og dennes personlighed, man placerer barnet i en statisk definition. Derudover lægger man også problemet på eller i barnet i stedet for at se på det system barnet skal agere i - dvs. Barnet bliver alene om problemet, hvor jeg er sikker på man skal se på helheden.

Og til Aller sidst jeg kan sagtens forstå man bliver urolig som forælder, sagtens forstå man får ondt i maven når ens barn er blevet slået - men man bliver nød til at have tillid til de professionelle voksne og acceptere de ikke hverken vælger side, at de ikke kan fortælle alt, at de før både at beskytte det ene og det andet barn (et barn der slår på den måde som du beskriver skal også beskyttes for det er et udtryk for noget frustration, afmagt mm.). 

Måskemor skriver:

Fuldstændig enig med dig, Soonmom! Det er helt normalt at små børn slår for at komme i kontakt. Min søn på 2 år gjorde det også en periode, indtil han fik lært, at det ikke er sådan man gør. Og han er fuldstændig normal, alderssvarende og bestemt inde for pædagogisk rækkevidde.

Jeg synes, det er bekymrende at se hvor lidt forståelse folk har for andre børns reaktionsmønstre. Især når det drejer sig om så små børn! Det er bekymrende fordi, at vi som voksne er forbilleder for hvordan vores børn skal være med deres omgivelser. Og hvis vi som voksne er så lidt rummelige, så bliver vores børn det heller ikke! 

Tror nu nok de fleste gerne vil være rummelige og så videre over for andres børn, men mon nogen vil lade det gå ud over deres eget barn, mens det andet barn lærer de sociale spilleregler? Øh nej tak.

Skal man accepterer at ens barn får slag, hver dag måske, fordi et andet barn måske har vanskeligheder/udfordringer hjemme eller andet? 

Det betyder jo ikke at man ikke har sympati med det andet barn, bare fordi man ikke ønsker at det går ud over ens eget barn.

Loa skriver:

Tror nu nok de fleste gerne vil være rummelige og så videre over for andres børn, men mon nogen vil lade det gå ud over deres eget barn, mens det andet barn lærer de sociale spilleregler? Øh nej tak.

Skal man accepterer at ens barn får slag, hver dag måske, fordi et andet barn måske har vanskeligheder/udfordringer hjemme eller andet? 

Det betyder jo ikke at man ikke har sympati med det andet barn, bare fordi man ikke ønsker at det går ud over ens eget barn.

Jeg ser ikke i TS opslag, at hendes søn bliver slået hver dag. 

I øvrigt var mit svar nu mest en reaktion på den voksne som en enkelt gang var blevet slået i garderoben af et barn, og herefter konkluderede, at barnet var uden for pædagogisk rækkevidde. 

Men jeg er da enig i, at man ikke skal acceptere hvis ens barn bliver slået systematisk og på daglig basis, men jeg synes generelt i tråden (og i en lignende debat herinde ang. bid) at folk er meget hurtige til, at pege fingre, diagnosticere og sætte markater på andre børn. Og der er sådan set DET jeg reagerer på. Man skal altid varetage sit eget barns interesser, men når børn er sammen må man også regne med konflikter. Måske er det næste gang dit eget barn som slår, og så er det bestemt ikke rart hvis de andre forældre dømmer dit barn udfra en meget lille brøkdel af en sammenhæng.

Måskemor skriver:

Jeg ser ikke i TS opslag, at hendes søn bliver slået hver dag. 

I øvrigt var mit svar nu mest en reaktion på den voksne som en enkelt gang var blevet slået i garderoben af et barn, og herefter konkluderede, at barnet var uden for pædagogisk rækkevidde. 

Men jeg er da enig i, at man ikke skal acceptere hvis ens barn bliver slået systematisk og på daglig basis, men jeg synes generelt i tråden (og i en lignende debat herinde ang. bid) at folk er meget hurtige til, at pege fingre, diagnosticere og sætte markater på andre børn. Og der er sådan set DET jeg reagerer på. Man skal altid varetage sit eget barns interesser, men når børn er sammen må man også regne med konflikter. Måske er det næste gang dit eget barn som slår, og så er det bestemt ikke rart hvis de andre forældre dømmer dit barn udfra en meget lille brøkdel af en sammenhæng.

Men når man skriver at det er helt normalt at børn slår i en periode, så går det jo også ud over et/flere børn i den periode. Og det ønsker jeg da ikke skulle være mit barn. (Burde slet ikke være nogens barn)

Men i øvrigt har ingen af mine børn nogensinde slået eller bidt, og de er hverken hellige eller perfekte og det er deres forældre heller ikke. Så om det ligefrem bare er normalt at børn slår eller bider, ved jeg ikke rigtig om jeg er af den opfattelse.

Måskemor skriver:

Jeg ser ikke i TS opslag, at hendes søn bliver slået hver dag. 

I øvrigt var mit svar nu mest en reaktion på den voksne som en enkelt gang var blevet slået i garderoben af et barn, og herefter konkluderede, at barnet var uden for pædagogisk rækkevidde. 

Men jeg er da enig i, at man ikke skal acceptere hvis ens barn bliver slået systematisk og på daglig basis, men jeg synes generelt i tråden (og i en lignende debat herinde ang. bid) at folk er meget hurtige til, at pege fingre, diagnosticere og sætte markater på andre børn. Og der er sådan set DET jeg reagerer på. Man skal altid varetage sit eget barns interesser, men når børn er sammen må man også regne med konflikter. Måske er det næste gang dit eget barn som slår, og så er det bestemt ikke rart hvis de andre forældre dømmer dit barn udfra en meget lille brøkdel af en sammenhæng.

Det var mig, der var blevet slået, og det var bare EN lille ting. Hvis jeg skulle liste alle de ting, drengen gjorde - også ved de andre børn - ville jeg skrive en sæbeopera. Så hvis det bare havde været en enkeltstående situation, så havde jeg nok også trukket på skuldrene og tænkt: "Nå." Men her var et barn, som dagligt var voldig overfor de andre børn - og ja, han slog voldsomt, sparkede, drillede og rev de andre børn i håret, kastede sand i deres øjne i sandkassen - you name it. Så er man voldig og i mine øjne uden for pædagogisk rækkevidde. De andre børn var virkelig bange for ham.

Som jeg også skriver, så satte børnehaven en pædagog på som støtte og det betød alverden i børnehaven. Drengen er i dag et meget sødt barn, som er god til at indgå i fællesskabet og vellidt af de andre børn. Men før der blev gjort en reel indsats, så var der virkelig et problem. Så jeg kan godt forstå at TS gerne vil have mere viden om hvad der bliver gjort og ikke bare vil spises af med: Vi har styr på situationen.